ArkitekturNet - Forsiden

NY ARKITEKTONISK PRAKSIS
LEDER juni 01

"My ambition is to modernize and reinvent the profession 
by making use of our expertise in the unbuilt"

"Det er min hensigt at modernisere og genopfinde professionen 
ved at gøre brug af vores ekspertise inden for det ikke-byggede"
Rem Koolhaas



Ofte introduceres informationsteknologi i arkitekturen som nye måder at løse gamle problemer på, det kan være i form af en kompleks konstruktionsudregning, en fotorealistisk visualisering eller en mere effektiv sagsstyring.

Men efterhånden som informationsteknologien gennemtrænger stadig flere af arkitektfagets arbejdsområder, og efterhånden som de komponenter, arkitekterne betjener sig af bliver mere intelligente, og arbejdsgangene i de enkelte processer bliver hurtigere og mere dynamiske, forandres også selve grundlaget for arkitekturen. Basale begreber som designproces, materialitet og relationen til brugere og klienter må redefineres i lyset af IT.

Men hvad er forudsætningerne for disse forandringer, hvem skal have indflydelse på udviklingen, og i hvilken retning går den? På samme tid som arkitektens arbejdsfelt udvides trænger andre faggrupper ind på arkitektens velkendte område. Hvad bliver da arkitektens fremtidige rolle, og hvilke andre discipliner skal han fungere sammen med? Hvordan sikres det enkelte byggeris arkitektoniske integritet på trods af det stigende antal "forfattere", og er det overhovedet muligt at fastholde en fælles faglig identitet med den stigende bredde?

I weekenden omkring den 28. april afholdt Nordisk Forening for Arkitekturforskning på Arkitektskolen i Aarhus konferencen "Arkitekturforskning og IT", der belyste netop disse problemstillinger. Ser man bagom den karakteristiske sprogbrug, som blev udfoldet på konferencen, og betragter man de præsenterede indlæg og de artikler, der er skrevet til dette nummer af ArkitekturNet.dk, toner konturerne af en ny arkitektonisk praksis frem. En praksis, der byder på nye kompetencer, nye discipliner og en ny faglig bredde. 

Integrationen af informationsteknologien i arkitektfaget har hurtigt bevæget sig over i en egentlig udvikling af redskaber - en slags værktøjsdesign. Når disse værktøjer ofte anvendes i forlængelse af hinanden - i et tidsligt aspekt, koncentreres arkitektens indsats i høj grad om at designe forløb og processer. Karlskrona2-projektet, som Rune Nielsen beskriver i dette nummer af ArkitekturNet.dk, er et eksempel på sådant et IT-baseret redskab. Karlskrona2 er en virtuel by parallel med den virkelige, der i høj grad giver mulighed for at tilrettelægge brugernes interaktion som en skabende aktiv deltagelse.

Det gælder også for udviklingen af det såkaldte elektroniske kvarter, hvor IT anvendes som katalysator for opbygningen af sociale netværk i forbindelse med kvarterløftprojekter. Bruno Tournay beskriver i sin artikel, hvilke nye muligheder for beboerinddragelse det elektroniske kvarter-redskab åbner og i hvor høj grad denne inddragelse bliver designet af arkitekten.

Værktøjsdesign præger også to CID-forskningsprojekter, der begge beskrives i dette nummer af A-Net og som begge koncentrerer sig om udviklingen af nye IT-baserede kvalificeringsredskaber. Per Dombernowsky beskriver, hvordan finite element-programmer åbner mulighed for at analysere statikken i allerede eksisterende bygværker og dermed etablere en egentlig ingeniørkunstkritik på linie med arkitektfagets. En kritiktradition, som både ingeniørfaget og -uddannelsen længe har savnet. 

En anden ingeniør, Jens Fynbo, arbejder på at udvikle et optimeringsredskab, som inddrager strukturelle kriterier på linie med arkitektoniske designparametre. Den traditionelle grænse mellem arkitekt og ingeniør begynder her at blive sløret. Ingeniøren er ikke længere den usynlige person, som blindt løser de problemer arkitektens formgivning rejser. Han er i høj grad en aktiv formgiver, som eksempelvis en Cecil Balmond. I takt med at ingeniørfaget revurderer sit faglige værdigrundlag, ændres forståeligt nok også kravene til samarbejdsformer.

Et andet af konferencens emner var arkitektens fremtidige rolle og status. Peter Krogh beskriver her i ArkitekturNet, hvordan flere og flere produkter får karakter af processer, der blot starter når et produkt købes i butikken. Forfatteren spørger, om det så er brugeren, der bliver den nye designer i stedet for designeren selv?

Arkitektens anvendelse af informationsteknologi bliver i stigende grad en balancegang mellem på den ene side, at lade computeren bestemme formgivningen og på den anden side, at lade computeren føre arkitekten mod en helt ukendt formverden. Bettina Lamm går tæt på disse præmisser og spørger bl.a. til arkitektens rolle i denne situation?

Indlæggene på konferencen gjorde det klart, at informationsteknologien byder på grundlæggende forandringer inden for stort set alle arkitektfagets områder. Forandringer inden for formgivningsmetoder, samarbejds- og organisationsformer, men også forandringer i selve arkitekturens genstandsfelt, der i stigende grad bliver procesorienteret og ikke-materiel. Til gengæld åbner mediet mulighed for at forstå arkitektur som en slags 'extended interface', som Tobi Schneidler beskriver det. 

Desuden er både værk- og forfatterbegrebet under kraftig afvikling, idet et af informationsteknologiens største potentialer ligger i, at store informationsmængder lynhurtigt kan sendes rundt i hele verden. Det såkaldte værk flyder derfor mellem en række forskellige forfattere, og om det fortsat kan kaldes et værk, og hvem der i sidste ende har ophavsretten, bliver prekære spørgsmål.

Det betyder også, at lokaliseringskriterierne for samarbejder i princippet falder bort. Flere af oplægsholderne på konferencen indgik f.eks. i internationale tegnestuekonstruktioner, med on-line partnere i både New York, London, Helsinki, Oslo og Stockholm. Det var typisk 'de unge', som i en entreprenant håndevending, som
Uffe Lentz beskriver det, blander forskning, undervisning og business sammen. 

For arkitektfaget i en traditionel forstand, sætter IT mange ting på spil. Men, frem for at klynge sig til de traditionelle roller, de traditionelle arbejdsområder og de traditionelle arbejdsredskaber foreslår Rem Koolhaas i det indledende citat, at arkitekterne i stedet tager afsæt i professionens store, skjulte ekspertise i at håndtere det der endnu ikke er bygget og det, der hverken kan eller skal bygges. 

Det er altså ikke længere et spørgsmål om "enten eller", men snarere om "hvordan?".

Med venlig hilsen

Ellen Braae og Thomas Leerberg, juni 2001



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003