ArkitekturNet - Forsiden


Tilbagesyn på FREMSYN - og fremsyn.........
LEDER august 01

"Tiden er inde til at indlede en omlægning af den danske byggeproduktion efter de samme principper, som gælder al anden produktion. En sådan reorganisering af byggeprocessen er den eneste og rigtige løsning på byggeriets evidente problemer med kvalitet, fejl og produktivitet.

En industriel reorganisering af byggeprocessen er ikke blot logisk, men synes at være realisabel. Ved hjælp af informationsteknologien - og organiseret efter de principper for integreret samarbejde mellem producent og underleverandører, der i disse år breder sig i industrien - er det muligt at styre en masseproduktion af selv meget komplekse produkter på en måde, som tilgodeser individuelle krav til form, funktion og fremtræden".


...........står der at læse i rapporten "Byggeriet i det 21. århundrede - Industriel reorganisering af byggeprocessen", som Akademiet for de tekniske Videnskaber i 1999 lod udarbejde til belysning af vilkårene for fremtidens byggeri. 

EDB analyse af landskabsområde Og dette var temaet for konferencen "Fremsyn", der fandt sted 11.06.01, og var arrangeret af ArkitekturNet og BygErfa. Konferencen var samtidig manifestationen af de udsagn, som blev bragt i april/maj 2001 på ArkitekturNet, leveret af Charlotte Bundgaard + Anne Beim, Kristine Baastrup, Erik Nygaard, Peter Sørensen, Karl Christiansen, Anders Nørgaard, Peter Kjær og Mikael Koch. Konferencens indhold er refereret i arkitekt maa Natalie Mossins indlæg, Fremsyn i byggebranchen.


Arkitektonisk kvalitet - og dens vilkår
EDB analyse af landskabsområde Den udfordring for arkitekter, der ligger i temaet FREMSYN, diskuteres indgående overalt i standen, hvad indlæggene i denne udgave af ArkitekturNet fortæller noget om. Alle kredser de, med hver deres tilgang, om arkitektens rolle og selvforståelse og den arkitektoniske kvalitet.

Det trækker nemlig op til et afgørende brud med de arbejdsmetoder, som vi i nyere tid har benyttet os af, når vi har projekteret og udført huse - og dermed med standens selvforståelse. Den kendte projektorienterede organisering af byggesagen har en række iboende væsentlige problemer, der afstedkommer, hvad ATV-rapporten betegner som en "utilfredsstillende performance" - defineret som manglende evne til at styrke sin produktivitet og forbedre kvaliteten af sin produktion - herunder at nedbringe omfanget af fejl. Det er altså nødvendigt med nytænkning.

Bibliotek ved Teknisk skole, Eberswalde i Tyskland, Herzog & de Meuron Dette er både udfordrende - og frastødende. Lige så skræmmende, som Natalie Mossin finder Kristine Baastrups perspektiver for arkitekturen, betegner udøvende arkitekt maa Helene Bekker Nielsen tendenserne og udtrykker karskt og bramfrit i Drømmesamfundet - et mareridt? en kommentar til informationssamfundets hellige ko - fremtidsforskeren, der altid har de vise sten, og som aldrig er hørt sige "Det ved jeg ikke"......Helene Bekker Nielsen åbner hermed for spørgsmålet: Hvor væsentlige er sådanne udsagn for den arkitektoniske kvalitet? Og hvordan forvalter vi denne som stand i fremtiden?

Arkitekt og journalist Erik Pingel har fat i samme spørgsmål i Den Nye industrialisering, som er en opfordring til arkitektstanden om at tage sig sammen og genoptage den holistiske tankegang, herunder at prioritere kontakten til arkitekturens brugere for overhovedet at holde trit med tiden og omsætte moderne teknologi og industrialiseringens muligheder til arkitektonisk kvalitet. Annette Krath Poulsen, arkitekt og industriel designer, giver i artiklen Hvad en industriel designer kan gøre for produktudviklingen et konkret bud på, hvordan den industrielle designer og bygningsarkitekten i et kvalificeret samarbejde desang. kan fremme både den arkitektoniske kvalitet og det gode design.

Christian Hanak, udøvende arkitekt maa og leder af Specialet for Byggekomponenter på C.F. Møllers Tegnestue, efterlyser i Byggeteknik & Arkitektur selve diskussionen af, hvad den arkitektoniske kvalitet består i, for at standen kan komme videre med udviklingen. Denne diskussion berøres tillige af Steen Estvad Petersen i Teknologi & Form, hvori han påpeger historiens fremdrift som forudsætning for udvikling af teknologi og anvendelsen af samme, og som Pingel spørger han: Men hvor er arkitektstanden blevet af, i den industrielle revolution i byggeriet?


