ArkitekturNet - Forsiden

| "CATCH 22..." | "ARKITEKTUR OG MILJØ" | "FORNYBARE RESSOURCER OG DESIGN" |

ARKITEKTUR OG MILJØ -
form, konstruktion, materialer - og miljøbelastning


af Rob Marsh og Michael Lauring, maj 00

Miljøovervejelser vil få en stadig større betydning i forbindelse med projektering og realisering af byggeri fremover. Da vi imidlertid p.t. er i den situation, at vi nærmest drukner i miljøinformation og sjældent kan dechifrere, hvad der er det væsentligste for at sikre den arkitektoniske kvalitet, er behovet for redskaber til prioritering i formgivningsprocessen presserende.

Som led i Miljøstyrelsen og Bolig- og Byministeriets aktionsplan til fremme af økologisk byggeri og byfornyelse, blev der i november 1998 ved Arkitektskolen i Aarhus iværksat et forskningsprojekt, hvis overordnede mål er at fremme miljørigtig arkitektur. 

Udformning af miljørigtig arkitektur forudsætter dels håndtering af en række, gennem de seneste år stadig mere omfattende og præcise, kvantitative miljødata, dels en kvalitativ forståelse af samspillet mellem materialer, konstruktion og form. Mens sidstnævnte kan siges at høre til arkitektens traditionelle arbejdsfelt, kniber det mere med de kvantitative data. Problemet er ikke længere mangelen på data, snarere at man kan drukne sig i miljøinformation, uden i øvrigt at få klarhed over, hvilke forhold der er væsentligst. Det bliver ikke bedre af, af disse data normalt formidles af ingeniører til ingeniører, med hvad deraf følger af matematiske abstraktioner og indforstået terminologi. Så meget er sikkert: Miljøovervejelser vil få en stadig større betydning i forbindelse med projektering og realisering af byggeri. Spørgsmålet er derfor nærmere, i hvilken grad arkitekten vil være 'inde over' i relation til miljøstoffet og dermed have mulighed for at fastholde en rolle som overordnet generalist, eller om han snarere må acceptere rollen som æstetisk konsulent.

Renzo Piano: Kontorbyggeri på Potsdamer Platz.
Dobbeltfacade med glaslameller og skærmtegl på aluprofiler. Her er der arbejdet med passiv sol, naturlig ventilation og konstruktiv klimabeskyttelse, men selve byggematerialerne ligger i den tunge ende, hvad miljøbelastning angår.

MATERIALER

Med SBIs omfattende database som primær kilde præsenteres kvantitative miljødata for en række udvalgte byggematerialer, bygningskonstruktioner og boligtyper. I den forbindelse inddrages relevante arkitektoniske overvejelser og eksempler. Udgangspunktet er 31 materialetyper, såvel traditionelle som nyere, formodede miljørigtige materialer. Alt fra stål til halm. For hvert enkelt materiale beskrives råstofudvinding, fremstilling, materialets egenskaber, anvendelse og bortskaffelse. Samtidig opstilles en miljøprofil, der indeholder de syv væsentligste, kvantitative miljøparametre - bl.a. bruttoenergiforbrug, CO2-udslip og bortskaffelse - så man med et enkelt blik kan opnå en umiddelbar fornemmelse for byggematerialets miljøbelastning.

KONSTRUKTION OG FORM

Dernæst beskrives 28 konstruktioner, igen såvel traditionelle som nyere typer, med hovedvægten lagt på klimaskærmkonstruktioner. Med definerede materialetykkelser og adderede miljødata for konstruktionens respektive materialer er det muligt direkte at sammenligne miljøpåvirkningen fra en række forskellige, men substituerbare konstruktioner. På konstruktionsniveau inddrages endvidere indeklimaforhold.

Lundgaard og Tranberg: Solrækkehuse i Vonsild ved Kolding.
Cedertræ og glas. Måske p.gr.a. den klassicistiske eller modernistiske arv, eller måske som forvaltere af en stenhustraditon nærer danske arkitekter en forkærlighed for prismatiske bygningslegemer. Uden tagudhæng kan cedertræsbeklædningen patinere jævnt fra fundament til gesims. Men holdbarheden reduceres, og i øvrigt vil den lodrette beklædning rådne nede fra, hvorefter større facadepartier må udskiftes. Skal materialet være formens tjener, eller kunne det være omvendt?
Endelig undersøges på niveauet 'form' hele boliger, i relation til parametre som bygningstype, isoleringsgrad, let eller tung konstruktion og passiv solvarme. På dette niveau bliver det muligt at sammenligne det materialerelaterede energiforbrug (primært knyttet til fremstillings- og opførelsesfasen) med energiforbruget til opvarmning - der som bekendt også i høj grad er betinget af arkitekturen, men knyttet til driftsfasen.


FORMIDLING
Forskningsprojektet afsluttes maj 2000, og resultatet vil blive formidlet i bogform. Den primære målgruppe er arkitekter, og da vi jo har ry for at være en flok ord- og talblinde billednørder, har projektgruppen tilstræbt at miljødataene præsenteres i en overskuelig og letfattelig grafik, ligesom samtlige afsnit vil være illustrerede med eksempler. I forhold til projektets arbejdsproces vendes afsnitsrækkefølgen på hovedet, så bogen indledes med afsnittet Form, hvor der selvsagt er mest arkitektur på spil.

Leder af forskningsprojektet er adjunkt Rob Marsh, med forsker Michael Lauring som medarbejder. Øvrige deltagere i projektet er SBI, der bidrager med fysiske facts, samt DOMUS arkitekter a/s, Dansk Center for Byøkologi og Kunstakademiets Arkitektskole, der vil bistå med formidling af forskningsresultaterne.

 

 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003