ArkitekturNet - Forsiden

    DEN NYE INDUSTRIALISERING – STANDARD VS. UNIKA
  leder v/ Charlotte Bundgaard og Anne Beim


NYHEDSBREV
 
    TENDENSER, DER SÆTTER ARKITEKTONISKE SPOR   Kristine Baastrup    
    HVORDAN SER INDUSTRIALISERET BYGGERI UD?   Erik Nygaard  
    TEKNOLOGI MED ARKITEKTONISK KVALITET   Peter Sørensen  
    FOREGRIBELSE AF EN MULIG FREMTIDIG ARKITEKTUR
Karl Christiansen
 
     KVALITETSRIGTIG INDUSTRIALISERING Anders Nørgaard  
    ARKITEKTUR, DER SÆTTER MENNESKELIGE SPOR   Peter Kjær  
    BYGGEKOMPONENTER, HVAD KAN INDUSTRIALISERES?   Mikael Koch  


HVORDAN SER INDUSTRIALISERET BYGGERI UD? 
 
af Erik Nygaard, april 01

Artiklen tager udgangspunkt i diskussionen om, hvilken sammenhæng der er mellem konstruktion og arkitektonisk udtryk, fra pjecen Arkitektonisk helhedssyn udarbejdet af Projekt Hus.

Montagebyggeri i tresserneSom arkitekt kan man forholde sig til bygningens konstruktion og teknik på to måder: Man kan udtrykke konstruktionen i formen, eller man kan adskille de to og lade formen være uafhængig af konstruktionen. 
I det første tilfælde lader man konstruktionerne være synlige, og hele husets struktur og rytme falder sammen med det konstruktive system. Det er f.eks. tilfældet i ældre tiders bindingsværkshuse, hvor stolpeværket er synligt og samtidig husets mest markante udtryk, ligesom det er i tressernes betonhuse, hvor gavlene fremviser betonelementerne, facaden viser det bærende system og betonen overalt står ubehandlet. Gotikken, med dens fantastiske konstruktioner, er ofte blevet opfattet som prototypen på en sådan arkitektur, hvor udtryk og konstruktion er ét.
Der er knyttet en særlig moral til denne type arkitektur, en forestilling om det ærlige udtryk. Disse huse skjuler ikke noget, de er, hvad de er, og det ydre svarer til det indre. I ekstreme tilfælde er det ikke blot husets skelet, der vises frem, men også dets indvolde, som det sker i både Centre Pompidou i Paris og Lloyd's i London. 
I det andet tilfælde træder konstruktionen i baggrunden, og arkitekten koncentrerer sig om overfladen og dens udtryk, eller om rummet. Det gælder i særlig grad den sydeuropæiske barok og senere 1800-tallets stuk-arkitektur, med Garniers fantastiske opera i Paris som et oplagt eksempel. Her bliver arkitekturen til teater, en strålende og folderig dragt uden på en i øvrigt nøgtern konstruktion. En senere udgave er postmodernismen, der også dyrkede billedet og overfladen og betragtede konstruktionen som en nødvendig men uinteressant detalje. 
Et særligt tilfælde er de huse, hvor en "uærlig" løsning skal forestille at være "ærlig", som når Arne Jacobsen pudsede de murede huse i Bella Vista for at de skulle ligne moderne jernbeton, og når Mies van der Rohe satte lodrette flanger uden på sine curtain wall-facader, selv om de ikke havde nogen reel, konstruktiv betydning. 