Arkitektens selvforståelse
Apotek, Basel i Schweiz, Herzog & de Meuron
Det er følgelig fristende at rejse spørgsmålet, om det overhovedet er relevant at føre dén diskussion i samtidens informationssamfund og fremtidens drømmesamfund.......På en måde afspejler indlæggene måske dét, der er på vej (hvad fremtidsforsker Kristine Baastrup på konferencen introducerede som den situationsbestemte følelsebetonede individualist, situiden), og som i sin yderste konsekvens modarbejder konsensus omkring arkitektens rolle og selvforståelse. Hvis vi allerede næsten er situider, på vej mod drømmesamfundet - hvordan kommer standen så videre med at blive klog på sig selv og foranstalte en skelsættende indsats, der kaperer det paradigmeskift, som er nødvendigt, nu hvor vore arbejdsredskaber revolutioneres så gennemgribende, som tilfældet er? (Sammenlignet med det faktum, at arkitekten har arbejdet med plan, snit og facade, udført i håndens streg, helt tilbage til rennæissancen). 

Er der overhovedet mening i at tænke på arkitektens rolle og selvforståelse som sådan? Og betyder begrebet Arkitektonisk Kvalitet det samme nu som for 20 (30, 40, 50, 100, 200, 500 osv.) år siden? Steen Estvad Petersen betegner den øjeblikkelige situation, som standens alvorligste krise nogensinde - fordi samtidens (og fremtidens, iflg. Baastrup) krav om nyhedsværdi i særdeleshed udfordrer den traditionelle opfattelse af arkitektonisk kvalitet og metoderne til at skabe den. 


International by- og boligmesse i Malmø - Bo01.
Bo01, Malmø, Sverige
På den anden side sundet udtrykkes udfordring af traditionerne i 1:1 i Malmø på byggeudstillingen Bo01, som er månedens link. Visionen for Bo01 er "at forvandle den svenske industriørken til verdens centrum" (fra udstillingens katalog). Udstillingen rummer flere bud på fremtidens byggemetoder og nye materialer og overalt store ambitioner om integrering af bæredygtighed med fokus på adskillige byggeøkologiske tiltag, som er lærerige at orientere sig i for en miljøbevidst arkitekt. 

Det er dog kendetegnende, som vi oplevede det på Blangstedgård og Egebjerggård, at når vinklingen for nybyggeri er at være omfattet af en byggeudstilling, så får den ikke for lidt i henseende til visuelle og rumlige virkemidler. Så i Malmø kan følelsen af at befinde sig i et Byggeriets Ikea-katalog overmande den besøgende. 

De nordiske arkitektforeninger befinder sig p.t. 1/2 vejs i et fælles-skandinavisk juryarbejde, der skal kåre Bo01's bedste byggeri og bedste projekt, for så vidt arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed. På sæt og vis kan man mene, at arkitektonisk kvalitet ikke er god, hvis den ikke også er bæredygtig. Lidt bekymret på kåringens vegne kan man godt være, om det overhovedet kan lade sig gøre at finde god arkitektonisk kvalitet i dette byggevarekatalog. Men det er måske - jvfr. den aktuelle diskussion - netop afhængigt af øjnene, der ser - skal begrebet arkitektonisk kvalitet redefineres, for at man kan kåre en "vinder"? 

En af udstillingens få danske bidragydere har udtalt i forbindelse med opførelsen af et af udstillingens innovative træbyggerier, at det har været en forstemmende udfordring at opleve Skanska's udlægning af nye samarbejdsformer, som de lovsynges i Projekt Hus. I det pågældende projekt har gentagne ændringer taget luften ud af et poetisk og meget samvittighedsfuldt konkurrenceprojekt, der i dag henstår som en ganske vist interessant ramme med gode rumlige sammenhænge, men med pauver detaljering og kedelige knudepunktsløsninger, fordi entreprenøren satte arkitekten ud af spillet for tidligt i processen og selv har færdiggjort sit udstillingsprojekt. Alligevel er projektet bemærkelsesværdigt som udtryk for udvikling af industrielt fremstillede helvægskomponenter af træ, der udmærker sig ved at være lette og på sigt kan tage kampen op med betonelementer til gavn for bl.a. montering og indeklima. Det er slet ikke utænkeligt, at dét sker, som Steen Estvad Petersen skriver om, at...."Arkitekturhistorien myldrer med eksempler på, at en ny og revolutionerende bygningsteknologi opfindes, hvorefter den formgivningsmæssigt knyttes til et fortidigt formsprog indtil den talentfulde bygmester/arkitekt/designer giver den en tidssvarende og helt ny form".

Så selvom terminologierne ændrer sig for, hvad arkitektonisk kvalitet er, og hvilken rolle arkitekterne spiller for at etablere den, kan sådan en historie være grund nok til at fortsætte diskussionen, sålænge standen som helhed er opmærksom på, at forudsætningerne ændrer sig - og det kniber måske nok lidt en gang imellem..........


Med venlig hilsen Vibeke Grupe Larsen

Illustrationer:
1 - EDB analyse af landskabsområde 
2 - EDB analyse af landskabsområde 
3 - Bibliotek ved Teknisk skole, Eberswalde i Tyskland, Herzog & de Meuron 
4 - Apotek, Basel i Schweiz, Herzog & de Meuron 
5 - Bo01, Malmø, Sverige




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003