ArkitekturNet - Forsiden

ARKITEKTENS ARBEJDE OG UDDANNELSE

af Jesper Ravn, februar 00

Arkitektuddannelsen ruster ikke den studerende til virkeligheden på en tegnestue, men skal den det?

For i hvert fald de akademiske fag gælder, at fagenes udøvelse i praksis adskiller sig fundamentalt fra uddannelsens form og indhold. Det uendeligt prestigebetonede arkitektfag antages at være misundelsesværdigt kreativt - én ubrudt proces af eksklusive og ubundne valg, en strøm af sprudlende kunstnerisk frihed. At den udøvende arkitekts hverdag ikke ligner det filmstjernebillede, som de lækre tidsskrifter viderebringer, overrasker mange. Klichéen om, at arkitektur er 1% inspiration og 99 % transpiration, er ikke usand. Og at arkitektens arbejde baserer sig på en række vidt forskellige
færdigheder, en stor og konkret viden samt en række redskabsdiscipliner, kan næsten skuffe nogle!

En byggeproces tager udgangspunkt i en række funktions- og udfaldskrav og i nogle fysiske omgivelser. Allehånde bindinger i form af lovgivning, lokalplaner, konstruktive forhold, tidsrammer og prislofter optræder også. Disse forudsætninger skal studeres og danne grundlag for en idé. Den arkitektoniske idé syntetiseres under en æstetisk bearbejdningsfase i problemløsningsfasen. Her gør arkitekten brug af sin mest unikke færdighed: evnen til at forene et stort antal vanskelige og indbyrdes modstridende krav til en helhed. Arkitekten varetager projektledelsen og styrer samarbejdet med ingeniører, akustikere, landskabsarkitekter og folk med relevant specialistviden, det være sig medicinere, teaterinstruktører, præster eller andre. Siden kan der komme en præsentationsfase, hvor projektet mundtligt, skriftligt, i tegninger eller modeller forelægges for brugere, bygherrer, bestyrelser, direktioner, myndigheder og andre. 

Herefter kommer de uundgåelige projektændringer. Projektet må tilpasses uden at miste sine kvaliteter. Holder man stædigt fast på idéen vil ændringsbehovene ofte invalidere den. En god del smidighed og diplomati er ofte påkrævet på dette stade. Projekteringsfasen indebærer udførelse af tegninger og beskrivelser. Det er næsten uundgåeligt, at arkitekten her må tilegne sig ajourført eller helt ny viden om materialer, håndværk, konstruktive og tekniske forhold, lovgivning, jura, økonomi og byggebranchens, arbejdstilsynets og andres krav i øvrigt. I udførelsesfasen bygges huset. Arkitekten står for byggeledelsen, kontrol med budgettet, ansvar for sikkerheden på byggepladsen og meget andet. Herunder må arkitekten også lede og referere byggemøder og løbende løse problemer, som uventet opstår.

Hele denne proces ligger i arkitektens hænder. Typisk er tidspresset stort, de økonomiske rammer snævre, problemerne mange og uventede. Diplomati og forhandlingsevne fra arkitektens side fordres, såvel på direktionsgangen som i skurvognen. Systematik og overblik er essentielt. Der fordres vedholdenhed og bestandig kamp, når opmærksomheden skal fastholdes på det sluttelige mål. Arkitekten befinder sig - som den eneste - i midten af hele processen med det samlede overblik og det endelige mål for øje. 

Arkitektuddannelserne i København og Aarhus ruster de studerende til at kunne varetage problemløsningen, den æstetiske bearbejdning, samordningen af de mange modstridende krav til helheder samt præsentationen. Men dermed standser det også. Denne fokusering giver eleverne tid til at udvikle netop de kerneegenskaber, som er helt unikke for arkitekten. Der spildes ikke meget tid på noget, som siden kan tilegnes ved simpel erfaring. Til gengæld står de studerende aldeles uforberedte på de krav, som det udøvende fag stiller - et faktum de oftest er sig pinlig bevidst! 

Det meroptag, som skolerne pålægges i disse år, øger misforholdet mellem andelen af arkitektstuderende som siden beskæftiges med faget arkitektur, og de som blot får gavn af den erfaring i problemløsning og koordinering, som uddannelsen giver. Set i det lys vil det være til skade for et flertal af de studerende at målrette uddannelsen mod faget, som det udøves på tegnestuerne, da kun et fåtal af eleverne egentlig bliver - arkitekter.

Illustrationer:

   



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003