ArkitekturNet - Forsiden


ARKITEKTSKOLEN ER ET FANTASTISK STED


af Jeppe Nørager, februar 00

Arkitektskolen er et fantastisk sted. En helt unik uddannelse i kreativ tænkning, analyse, idéudvikling, samarbejde og koordinering. Arkitekter lærer at træffe beslutninger på baggrund af analyser, at følge deres ideer, at fravælge det uvæsentlige undervejs og derved ende med et færdigt resultat. Arkitektstuderendes flyvske tanker og abstraktioner har et fodfæste og et jordnært omdrejningspunkt i arkitekturen. Fordi arkitekturens endelige udtryk er så fysisk og konkret, giver det mulighed for at diskutere den proces og arbejdsmetode, der har ført til det endelige resultat. Derved får uddannelsen en substans og en relevans, der ellers ikke er tilstede i mange andre kreative uddannelser. Jeg har f.eks. altid haft svært ved at se hvilket egentlig indhold, der ligger hos Kaospiloterne og lignende projektorienterede uddannelser. Deres form og arbejdsmetode ligger tæt op ad Arkitektskolens, men de ser ud til at mangle en indholdsmæssig fællesnævner, et anker til den virkelige verden. Det har arkitektuddannelsen. Målet er holdbare fysiske rammer til levende mennesker. Arkitekturen er konkret, til at tage og føle på, umulig at snakke sig fra.

Denne konkrete forankring i virkelighedens verden er arkitektuddannelsens adelsmærke, og derfor skal man være på vagt overfor de tendenser i uddannelsen, som peger i retning af samme kedelige tendens til ren form uden indhold. I teorien er arkitektstudiet procesorienteret, men reelt er skolen meget resultatorienteret. Der skal tegnes op, afleveres plancher og model. Det endelige projekt skal præsenteres så lækkert som muligt, hvilket flytter fokus fra projektets idé til projektets udformning. 

Den mundtlige præsentation og den høje afleveringsstandard tilgodeser dem, der er bedst til at sælge deres projekter. Og det giver en lidt stiv arbejdsform. Skal alle projekter nødvendigvis munde ud i en mundtlig præsentation, en model i 1:200 og A1-plancher? Andre studieformer eller afleveringsformer ville tilgode se et bredere udsnit af de studerende, der i dag lister ud af bagdøren i løbet af de første studieår. Der ville blive plads til de lidt forsigtige, de skæve typer og endelig, tror jeg, mange lidt mere teoretisk funderede studerende ville finde sig til rette på en ellers meget resultatorienteret skole. Desuden kan det pæne korrekte og færdiggjorte helt overskygge selve projektet. Dette ses ofte i afgangsprojekter der er yderst gennemarbejdet, veltegnet , flot sat op men uendeligt kedelige. Det forekommer mig, at man i alt for høj grad kopierer og accepterer den arkitektur der allerede opføres. Efter min mening burde skolen være på forkant med udviklingen og et afgangsprojekt flytte arkitektoniske grænser. Skoleprojekterne er i alt for høj grad et billede på det, der allerede sker i arkitekturen. I stedet bør skoleprojekterne være fremadskuende.

Arkitektskolen risikerer at ende som en teknisk skole, der uddanner grafikere med rumlig og æstetisk sans, men uden visioner og ideer. Dødkedelige arkitekter som kan markedsføre selv de dårligste projekter, så de fremstår utroligt spændende. Dødkedelige arkitekter som ikke stiller spørgsmålstegn ved den overfladeæstetiske widevinkel-arkitektur, deres lige så kedelige tegnestuer opfører for kulturinstitutioner, transnationale selskaber og andre med lommerne fulde af penge, og et behov for at omforme deres magt og ego til fysisk form.


Skal arkitektskolen være en kreativ basisuddannelse eller en skole for kommende arkitekter?
Det er fint at have en kreativ basisuddannelse. Men hvis arkitektskolen skal uddanne folk, der beskæftiger sig med grafik, webdesign, scenografi og layout forsvinder det egentlige indhold: arkitekturen. Det er bidende nødvendigt at bevare arkitekturen som det egentlige indhold i uddannelsen. De studerende skal tvinges til at tage stilling til nye boformer, byudvikling og økologi. Især fordi det ikke er sikkert at de senere i deres karriere får mulighed for at fordybe sig i sådanne temaer. 

Efter uddannelsen er det konkurrenceprogrammer, kompromiser og økonomiske interesser, der styrer processen et langt stykke ad vejen, derfor er det vigtigt med en solid teoretisk uddannelsesinstitution, der uafhængig af økonomiske interesser uddanner arkitekter til at bygge kvalitet til levende mennesker.

Arkitekter bygger i det offentlige rum. Derfor er de forpligtet til ikke blot at bygge for bygherren, men må i lige så høj grad tage stilling til boligens udvikling, byens fremtid, kommende arbejdsformer og familiestrukturer. Arkitektuddannelsen skal udgøre den teoretiske ballast, der gør det muligt at balancere imellem økonomiske og menneskelige krav, nutid og fremtid, form og indhold. Kun via den teoretiske ballast kan vi lave meningsfuld arkitektur.

Den modernistiske arkitektur vi priser så højt for sin humanisme, enkelthed og ærlighed er i dag endt i en minimalistisk overæstetisering der via musikvideoer, designertøj, livstilsmagasiner og kunst efterhånden har bredt sig til alle dele af samfundet. Enkel ærlighed er ganske enkelt blevet overdreven renhed. Det er vores opgave at gå til modoffensiv imod den barokke og iscenesatte overfladeæstetik der udspringer af arkitekturen, og nu er vendt tilbage og har fastlåst sig i en form uden indhold. Det er vores ansvar at meningen og indholdet kommer tilbage i arkitekturen.

Det vi tegner i dag er det der bygges i morgen.

Illustrationer:

   



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003