ArkitekturNet - Forsiden

Hvad laver de andre?
LEDER februar 01

I foråret 2000 udkom en undersøgelse, DAL havde ladet udføre blandt sine medlemmer, som dokumenterede, at blandt tegnestueansatte arkitekter er den faglige mobilitet minimal, det vil sige at tanken om at søge arbejde uden for det traditionelle arkitektfag, for de fleste er absurd. 

Ikke desto mindre er det langt hovedparten af de danske arkitekter, som ikke tegner bygninger. Disse mange arkitekter må altså have gjort netop dét, som forekommer de tegnende arkitekter så vanskeligt, og søgt andre steder hen. 

I dette nummer af ArkitekturNet har vi opsøgt 4 arkitekter som arbejder uden for dét, man sædvanligvis opfatter som arkitektfaget, for blandt andet at spørge dem om hvorfor de ikke har tegnestuearbejde, og hvilken opfattelse de har af sig selv som arkitekter.

Arkitektuddannelsens bredde er velkendt. Og mens byggefagets faglige krav bliver stadig større og mere konkrete, fastholder man på arkitektskolerne tanken om arkitektuddannelsen som et enhedsstudium, hvor de forskellige grene blot skyder ud fra samme stamme, og hvor godt kendskab til en af dem - i hvert fald i nogen grad - kvalificerer den studerende i de øvrige grene. 

Det er nu ikke på den måde, at resultatet af uddannelsens bredde manifesterer sig i det daglige, men nærmere i det billede, vi tegner med månedens ArkitekturNet: at uddannelsen giver de studerende redskaber til at tænke bredt, analysere sammensatte problemstillinger, forholde sig til æstetiske spørgsmål, samarbejde med mange faggrupper osv. At disse alment anvendelige færdigheder åbner mange muligheder er oplagt - og nok en tanke værd for tegnestuearkitekterne, som i de kommende år vil opleve et stadig stigende pres fra et dimittent-tal, der hele tiden går i vejret.

ArkitekturNet har været i berøring med dette tema i oktober 2000, hvor vi refererede fra konferencen Design Diplomacy, og interviewede dens ophavsmand, den amerikanske ambassadør Richard Swett, der selv er arkitekt. Han søger at fremme den tanke han selv er et lysende eksempel på, nemlig at arkitekter er højt kvalificerede, til at indgå i alle former for beslutningsprocesser, takket være en uddannelsesbaggrund, der først og fremmest gør dem til problemknusere.

De fire arkitekter vi har opsøgt til dette nummer af ArkitekturNet, beklæder imidlertid ikke stillinger indenfor det offentlige eller politiske liv. Hvad laver de så? 

Én er filmproducer, én teaterdirektør, én museumsinspektør, én underviser i webdesign. Deres uddannelsesmæssige baggrunde er lige så forskellige, som dét de er endt med at lave. De er afgængere fra landskab, møbelkunst, restaurering og bygningskunst. Deres motiver for at søge ind på arkitektuddannelsen og deres forestillinger om, hvad de skulle lave siden hen, var vidt forskellige. Vel nok det eneste fælles træk for alle fire arkitekter er deres klare udmelding om, at tegnestuejob er noget, de ikke kunne drømme om at have!

Den cubansk-amerikanske kunstner Jorge Pardo er ganske modsat de fire arkitekter, vi har interviewet i dette nummer af ArkitekturNet. Han er ikke arkitekt, men arbejder med arkitektur. Jorge Pardo har udført værker i USA, Tyskland og Danmark, hvor han har tilknytning til Krabbesholm Højskole ved Skive. Cand. Mag Henriette Erbs, informationsmedarbejder ved højskolen, skriver om Jorge Pardo - en kunstner på arkitekturens overdrev

I månedens temanummer er det passende at vise fotografier i udstillingen: Suggestion - andre arkitekturfotos, som nok har arkitektur som motiv, men ikke søger at skildre bygningerne blot som bygninger, men i stedet undersøger rytmen, kompositionen og ornamentet i motiverne og som ender med at blive mere abstrakte, end de ved første øjekast ser ud til. Månedens udstiller er arkitekt og fotograf Morten Paustian, der som den eneste af arkitekterne i temanummeret beskæftiger sig med bygningskunst i det daglige.

Med venlig hilsen redaktør
Jesper Ravn




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003