ArkitekturNet - Forsiden

ARKITEKTER I ANDRE ERHVERV

| TEATERDIREKTØREN | FILMPRODUCEREN |
| WEBDESIGNEREN | MUSEUMSINSPEKTØREN |

FILMPRODUCEREN
af Jesper Ravn, februar
01

Christine Thaarup, 35 år, arkitekt med afgang fra Landskab på Kunstakademiets Arkitektskole i 1992. I dag producer i animationsfilmselskabet A-film.

Christine Thaarup i selskab med en af de trolde, hun har været med til at give liv på skærmenKan du forklare, hvad det vil sige 'at producere' en film?

Produceren har ansvaret for at fremme de projekter, filmselskabet vil gennemføre på fortrinsvis det økonomiske og ledelsesmæssige plan. I praksis er jeg nu involveret i alt fra udvikling af ideer, over finansiering og koordinering af de forskellige partshavere - f.eks. lydfolk, musikere, manuskriptforfattere, instruktører - til personalepleje og andre gængse lederopgaver. 

Men så er det særlig min opgave at fastholde projektets kreative integritet. Jeg fastlægger f.eks. helt konkret, hvilken indsigelsesret en investor har, og hvornår i forløbet den ret ligger. Jo mindre investor har at sige des bedre, synes filmselskabet. Men investorerne gå jo kun ind i et projekt, som de mener har en passende lødighed, og for at have hånd i hanke med det spørgsmål forlanger de at have en vis kontrol med projektet. Det er et eksempel på en forhandling. jeg må tage, men der er tusind andre ting.

Hvordan bliver en tegnefilm egentlig til?

Tegnefilm er fantastisk tidskrævende og kostbare. Figurernes psykologi skal udvikles, de skal tegnes, der skal skrives et manus, laves et story-board med hver enkelt scene og hvert enkelt klip tegnet og tidssat på sekunder. Baggrunde og scenografi skal opfindes og udvikles. Dialogen bliver indtalt, inden filmen er tegnet, så man har lyden at forme mundene efter. Til slut skal filmen tegnes, scannes, farvesættes på computer, der skal panoreres og klippes osv. TV har for nylig bragt en serie, vi havde lavet med animatorer i København, manus i Irland, dialog i Canada, animatorer i Kina...

Kina?

Ja. Frem for alt har de tilstrækkeligt mange tegnere til, at de kan tegne hurtigt. Vores serie har beskæftiget 700 kinesiske animatorer. Men man kan ikke få tegnet en biograffilm i Kina, for kravet til kvalitet er langt, langt højere end til det lille TV, og sådan et projekt skal holdes mere i hånden. Selvom vi ofte tager derud, mens de tegner, er de kinesiske animatorer alligevel for langt fra opdragsgiverne, og er vant til at levere en mindre krævende vare. 

Har du nogensinde arbejdet inden for fagets kerneområde, altså på tegnestue?

Nej. Lige efter afgang var det da aktuelt, men der var jo ikke tegnestuejobs at få, da jeg blev færdig i 1992. 

Siden starten af min studietid havde jeg haft arbejde i filmbranchen; jeg var regissør og andet praktisk, men arbejdede mig langsomt op og fik mere erfaring. Et halvt års tid efter afgang besluttede jeg at blive free lance producer, og producerede flere realfilm [ikke-animerede film, red.]. En dag ringede min nuværende arbejdsgiver A-film, som på det tidspunkt talte færre end 10 personer, og ville fastansætte mig som producer. Det er over 5 år siden nu, og vi har udviklet firmaet kolossalt i den tid. Fra kun at være underleverandører til andres animationsfilm er vi i dag producenter af tegnede serier og biograffilm.

Kunne du tænke dig at arbejde inden for det traditionelle arkitektfag på et tidspunkt?

Efter min mening gør tegnestuearbejde folks liv for ensrettet. De sidder der og fedter med små ting, det samme og det samme i lang tid. Det er ikke noget for mig. Der skal ske noget. 

Kan du bruge din uddannelse som arkitekt i hverdagen?

Det er en enorm fordel i mit job at have en akademisk baggrund. Vi er uddannet i at tænke og til at flytte problemerne rundt. Det betyder ikke så meget, at man ikke har konkret faglig baggrund, når man har til opgave at have helikopterblik over tingene.

Men det er en kæmpe fordel, at jeg har en kreativ baggrund! Jeg arbejder jo sammen med manuskriptforfattere, instruktører, animatorer - jeg forstår disse kreative menneskers frustrationer og deres behov for at udtrykke noget ganske bestemt. 

Samtidig forstår jeg økonomernes tankegang, hvad mange af de kreative ikke gør. I min stilling bygger jeg konstant bro mellem de to verdener. Tænk på at animatorerne er de mennesker, som tegner en tekande, så man bliver rørt, når den blinker med øjnene og smiler. Man tror jo på dét, de tegner! Forestil dig sådan en animator og en iskold økonom i samme rum uden en mellemmand. Så har du lynhurtig en heksekedel!

Er det et særsyn i din branche at se en arkitekt i din stilling?

Der er få, om nogen, andre tegnefilmproducere i Danmark, så det er svært at sige. Almindelige filmproducere jo typisk uddannet på Filmskolen, eller de kan have handelsskolebaggrund, altså være forretningsfolk. Endelig kan de have en baggrund i TV-verdenen, eller have arbejdet sig op inden for branchen. 

Er du medlem af arkitektforeningen?

Nej, jeg er medlem af Ledernes Landsorganisation. 

Men du tænker på dig selv som arkitekt?

Ja!

Hvordan vil du udvikle dig fremover rent fagligt?

Det er frustrerende at opleve, at jeg som kvinde og uden en traditionel forretningsuddannelse bliver taget mindre alvorligt i visse sammenhænge. Desuden mærker jeg, at jeg mangler en ledelsesuddannelse, og at personalepleje er et kæmpe felt, hvor man ikke blot kan stole på sin sunde fornuft, men må vide hvad man gør. Derfor tager jeg en MBA fra næste år.
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003