ArkitekturNet - Forsiden

MILLENNIUM REVIEW
LEDER december 00

For snart et år siden stod vi på tærsklen til ikke bare et nyt årti, men et helt nyt årtusinde. For mange mennesker blev dette tigerspring ind i fremtiden en pseudobegivenhed. Fornemmelsen af at overhale sin egen fortid indenom udeblev, og da lyset fra fyrværkeriernes milliardindustri tonede ud, var det meste som før. Med pressens hjælp havde vi dog lært et nyt ord - millennium - men kontrasten mellem mediernes og entreprenante investorers lukkede kredsløb omkring denne M-event og hverdagen, var ikke til at overse. Uagtet at nogle fortsat hævder, at det forestående årsskifte er den egentlige indgang til det nye millennium, vil Arkitekturnet.dk dog benytte lejligheden til at se lidt nærmere på enkelte af de mere fysisk forankrede tiltag, som blev skabt til denne begivenhed.

Efter at stormen har lagt sig, har vi valgt nogle få nationale såvel som internationale projekter ud og bedt en række skribenter om at forholde sig til dem. Nogle projekter fungerede blot som benzin på mediernes hidtil største spin-off-maskine, mens andre har haft mere at byde på. Arkitektur - og landskabsarkitektur ikke mindst - har det umiddelbart svært med at være genstand for de summariske, heftige og ofte ret snævre domme journalister kan bringe til torvs i den kulørte dagspresse. Ikke desto mindre er det vilkårene, og det spiller mange af millennium projekterne behændigt med på.

Et af de mere medie-omsuste projekter var the Millennium Dome i London, som skulle danne rammen om en År 2000-udstilling. EXPO 2000 i Hannover viste med al tydelighed, at verdensudstillingen som globalt merkantilt mødested er en uddøende genre. Hvilket land skulle efterhånden kunne fremvise nye sensationelle retningslinier og varer, som ikke allerede er lanceret andetsteds? Det var da heller ikke udstillingen i Domen, som bjergtog de besøgende. Det var derimod bygningen i sig selv, der, som Royston Landau beskriver det i sin artikel, The Millennium Dome, var et ingeniør- og konstruktionsmæssigt gennembrud. At Greenwich desuden profiterede af de mange besøgende og atter kan råde over et 80 ha. stort - tidligere forurenet - nu oprenset og revitaliseret stykke land, skal heller ikke underkendes som værdige bidrag til den fremtidige byudvikling i London.

Franskmændene har vanen tro valgt at arbejde i den helt store skala. Med projektet La Meridienne Verte, blev der den 25. november 1999 plantet tusindvis af træer hele vejen ned gennem Frankrig - langs den såkaldte parisiske meridian. Projektet kom dermed til at materialisere et stykke Frankrigs- og videnskabshistorie og kunne i sit udgangspunkt ligne et tilbageskuende projekt. La Meridienne Verte formåede dog både at forankre sig i historien, bidrage til årtusindskiftets begivenhedskultur og med valget af det groende materiale som medium også at række armene ind i fremtiden. Modigt er det da også at vælge et så svagt og langsomt materiale som planter, når man nu skal være oppe på beatet for at få verdenspressens opmærksomhed. Når arkitektur agerer på denne scene og desuden skal kunne bidrage konstruktivt til de sammenhænge, den skal indgå i siden hen, er der mange parametre, som skal tages i betragtning. Men franskmændene har med La Meridienne Verte realiseret et på en gang varigt, velorganiseret og spektakulært koncept.

Med på koncept-tankegangen er også et dansk projekt, som tillige er et landskabsprojekt. Bag titlen Tusindårshaverne - et navn som runger både frem og tilbage i tiden - findes et projekt, som i dette efterår bliver til virkelighed ved Højby. Det er den første af flere tusindårshaver, da konceptet i princippet kan virkeliggøres hvor som helst. Som en blandform mellem at være land-art og museum, tager projektet en uhyre vedkommende diskussion op om, hvilke karakteristiske kultur- og naturskabte elementer fra den forudgående historie vi skal tage med os ind i det nye årtusinde og i forlængelse heraf diskussionen om, hvordan det skal gøres. Det er en balancegang med risiko for at "tivolisere kulturlivet og iscenesætte museumsoplevelser", som Torben Weirup skriver i sin anmeldelse af Tusindårshaverne.

Mere afdæmpet og pragmatisk er til gengæld det initiativ, der med stafet udgik fra det danske By- og boligministerium. Fremfor drømme om at nå Olympens tinde var målet det umiddelbart mere beskedne, men langt vanskeligere opnåelige, nemlig at styrke kommunernes engagement i arkitekturpolitikken. Michael Stensgaard beskriver i Arkitekturstafetten nogle af de mange hensigter, som blev formuleret. Et af de fælles mål for de deltagende kommuner har været en langt større grad af formidling til og dialog med borgerne. Her begynder initiativet at komme på omgangshøjde med mange af de internationale tendenser inden for city-management og den pressedækning de, som en fuldstændig indarbejdet del af arbejdsgangen med byplanlægning, bejler til.

Endelig tager vi tråden op fra sidste nummer af Arkitekturnet.dk og fortsætter diskussionen omkring Københavns Havn, som ufrivilligt er endt med at blive et millenniumprojekt. Ikke alene i de tre forslag til Københavns Havn, men tillige i flere af projekterne til konkurrencen om Århus Havn, ses anslag til nye opfattelser af planlægningens rolle og udformning. Erkendelsen af at byerne forandrer sig med stor hast og vi ikke længere kan planlægge med forventning om, at byerne følger disse planer, er måske dele af det nye årtusindes første kendetegn og betingelser. Thomas Leerberg går bag om havneprojekterne og giver et bud på de nye planlægningstendenser i artiklen En visionær pragmatisme. I denne næsten selvmodsigende begrebssammenstilling rummes mange af tendenserne inden for arkitektur og planlægning her på overgangen mellem det 20. og det 21. århundrede. Man kunne næsten fristes til at sige, at troen på det visionære tilhørte de forgangne årtier, medens det pragmatiske i højere grad betegner det aktuelle blik på fremtiden.

Månedens link, Global-millennium.com, har samlet stort set hele verdens mest spektakulære Millennium-projekter. Her findes i sagens natur alle typer af initiativer. Fornemmelsen af at suse rundt i et globalt netværk er påfaldende nærværende og giver en snigende mistanke om ikke Internettet i virkeligheden er det væsentligste bidrag til det nye årtusinde. Det har om noget bidraget til fornemmelsen af en ny geografi.

Med venlig hilsen redaktør
Ellen Braae



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003