ArkitekturNet - Forsiden


HASTIGHED

LEDER august 02

Der er en almen konsensus om, at alting går hurtigt i dag. Alting har for så vidt altid gået hurtigt. Mennesker har til alle tider været drevet af at ville øge tingenes hastighed. Hurtigt skulle være hurtigere - og hurtigere: Fra fod til hesteryg, fra cykel til bil, fra Ellehammer til overlydsfly og fra telegrafen til bredbånd. Aldrig viser historien, at vi opfinder langsommere teknologier. 

Hastighedens logik er, at den altid vil stige. Hastigheden bestemmer, hvordan vi indretter vores verden, og således ændrer vi den måde, som vi indretter verden på, i takt med hastighedens acceleration. 

Nærværende nummer af ArkitekturNet fokuserer på begrebet hastighed, og hvordan hastigheden påvirker vore fysiske omgivelser. Nummeret falder i to sektioner, hvoraf den første er en præsentation i ord og billeder af den franske arkitekt, urbanist, kulturkritiker og forfatter Paul Virilio, der siden 1960erne har udforsket begrebet hastighed i mere end 30 bøger, mens den anden sektion omhandler hastighed i relation til et af ArkitekturNets centrale temaer, nemlig diskussionen af kvalitet i arkitekturen. 

Hastighed og Paul Virilio
Som en af sin samtids mest radikale tænkere undersøger Paul Virilio, hvordan hastigheden på forskellige tidspunkter i historien påvirker bevægelse, rum, tid og materiale. Og han spørger, hvilken betydning den hastighed og den acceleration, der findes i vore teknologier, har for det militære område, byernes udvikling, udviklingen i den politiske magt, økonomien, informationer, medierne, kroppen, synet osv. 

Som hastighedsteoretiker, fremtidsarkæolog og politisk seismograf forsøger Virilio at finde tegn og eksempler i sin samtids teknologiske indretninger, der indikerer, hvor accelerationerne i hastigheden fremover vil forekomme. Han analyserer bl.a. det tætte forhold mellem de politiske beslutningsformer vi har og de hastigheder, der er i de redskaber og teknologier, hvormed vi opbygger vores samfund. Han argumenterer især for de uheldssvangre konsekvenser, som en for høj hastighed i den politiske beslutningsproces kan have. Bliver hastigheden for høj, kan vi nærme os et "højhastighedsvælde"; en samfundsform, der ikke levner tid til den demokratiske proces, hvor refleks erstatter refleksion, og hvor den accelererende hastighed kan medføre skræmmende eksempler på grundlæggende tab af menneskelig kontrol.

Hastigheden er en måde at se verden på, og loven om hastighedens logik kalder Virilio for dromologi. Han siger om dette begreb: "For mig er arbejdet med dromologien gået ud på at vise, at hastigheden er tempoet, som i musikken. Det er tidens tempo. Ingen tid uden tempo, ingen musik uden tempo. Tiden er ikke bare fortid, nutid, fremtid, den er et tempo. Den er musisk, om det så er harmonisk eller ikke. Hastigheden er tidens harmoni - eller disharmoni. Så takket være dromologien kan den historiske tid få adgang til en rytme og dermed til 'historiens musik'. Musik er en metafor, javist, men tiden er musisk. Historiens tempo er 'musisk'. Jeg anvender denne metafor, fordi den er let at fatte, eftersom musikken var tidens første kunst, den sande 'tidens kunst'" (Niels Brügger, Virilio - Essays om Dromologi, 2001).

