ArkitekturNet - Forsiden

FRA A - B - SELVKRITIK
LEDER marts 01

ArkitekturNet beskæftiger sig i marts måned med arkitekturformidling på nettet og i de trykte medier. Med hensyn til arkitekturens repræsentation på nettet giver et blik ud over det aktive danske domænelandskab fra arkitekt til arkitektur et hurtigt svar. De fleste domænenavne med potentialer som: Arkitekt.dk, Arkitekten.dk, Arkitektforum.dk, Arkitektguide.dk, Arkitektportalen.dk, Arkitekturhistorie.dk Arkitekturmuseum.dk, arkitekturindex.dk. er alle opkøbt af internetudbydere, der var vakse, da domænerne i 1996 blev givet fri. Domænerne er inaktive, og der er god grund til at tvivle på, at de pågældende udbydere vil anvende dem. De venter snarere på den rette køber - læs pris. 

Domænet arkitektskolen.dk er besat af en gruppe elever fra arkitektskolen i København, som ønsker at bruge sitet som paraply for arkitektskolerne i Danmark. Det harmonerer ikke med ønskerne fra en driftsgruppe for skolerne, og efter forgæves forhandlingsforsøg verserer der i øjeblikket en klagesag mellem de to stridende parter. 

Som et af de få aktive arkitekturdomæner, der findes ud over ArkitekturNet.dk, finder man det nyligt introducerede ArkitekturInstituttet.dk. På sitet vil man fremover bl.a. kunne finde information om instituttets aktiviteter herunder forskellige former for arkitekturformidling. 

Da de danske domæner med Arkitektur er hurtigt overset, går vi videre til B. Repræsentationen af arkitektur på Internettet i Danmark varetages nemlig i høj grad af byggeriets aktører. De to portaler Byggetorvet.dk og Byggeinfo.dk har for nylig introduceret den fælles informationsportal BygNet.dk, som tilbyder nyheder, datablade, bogsalg, vejviser, artikel- og linksdatabaser og meget mere. Portalen kan både anvendes som en praktisk værktøjskasse, opslagsværk, samt give overblik over de vigtigste nyheder inden for byggeri i Danmark. 

Søger man efter arkitektur og arkitekturformidling på nettets udenlandske sites, er udvalget langt større, og mange af site´ne meget overbevisende. Redaktionen har valgt 3 af dem ud som månedens links. Vitruvio, der er en schweizisk arkitekturportal, The Lighthouse, der er Skotlands Arkitektur Center og architecture.com, der er webportal for den britiske arkitektorganisation RIBA. Siderne repræsenterer både grafisk og indholdsmæssigt tre forskellige måder at formidle arkitektur på. 

Research-arbejdet i cyberspace har inspireret ArkitekturNets redaktion til at forny og omstrukturere tidskriftets linksside. Fra dette nummer er alle links valgt ud fra kvalitative krav til både indhold, brugervenlighed, funktionalitet og teknisk standard. For at fremme formidlingen af indholdet bag de ofte uigennemsigtige domænenavne, er links på ArkitekturNet fremover kommenteret. 

Månedens tre artikler 
Det pauvre resultat af søgningen på danske domænenavne med arkitektur har en forklaring, mener den ene af månedens tre skribenter, Birgitte Kleis. I artiklen "Formidling på nettet - fra modtager til deltager", skriver hun, at arkitekter indtil for kort tid siden har mødt mediet med modvilje og skepsis og har ikke ment, at det kunne anvendes lødigt og fornuftigt. Den sene erkendelse af nettets oplagte muligheder, har ikke blot betydet, at de væsentligste domænenavne er blevet opkøbt af andre, men også at arkitekterne endnu ikke behersker mediet specielt overbevisende. Birgitte Kleis underbygger påstandene i sin artikel, og giver bud på hvilke veje, arkitekter i fremtiden kan gå, for at skabe vedkommende sites, der går i dialog med omverdenen.

Jeppe Nørager præciserer i sin artikel "[KÅRK] - nødvendig formidling" vigtigheden af, at arkitekter er i dialog med både omverdenen og hinanden. Han fortæller om tidsskriftet Kårk, der er et resultat af en gruppe arkitektstuderendes ønske om ikke blot at tale om problemet, men også at gøre noget ved det. 

Jan Knudsen beskæftiger sig også i sit indlæg "Forstå os, hvem der kan" med den vigtige dialog og tænker her især på tegnestuernes (manglende) evne til at formidle konkrete projekter til lægmand. 

Standens selvkritik
De tre arkitekters indlæg peger alle på den selvkritik, arkitekter udøver over for sig selv. En kritik hvis ene hovedudsagn går på, at man som arkitekt ikke har lært at formulere sig på skrift. Den forklaring udtrykker umiddelbart en meget rørende beskedenhed og et klædeligt forsøg på at erkende egne begrænsninger, men er den, når det kommer til stykket, særlig sand?

Langt de fleste arkitekter i dag havde, da de startede på en af arkitektskolerne, mindst 12 års boglig skolegang bag sig, herunder en studentereksamen, og dermed en betydelig erfaring med det skrevne ord. Til sammenligning kan man i numre af Arkitekten fra år tilbage, læse det ene formfuldendte, forståelige og velargumenterede indlæg efter det andet, skrevet af arkitekter, der havde langt mindre boglig ballast.

Så mon ikke forklaringen på den manglende deltagelse også kan søges i andre forhold. Er det, som Jan Knudsen skriver, et udtryk for berøringsangst, eller er det en angst for at komme i karambolage med kolleger i den snævre danske arkitektverden. Eller er det et udtryk for blot og bar dovenskab. En omverden kan jo også nemt komme til at vove den påstand, at det ikke så meget er evner der mangler, men vilje, eller i værste fald mangel på noget på hjerte.

Det er svært at finde en overbevisende grund til, at arkitekter indlejrer sig i den tro, at arkitekter ikke kan formidle og forklare sig og altså derfor heller ikke skal forsøge. ArkitekturNets artikler viser jo også, at det ikke er så vanskeligt - hvis bare man har noget på hjerte.

Med venlig hilsen

Redaktionen 



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003