ArkitekturNet - Forsiden

DANSKE ARKITEKTER I UDLANDET



  UDENVÆRKER  
  UDEBANE ELLER HJEMMEBANE  
  TID TIL EFTERTANKE......  

UDEBANE ELLER HJEMMEBANE
af Morten Busk Petersen, september
01

Som dansk arkitekt bosiddende i udlandet kan man få den tanke, at mens man ser arkitekter fra mange nationer her, er det det næsten totale fravær af udenlandske arkitekter, der karakteriserer Danmark.

Renzo Pianos tegnestue i Paris holder workshop om et projektPå afstand ser det ud til, at dansk arkitektur ikke har noget personligt udtryk, som f.eks. arkitekturen i lande som Holland og Schweiz. Mange af de huse, der bygges i Danmark, ligner forenklede og fordanskede udgaver af udenlandske forbilleder. Det er som om, at det, der søges, ikke er andet end nogle 'billeder' af noget godt. De udenlandske forbilleder er kendte pga. deres kompromisløshed og konsekvens. Kopierer man disse huse uden at få de mest iøjnefaldende features med, taber man naturligvis det, det hele startede med: ideen, essensen, sjælen - man kan kalde det, hvad man vil. Den åndløse kopiering bringer hverken det store udland til Danmark eller danske arkitekter på læberne i det store udland.

Hvorfor lader vi ikke de udenlandske arkitekter bygge deres huse i Danmark, i stedet for selv at prøve at hente inspiration fra udlandet og oversætte udenlandske hits? Gav vi fremmede arkitekter lov til at analysere og fortolke vores kultur og byggeskik, ville der højst sandsynligt komme noget interessant ud af det. For som fremmed, dvs. som en ikke-integreret del af en given kultur, er man 'ubundet' i forhold til traditionernes tyngde, vanens magt og blindheden over for samme på et givet sted, eller blandt et givet folk. Derfor har man ofte kortere til den 'frihed', der er udgangspunktet for al nytænkning - al nyskabelse. Åbnede vi for, at også fremmede arkitekter kunne komme til, ville vi desuden vinde det, at vores selvforståelse ville blive sat på en prøve. Det kunne skabe et grundlag for at øge vores selvbevidsthed og udvikle et nyt, stærkt personligt udtryk.

Den fremmedes fordele
Renzo Pianos tegnestue i Paris holder workshop om et projektSelv arbejder jeg på Renzo Piano Building Workshop, eller RPBW, som reelt er to tegnestuer, en i Genova og en i Paris. Der er ikke blot tale om en tegnestue i udlandet, men om en tegnestue, der igen stort set kun arbejder i udlandet, og som på mange måder kan siges at have sat den nævnte frihed som fremmed eller udefrakommende i system og gjort den til en central del af sin arbejdsform. Fremfor udelukkende at fokusere på det færdige udtryk, på hvad det færdige resultat gerne skal 'ligne', prioriteres metoden i det hele taget meget højt hos RPBW. 

Blandt de over 40 arkitekter, der arbejder på tegnestuen i Paris, er der pt. arkitekter fra Frankrig, Italien, Tyskland, USA, Schweiz, Holland, Storbritanien, Australien, Columbia, Brasilien, Spanien og Danmark. De enkelte teams er alle sammensat af arkitekter fra forskellige lande og kulturer, hvad der i sig selv stiller store krav til kommunikation og åbenhed. Opgaverne, der tegnes på, er lokaliseret i Tokyo, Paris, Lyon, London, Milano, Torino, New York, Chicago, Køln og Bern. Til disse projekter er der kun knyttet tre arkitekter i ledende positioner med tilhørsforhold til det land, hvor opgaven løses. 

Naturligvis er ingen opgave bemandet med et team, der ikke kan tale og forstå det pågældende sprog. Men på tegnestuen er der en gylden regel om ikke at lade arkitekter arbejde på opgaver, de for en umiddelbar betragtning ville være mest oplagte til. Noget, der i starten undrede mig og nærmest forekom mig at være at udstyre sig selv med et handicap, men som jeg i dag er overbevist om det frugtbare i: Udefrakommende arkitekter vil oftere stille spørgsmål ved regler og fastlåste ideer, der ikke altid bringer løsningerne videre. Den udefrakommendes 'frækhed' over for, eller bare 'uvidenhed' om disse - ofte uskrevne - regler, bliver ofte belønnet med dispensationer, og baner vejen for at prøve andre muligheder af.

Musicalteater ved Potsdamer Platz, Berlin. Arkitekt: Renzo Piano Building WorkshopPersonligt har jeg hos RPBW arbejdet på Daimler-Benz projektet på Potzdamer Platz, og arbejder pt. på et museum og kulturcentrum for Paul Klee i Bern. Projektet i Berlin blev gennemført med et multinationalt hold af arkitekter. Som sagsarkitekter var vi franskmænd, tyskere og danskere. Ofte havde vi udlændinge en fordel under diskussioner og forhandlinger, fordi vi netop ikke var tyskere og derfor havde et større spillerum. Et spillerum der tillod os at foreslå løsninger, 'lokale' aldrig havde turdet foreslå.

Inden for arkitekturen kan man have mange mål og ambitioner. En af mine ambitioner er at søge efter nye sammenhænge og løsninger inden for fagets virkefelt. Kommer der en kollega udefra, vil dennes læsning, forståelse og indlevelse i en ny kultur ofte give nye og uventede resultater. At skulle give et godt bud på noget ukendt er andet end at give det, der forventes. 

Om det, en fremmed kan give er bedre eller kun anderledes, er en anden diskussion.
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003