Hans Bandmann giver med sin artikel Paul Virilio - Et kort portræt en nærmere introduktion til manden bag tankerne. Han introducerer ligeledes nærværende nummers udstilling: Under overskriften Bunker, krig og hastighed præsenterer ArkitekturNet med tilladelse fra Paul Virilio udvalgte fotos fra hans hovedværk Bunker archéologie fra 1975. I essayet Klogskab og acceleration tager Frederik Dessau udgangspunkt i begrebet dromologi og betragter i et historisk lys hastighedens relation til magten og medierne, mens Martin Zerlangs Paul Virilio - En reflekteret avantgardist diskuterer Virilios tænkning med udgangspunkt i hans kritik af futuristernes manifest fra 1909, der var et hyldestskrift til fascinationen af hastighed. Endelig får Virilio selv ordet i uddrag af en samtale med Niels Brügger fra årsskiftet 2000-2001. I Om acceleration, proportioner og virtuelle byer taler han bl.a. om lysets hastighed i forhold til kroppen, om hvordan han via de tyske fæstningsanlæg langs Europas kyster kom ind i arkitekturen og om medier og virtuelle byer.


Hastighed og kvalitet
Også arkitekturen får hastigheden at føle. Op igennem det 20. århundrede og i særdeleshed efter Anden Verdenskrig er der sket en voldsom acceleration i byggeriet, nye teknologier har bidraget til denne udvikling med nye konstruktionsmetoder, præfabrikerede byggekomponenter og siden hen projekteringsværktøjer som CAD og visualisering. En af Virilios pointer er, at teknologiske avancementer altid afstedkommer nye problemstillinger: Opfinder man skibet, toget eller flyvemaskinen, opfinder man ligeledes forliset, afsporingen eller styrtet. Således er teknologien et gode såvel som et paradoks og endog en fælde. I arkitekturen er paradokset, at de teknologiske fremskridt på sin vis ikke medfører en bedre arkitektur. Effektiviseringen af den arkitektoniske proces, har tilsyneladende ikke givet arkitekten mere tid og rum til at skabe kvalitet i arkitekturen, men derimod alene til at skabe mere - og mere. 

Diskussionen om, hvordan vi indretter vores verden, kører i højeste gear. Der kommer f.eks. automatiske hastighedsregulatorer og afstandsmålere i nye biler. Det lyder forjættende for den travle bilist, der med speederen i bund ikke behøver at være opmærksom på sin bils hastighed eller på afstandene mellem bilen og andre biler på vejen. Imidlertid understøtter de nye kommunikationsteknologier ifølge byplanlæggeren og trafikforskeren Jörg Beckmann blot en køreadfærd, der øger risikoen for flere ulykker, for med indbygget automatisk hastighedsregulator og afstandsmåler i bilen mister bilisten efterhånden grundlæggende kognitive kompetencer og dermed evnen til at vurdere relationer mellem hastighed og afstande.

Er det muligt, at arkitekten risikerer at miste sin "kvalitetssans", ligesom bilisten risikerer at miste evnen til at hastigheds- og afstandsbedømme, når teknologien tager over? Spørgsmålet er naturligvis retorisk, for problemet er ikke teknologien som sådan, men hvorledes den bliver taget i anvendelse. I takt med den teknologiske revolution af den arkitektfaglige praksis er præmisserne for at bygge blevet mere og mere komplekse. Ud over klassiske principper om form, funktion og konstruktion skal arkitekten efterkomme et stadig voksende antal krav og parametre, der ikke blot skal tilfredsstille en bygherre, men ligeledes nationale som internationale love og regulativer. Og arkitektens vision om arkitektonisk kvalitet er muligvis uforenelig hermed. 

I artiklen Lovgivning og arkitektonisk kvalitet søger Johan Fogh at anskueliggøre de problemstillinger, som arkitekten møder på vejen til at skabe kvalitet i arkitekturen. Med Intelligent som en dør tager Jesper Ravn tråden op fra Fogh og causerer over besværlighederne med at designe noget så simpelt som en dør. Malene Leerberg ser på arkitektonisk kvalitet i Arkitektur på jysk, en anmeldelse af den netop publicerede Arkitektur Guide Jylland. Og endelig er der et internationalt perspektiv på diskussionen om kvalitet i arkitekturen med ArkitekturNets link, som denne gang er til den engelske Commission for Architecture and Built Environment - CABE.

Med venlig hilsen

Malene Leerberg og Hans Bandmann



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003