ArkitekturNet - Forsiden

    DEN NYE INDUSTRIALISERING – STANDARD VS. UNIKA
  leder v/ Charlotte Bundgaard og Anne Beim


NYHEDSBREV
 
    TENDENSER, DER SÆTTER ARKITEKTONISKE SPOR   Kristine Baastrup    
    HVORDAN SER INDUSTRIALISERET BYGGERI UD?   Erik Nygaard  
    TEKNOLOGI MED ARKITEKTONISK KVALITET   Peter Sørensen  
    FOREGRIBELSE AF EN MULIG FREMTIDIG ARKITEKTUR
Karl Christiansen
 
     KVALITETSRIGTIG INDUSTRIALISERING Anders Nørgaard  
    ARKITEKTUR, DER SÆTTER MENNESKELIGE SPOR   Peter Kjær  
    BYGGEKOMPONENTER, HVAD KAN INDUSTRIALISERES?   Mikael Koch  


BYGGEKOMPONENTER, HVAD KAN INDUSTRIALISERES? 
 
af Mikael Koch, april 01

En opremsning ville blive utrolig omfattende, så det er måske mere interessant at spørge: hvorfor industrialisere? Hvilke muligheder og fordele kan det give?

I dag er forbløffende få "production on demand" og lagerførte byggekomponenter udviklet med design/arkitektur som en væsentlig delparameter. Det gælder især de primære bygningsdele og i mindre grad apteringsdele og beslag. Meget arbejde udføres på stedet med meget varierende udfald, pga. vejrlig, tidspres og manglende formidling, faglig stolthed og etik.

Nye perspektiver
I fremtiden vil vi se at et øget forbrugerkrav til individualisme/selvrealisation og bløde værdier har øget kravene til produktegenskaber, som f.eks. miljø, indeklima, totaløkonomi, vedligehold og livscyklusanalyser. Alt afprøvet og dokumenteret.
Den herboende arbejdskraft bliver mere sparsom og kostbar, og evt. tilrejsende arbejdskraft har andre uddannelser og bygningstraditioner. For at sikre kvaliteten skal egenskaberne indbygges i komponenterne på en sådan måde, at de ikke går tabt under såvel projektering som opførelse.
Hvis vi skal sikre den arkitektoniske kvalitet, lave færre fejl og udvikle aktive og intelligente huse, er det urealistisk at lave individuel produktudvikling på rekordtid for små budgetter og for hver bygning, der projekteres.
I dag bruges der flere designtimer på produkter med begrænset levetid, end der bruges på en bygning som står 50 - 100 år i det offentlige rum. Forstiller vi os levende huse i nye materialer og med aktive facader og planer, der agerer efter brugeradfærd og behov, vejrlig og årstider, kræver det store investeringer i udvikling, design og afprøvning. Forestiller vi os ligeledes, at komponenterne bliver tilgængelige i Cyberspace, så vi kan trække dem ind i vores tredimensionelle projekteringsværktøjer, hive og trække i dem med de statiske, producerbare og tekniske grænser indbygget, uden at de lader sig dimensionere eller vende forkert, så vil alle data til produktion og montage være tilgængelige allerede under projekteringen.
På længere sigt kan virtuelle montageanvisninger være tilgængelige, når montøren udfører sit arbejde iført virtuelle briller. Ved senere vedligeholdelsesarbejde kan man, iført virtuelle briller, kunne se samlingsdetaljer, installationsføring osv. imens man bevæger sig rundt i og omkring bygningen.

Masseproduktion og marked
En så omfattende design- og udviklingsindsats kræver masseproduktion og et
verdensmarked. Ved massedistribution af designede byggekomponenter til verdensmarkedet vil
design og udviklingsomkostninger blive jævnt fordelt, hvilket muliggør en øget designindsats til en lavere produktpris. Masseproduktion øger potentialet for øget opfindelseshøjde, mere raffinerede
produktionsformer og materialer med nye egenskaber, som kun kan håndteres industrielt med større værktøjsinvesteringer end on-site fremstilling muliggør.
En global distribution af variable byggekomponenter vil medføre en spredning og et udvalg som gør, at en bygning - lokalt -vil virke unik med en stor arkitektonisk frihed med alle storproduktionens fordele.
Masseproduktion behøver derfor ikke at betyde uniformitet, bindinger og dårlig arkitektur, men kan derimod indbygge godt design i en bedre og mere ensartet kvalitet til konkurrencedygtige priser, der gør det tilgængeligt for et bredere publikum.

