ArkitekturNet - Forsiden

    DEN NYE INDUSTRIALISERING – STANDARD VS. UNIKA
  leder v/ Charlotte Bundgaard og Anne Beim


NYHEDSBREV
 
    TENDENSER, DER SÆTTER ARKITEKTONISKE SPOR   Kristine Baastrup    
    HVORDAN SER INDUSTRIALISERET BYGGERI UD?   Erik Nygaard  
    TEKNOLOGI MED ARKITEKTONISK KVALITET   Peter Sørensen  
    FOREGRIBELSE AF EN MULIG FREMTIDIG ARKITEKTUR
Karl Christiansen
 
     KVALITETSRIGTIG INDUSTRIALISERING Anders Nørgaard  
    ARKITEKTUR, DER SÆTTER MENNESKELIGE SPOR   Peter Kjær  
    BYGGEKOMPONENTER, HVAD KAN INDUSTRIALISERES?   Mikael Koch  


ARKITEKTUR, DER SÆTTER MENNESKELIGE SPOR 
 
af Peter Kjær, april 01

Hvad vil vi opnå gennem den nye industrialisering, og hvilken rolle bør arkitektskolen spille i fremtidens byggeindustri? 

Tradition. Massiv murværksdetaljering fra 1904 - næsten ubetalelig i dagAlle industrialiseringens store opdagelser har krævet et materielt grundlag. Vi har fældet træer til papir, boret efter olie og metaller til maskiner og brugt af jordens naturlige ressourcer. De nyeste informations- og industrialiseringsteknologier er store fremskridt som ikke nødvendigvis belaster miljøet, men i visse tilfælde ligefrem kan katalysere en bæredygtig udvikling.
Inden for andre videnskaber findes etiske råd, som tager stilling til hvert enkelt teknologisk fremskridt. På samme måde skal byggeriets samarbejdspartnere undersøge, hvad vi opnår ved industrialiseringens rationalitet i forhold til pris og kvalitet, men også hvilken indflydelse den kan få på vores byer, livsform og arbejdspladser.

Håndværk
Som følge af byggeriets industrialisering har flere af de traditionelle håndværk ændret sig til ensformigt montagearbejde af præfabrikerede elementer. Sikringen af mindsteløn til alle på arbejdsmarkedet er grundlæggende for samfundet, men "de kostbare hænder" gør det næsten umuligt at behandle hver enkelt bygningsdel med samme omhu, som en murer eller en tømrer gjorde førhen. Stoltheden ved håndværket forsvinder. 
Det er nødvendigt at redefinere det gode håndværk i fremtidens byggeri, og andre brancher har allerede vist en mulig fremgangsmåde. Bilindustrien har med succes ændret samlebåndsmentaliteten og givet hold af håndværkere ansvar for større produktionsforløb.
I samarbejde med arkitekter og byggevareproducenter kan håndværkerhold opnå større præcision og genfinde stoltheden over den smukke detalje ved kombinationen af industrielt fremstillede elementer. 

Individualitet
Udvikling? Upræcis betonkonstruktion som indpakkes i materialer, der mimer kvalitetDanske byggevarer er for dyre. Sådan lyder en af konklusionerne fra det byggepolitiske task force, som nedsattes for et år siden for at undersøge problemer i byggeerhvervet.
Alle virksomheder i byggevarebranchen producerer efter de samme kvalitetskriterier med holdbarhed som det vigtigste, men skal alle bygninger kunne stå i 100 år? 
Er Vitruvius´ firmitas (holdbarhed) eviggyldig i forhold til individualiseringstendensen i samfundet, eller skal den generelle holdning til bygningers kvalitet ændres?
Måske kan man i fremtiden stræbe efter en større differentiering af priser og kvaliteter på industrielt fremstillede bygningsdele og gøre plads til f.eks. grønne (nedbrydelige/billige) materialer med kortere levetid. Nogle af fremtidens bygninger kan blive til "levende organismer", hvor kun en præfabrikeret grundkonstruktion af høj kvalitet står fast og muliggør skiftende rumligheder til "drømmesamfundets" skiftende identiteter.
Denne form for byggeri vil sagtens kunne eksistere side om side med det langtidsholdbare, rolige, vi altid vil have brug for som holdepunkt i en hektisk tidsalder. 

Fremtidens arkitektskole
Skolerne har et stort medansvar for, hvordan fremtidens samfund kommer til at se ud. Gennem uddannelsen formes den studerendes holdning til andre faggrupper og interesse for udvidelse af selve fagets horisonter. Arkitektskolens ledelse må være bevidst om sin rolle i forberedelsen af de kommende arkitekter til den industrielle byggeindustri.

Partnering 
Som arkitektstuderende lærer man gennem gentagne projektforløb at fungere på en arkitekttegnestue. I dag består tegnestuerne traditionelt af arkitekter og bygningskonstruktører, der som faggruppe ofte står i interessekonflikt med håndværkere, entreprenører og ingeniører. De to førstnævnte grupper støder man ikke på i løbet af studiet, og ingeniøren opfattes af mange lærere som et nødvendigt onde i uddannelsen. Mangel på samarbejde mellem faggrupper spænder ben for byggeindustriens udvikling, og skolens uddannelse af de arkitektstuderende lægger ikke op til den brede vifte af beskæftigelses- og samarbejdsmuligheder, som forhåbentlig bliver vores virkelighed i fremtiden.

Politik 
Kreativitet. Tegnesal på Kunstakademiets Arkitektskole.Arkitektstudiet kan sagtens gennemføres uden at åbne en bog. Det er paradoksalt at en akademisk uddannelse i den grad forherliger de praktiske dyder og nedprioriterer de boglige. Man kan endda opleve, at der bliver sat lighedstegn mellem ordblindhed og kreativitet hos nogle af de gamle mestre!
Det har altid været arkitektens fornemste opgave at bevare overblikket over mange forskellige aspekter af en given problemstilling. Fremover bør den studerende lære at udnytte denne evne på flere niveauer end det er tilfældet i dag, hvor det kun drejer sig om skitsering af enkle bygningsværker el. lign. 
Nogle af de ovennævnte ønsker for fremtiden kræver en målrettet indsats på politisk niveau. Hvis de studerende lærte om de politiske beslutningsprocesser, som har så stor betydning for fremtidens byggeri, ville de i fremtiden være i stand til at præge udviklingen frem for at halte efter den.

Illustrationer:
1) Tradition. Massiv murværksdetaljering fra 1904 - næsten ubetalelig i dag
Københavns murede huse i det 20. århundrede. Torben Dahl og Ola Wedebrunn
2) Udvikling? Upræcis betonkonstruktion som indpakkes i materialer, der mimer kvalitet. Peter Kjær
3) Kreativitet. Tegnesal på Kunstakademiets Arkitektskole. Peter Kjær

DEN NYE INDUSTRIALISERING er det første af to projekter i samarbejde med BYG-ERFA. 
Det andet projekt er konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" d. 11.6. 
Nærmere information om konferencen kan findes på BYG-ERFAs website




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003