ArkitekturNet - Forsiden

| "VIRKELIGHED OG VISIONER" | "AKTUELLE UDSTILLINGER" | "EXPOSITION" |


HAN, HUN OG ANDO
, november 00
- et forsøg på at overføre den japanske 
arkitekt Tadeo Andos arkitektur til beklædning

Tadeo Andos formsprog er kendetegnet af få linjer og få detaljer, der skaber spænding, og den forenkling giver synlighed. Detaljen og bygningerne bliver tydelige samtidig med, at der bliver levnet plads til det, der skal foregå i bygningerne - rum til mennesket. Selvom Tadeo Andos bygninger er moderne, syntes jeg de forekommer tidsneutrale eller uden for tid - de er interessante fordi de står, for det de er. 

Tadao Ando arbejder hovedsagelig i beton, og jeg kan godt lide den ærlighed og fascination han har for dette materiale. At han bibeholder dets rå udtryk og alligevel formår at gøre det delikat og raffineret. Jeg synes også, at hans bygninger handler om forskydninger af proportioner. Han har mange detaljer, hvor han forskyder opfattelsen af rum og størrelse. F.eks. billedet med vinduespartiet. Ved første øjekast ser det almindeligt ud, men når man kigger igen, opdager man den meget høje, smalle dør. Noget andet interessant er disse skaller, lag af skaller, hvor han åbner fladerne ved at skære en del væk, så der sker et spil med lyset, og skyggen brydes. Lys spiller i det hele taget en vigtig rolle i Andos arkitektur, og det giver et skær af poesi i et ellers meget rationelt univers.

Alle disse indtryk har jeg forsøgt at omsætte til beklædning. Projektet hedder "Han, hun - og Ando", fordi man i traditionelle japanske klædedragter ikke ser forskel på mande- og kvinde dragter og heller ikke inden for arkitekturen kan kønsbestemme bygninger. Som udgangspunkt har jeg valgt materialer, der selv har en stivhed, der kan bære formen og være skaller uden på kroppen. Desuden har de et råt udtryk og samme sprødhed som papiret, samt den grafiske uvævede overflade. Desuden har jeg brugt rå kanter i de opsyede ting for at opnå det samme rå, upolerede udtryk som i Andos bygninger.

På forskellige måder har jeg forsøgt at indarbejde lys og skygger i beklædningsstykkerne. Det mest enkle udtryk ses i "Knækket", hvor jeg har udnyttet det rum, der er under brystet, og lavet et knæk i silhuetten, så der opstår en skygge. Forskydning af flader er en anden ting, jeg har arbejdet med. Jeg har undersøgt det spænd, der opstår i størrelser og linjer, når flader bliver forskudt i forhold til hinanden. Hvor meget eller netop, hvor lidt skal der til, uden at det bliver uinteressant? I "Den skrå" brydes lys og skygge, ved at proportionerne forskydes til hver side "Bruddet" og "Filten" med meget lange ærmer, er også resultater af undersøgelserne med forskydninger. "Rektanglet", hvor jeg har klippet en slids og bøjet skråt eller lodret ind. Her handler det om form ud-i-ét, der bliver foldet om kroppen, så der opstår proportioner, linjer og skygger. Kjolen med "sidepaneler" er et eksperiment med at "flytte kasser", så der opstår lysrevner eller bare linjer, som jeg også arbejder med i forhold til lys og skygge. 



Projektet blev udarbejdet som afgangsprojekt ved Danmarks Designskole i maj 1999 af Helle Jørgensen.


















LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
Miljø
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003


Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003