Accelerering af industrialisering
Hvordan accelererer vi industrialiseringen af byggekomponenter?
Vinduesindustrien er nok den offentligheden bedst kender som industrialiseret. På trods af den industrialiserede produktionsform kan forbrugeren få vinduer i næsten enhver størrelse og farve og med et utal af glaskombinationer. Nogle vinduesfabrikker leverer endog deres konstruktioner med andre materialer end glas (uden at det dog nødvendigvis bliver et godt facadeelement).
Men hvorfor sker der ikke en industrialisering af de øvrige facader? Med et computerstyret minimum af materialespild kan de i princippet laves fuldstændig som vinduer, med et utal af kombinationer af inder- og ydermaterialer og med en præcision, som ikke kan laves på stedet.
Det virker absurd i en tid, hvor der er begyndende mangel på arbejdskraft, og hvor vi skal til at isolere facader med 20 cm isolering, at vi stadig lader en murer håndtere sten efter sten, som vi har gjort i flere hundrede år. Muren kommer til at stå kold og fugtig, uden nogen statisk funktion, for derefter at blive frostsprængt. Det er også problematisk at udføre lette konstruktioner lokalt, hvor der stilles store krav til dampspærre og tilpasning af isolering. 
Der er en begyndende interesse for træhuset. Lad os gribe chancen og industrialisere træfacaden. Når først den findes i et utal af formater, mønstre og træsorter er springet til andre materialer mindre, og teglsten kan få en renæssance som en ægte skærmtegl.

Parternes roller og ansvar
Samtidig skal byggelovgivningen begynde at advisere om fremtidige krav til byggeriet. Det kan være indeklima, støj, gasser, miljø- og energikrav ved fremstilling, transport og brug, livscyclusanalyser, dokumentation for egenskaber osv. Mange sådanne krav vil fremme det industrialiserede byggeri, fordi kravene kan være nemmere at opfylde ved en industriel fremstilling; især dokumentationen for sammensatte materialers egenskaber.

Lav eksperimental-lovgivninger i stedet for prøvehuse og lad nogen, evt. med støtte eller andre afskrivningsregler, bygge efter disse love. Det er mere interessant at se, hvordan vi kan påvirke udviklingen gennem lovgivning i stedet for at bruge ressourcerne på nogle få tematisk snævre forsøgshuse, der ender i nogle rapporter og derefter ikke kommer videre.

Designerens ansvar og roller er kendt i andre udviklingstunge brancher med høj design-indsats som f.eks. bilindustrien. Arbejdet er et teamwork designere og producent imellem, hvor producenten har det endelige produkt-ansvar.

Producenterne bør investere en del af omsætningen til en fælles forskning i standarder og overgange/koblinger mellem forskellige bygningsdele.

Det vil være oplagt for Danmark at blive førende internationalt på byggekomponent-området. Danmark er i forvejen kendt for design og en høj arkitektonisk kvalitet i detaljeringen. Selv middelmådig arkitektur i hovedgrebet reddes ofte af en forbilledlig detaljering, der ligger langt over, hvad vi ser i den øvrige verden. Det er noget danske arkitekter og designere har en lang tradition for. Lad os få den tradition ind i byggekomponenterne og lad os eksportere den, så vi kan få den masseproduktion, der giver grundlag for øget opfindelses-højde med større designindsats, i høj kvalitet til en lav pris - til gavn for branchen og til gavn for de mange.

 

DEN NYE INDUSTRIALISERING er det første af to projekter i samarbejde med BYG-ERFA. 
Det andet projekt er konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" d. 11.6. 
Nærmere information om konferencen kan findes på BYG-ERFAs website




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003