Protestantisk ærlighed
Kravet om ærlighed har været ganske stærkt i dansk arkitektur. I det hele taget er der i dansk kultur en vis modvilje mod for megen retorik eller formalisme, et ubehag ved det overfladiske og en direkte modvilje mod at blive snydt, som når man tror, det er træ, men opdager at det bare er plastlaminat. 
Det er imidlertid ikke noget universelt krav. Det findes ikke i Sydeuropa og i Mellemøsten, og heller ikke i USA (bortset fra en mindre, kultiveret del af den højere middelklasse - universitetsprofessorer og arkitekter - der på film altid kører i Volvo). I Asien tyder hele problematikken med at "tabe ansigt" på, at "ærlighed" heller ikke står højest på dagsordenen. 
Formentlig er kravet om ærlighed en protestantisk forestilling. Der er i protestantismen en modvilje mod for megen ydre form; hvem som helst kan være præst, og en hvilken som helst bygning kan være en kirke. Der er et element af saglighed og under tiden puritanisme i protestantismen. Det er nok at gå for vidt at hævde, at funktionalismen, der jo i Tyskland hed Neue Sachlichkeit, simpelthen var protestantisme omsat til arkitekturteori og arkitektur, men der er givetvis en stærk sammenhæng. Ligesom der er et klart element af katolicisme både i barokken og postmodernismen. Man kan derfor forestille sig, at kravet om ærlighed vil svækkes i fremtiden. På grund af den enorme amerikanske indflydelse, væksten i de asiatiske økonomier og hele udviklingen henimod en global og overfladisk blandingskultur. 
I parcelhusbyggeriet, som i dag stort set er uden for arkitekternes indflydelse, er denne udvikling allerede på vej. 


Ingen indre nødvendighed
Forestillingen om, at industrialiseret byggeri skal se "industrielt" ud, må derfor siges at høre en bestemt epoke til. Det begyndte med de tidlige modernisters begejstring for maskinen og samlebåndet og typen, og kulminerede med montagebyggeriet i tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne. Derefter kom husene unægtelig til at se anderledes og mere traditionelle ud, men når det kom til stykket, var der stadig betonelementer inde bag beklædningen af brædder eller eternitplader. De skærpede isoleringskrav var med til at forstærke denne udvikling, men siden har vi jo set, at husene (dog ikke parcelhusene, der går deres egne veje) igen er kommet til at se rationelle og "industrielle" ud. Enten som rene glas- og stålkonstruktioner eller med en helt glat murstensbeklædning, der tydeligvis er hængt uden på og ikke bærer andet end sig selv. 
Det betyder ikke, at den arkitektoniske form er uafhængig af teknik og materialer, men man kan ikke længere påstå, at forholdet mellem konstruktion og form er bestemt af nogen indre nødvendighed. Det er et valg, der træffes, og det kan gøres på mange måder. Byggeriet i dag er under alle omstændigheder industrialiseret, men industrialisering er ikke, hvad det har været, og de tekniske muligheder er nu så store, at stort set hvad som helst kan bygges, hvis ellers bygherren vil betale for det. For den, der som jeg trods alt foretrækker en arkitektur, der synliggør og forklarer sin konstruktive logik, betyder det, at man må argumentere godt for sin sag. Den er ikke længere selvindlysende. 

Illustration: 
Montagebyggeri i tresserne. Foto: Mogens Frisendal. 
Tressernes montagebyggeri med kraner og betonelementer var byggeriets svar på den samlebåndsteknologi, Henry Ford havde udviklet omkring 1910. Det var en effektiv men også tung form for industrialisering, der nok hævede produktiviteten og dermed skabte basis for større lejligheder i boligbyggeriet, men på væsentlige områder gik det ud over den arkitektoniske kvalitet. Forestillingen om samlebåndet eller bilproduktionen som forbillede for byggeriet er næppe frugtbar. Dertil er nybyggeriet for småt og for spredt, og byggeri er på en afgørende måde bundet til stedet, med dets særlige forudsætninger, omgivelser, historie, terræn, beplantning, lys m.m. Derimod kunne man overveje, om forestillingen om en "industriel byggeskik" kunne være en ledetråd i bestræbelserne på at fastholde den arkitektoniske kvalitet under de aktuelle forsøg med "ny industrialisering".

DEN NYE INDUSTRIALISERING er det første af to projekter i samarbejde med BYG-ERFA. 
Det andet projekt er konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" d. 11.6. 
Nærmere information om konferencen kan findes på BYG-ERFAs website




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003