ArkitekturNet - Forsiden

INTERNATIONALE ARKITEKTURSTRØMNINGER - OG DANMARK
LEDER november 00

Dansk arkitektur har, ligesom arkitektur i den øvrige verden, gode vilkår i disse år, idet der bygges meget. Men hvor dansk arkitektur tidligere internationalt har været kendetegnet ved at have noget på hjerte, der fremkaldte et engageret og egenartet formsprog, er der for tiden en stadig stigende tilbøjelighed til, at dansk arkitektur i formudtryk læner sig tungt op ad international arkitektur, som den forekommer i de p.t. trendsættende midteuropæiske nationer som Holland, Tyskland, Storbritannien og Schweiz.


ArkitekturNet fokuserer i november på det, som sker i den store verden omkring os, og det som påvirker dansk arkitektur lige nu. "Dansk arkitektur har altid været en blanding af lokale, regionale og nationale traditioner med tilsætning af internationale arkitekturinspirationer" skriver Peter Kjær som indledning på månedens tema "Internationale tendenser i arkitekturen". I artiklen statuerer han tre nutidige arkitekturpositioner, eller arkitektursyn, som alle kommer udefra. Hanne Lehrskov beskriver i artiklen "Internationale og nationale perspektiver" om ressourcehensyn og arkitektur et arkitektursyn, der tager afsæt i ressourcehensyn og økologi. Stephen Willacy gennemgår i "Frem mod en informeret bygningskunst - High tech som arkitektonisk program" et arkitektursyn, der springer ud fra industrialisering og computerteknologi, og Peter Hemmersam fortolker i "Er hollandsk arkitektur ny?" et arkitektursyn, der udvikles fra befolkningsvækst og tæthed. 


Et ofte brugt ord i denne tid er globalisering. I sin yderste konsekvens kan globalisering komme til at betyde udviskning af nationalitet, regionalitet, og lokalitet. Ønsker man at gå linen ud i fremtidsbegejstring, kan det følgelig få den betydning for arkitekturen, at arkitekturen ensrettes - og det er der måske nok nogen, der kan have en interesse i, m.h.p. optimering af byggeriets processer og udlusning af den tidskrævende og skabende proces omkring arkitektur. Hvad der imidlertid er kendetegnende for de beskrevne arkitektursyn, er, at de angiver programerklæringer, der på ingen måde er ensrettende på trods af, at de er globalt og nutidigt tænkte. Hvis arkitektur konsekvent tager afsæt i økologi, ressourcehensyn, computerteknologi og den tilstedeværende infrastruktur og befolkningstæthed, vil den pågældende arkitektur være præget af sin lokalitet for så vidt form, konstruktion, materialeholdning og disponering i forhold til energi- og anden forsyning, og selvsagt dermed være unik. Dette er værd at holde sig for øje. Og netop derfor bør man nok som arkitekt vare sig for at citere sine inspirationer for ukritisk.


Det er blevet sagt om arkitektur, at det er ikke OK at plagiere, men det er OK at fortolke begavet, når det handler om at lade sig inspirere af den udenlandske arkitektur. Mange eksempler på nyere dansk arkitektur bevæger sig imidlertid på kanten, når det handler om at balancere mellem de to yderpoler, og sine steder er referencerne lige tydelige nok. Således har teamet bag Crimp i Allerød ladet sig inspirere så langt ned i detaljen, at selv tegneteknikken på projektet vækker minder om Peter Zumthor. Ligeledes genkendes et karakteristisk profil fra Rem Koolhaas' Educatorium i Utrecht i 2. præmieforslaget til DR i Ørestaden. Og naturmuseet på Bornholm benytter sig af det selvsamme facadeprincip, som Herzog & de Meuron udviklede, stedbundet til en vingård i Californien. Så det er ikke fordi danske arkitekter ikke lader sig inspirere fra udlandet.









Set i lyset af at der har været udenlandsk deltagelse i flere danske konkurrencer gennem de seneste år, er det derfor tankevækkende at iagttage, at der ikke i væsentlig omfang er kommet udenlandske arkitekter på banen i Danmark. Omkring Københavns Havn har man imidlertid grebet tingene anderledes an for at få nyt blod ind i dansk planlægning. Man har forkastet alle tidligere forslag for Købehavns Havn og slet og ret inviteret de hollandske planlæggere Sjoerd Soeters og Adriaan Geuze til at skitsere mulige løsninger for den nordlige og sydlige dele af havnen.

Tanken om at involvere de to hollændere opstod efter en studietur til Amsterdam, hvor de to planlæggere står bag en omfattende planlægning af de eksisterende havneanlæg fra Hollands kolonitid bl.a. Java-halvøen og Borneo-Sporenburg, nye byområder som i disse år er ved at færdiggøres, og som tegner til at blive særdeles velfungerende, både hvad angår attraktionsværdi - p.g.a. sociale værdier - beliggenhed og det arkitektoniske formsprog, som er rigt og varieret. Og det er nemt at lade sig begejstre af de hollandske eksempler - men også her er det fristende at række en advarende finger i vejret, jvfr. de ovennævnte grundparametre for god arkitektur: Er det rigtigt at omplante et hollandsk bebyggelsesprincip, der beror på overordentlig stor tæthed til København? Som Peter Hemmersam er inde på i sin artikel, er tæthed et grundparameter i hollandsk planlægning og arkitektur, som har affødt radikale og usentimentale statements om bymæssighed fra hollandske arkitektgrupper f.eks. MVRDV, OMA og Mecanoo (månedens link), og som er udpræget forbundet til meget tæt befolkede områder. Derfor er det væsentligt, at de første skitser til Københavns Havn fortolkes med henblik på (alt andet lige) mindre tætte danske forhold i den bearbejdning, som nu skal foregå.

De københavnske dispositioner har været diskuteret på en række saloner (arrangeret af DAL-København) i det forgangne efterår og udstillet på Holmen (arrangeret af KK). Jens Kvorning har set udstillingen og kommenterer bl.a. de hollandske byvisioner for København i indlægget "Arv og Vision"

Hvorom alting er - på det øjeblikkelige tag-selv bord af arkitektoniske tilbud - er der nok at blive forvirret over, og selvom vor tids arkitektur måske om føje år, på trods af den umiddelbare forvirring, udtrykker et samlet tidsbillede, så kan det måske nok betale sig allerede nu at rette sit fokus mod økologi, ressourcehensyn, computerteknologi og den tilstedeværende infrastruktur og befolkningstæthed. Så vil arkitekturen blive præget af sin lokalitet både i form, konstruktion, materialeholdning og disponering i forhold til energi- og anden forsyning, og dermed blive unik. En ny bog, Arkitektur og Miljø, handler netop om det og kan meget vel skabe grobund for bevidst projektering af en moderne dansk arkitektur, der tager afsæt i det lokale og bliver unik. Bogen anmeldes i dette nummer af ArkitekturNet under "Arkitektur og Miljø". Udstillingen i denne måned viser, hvordan arkitektur også kan inspirere tøjdesign, idet vi bringer Helle Jørgensens afgangsprojekt fra Danmarks Designskole - "Han, hun og Ando".

I øvrigt stammer det koncept, som Projekt Hus har udviklet sig indenfor, i bund og grund fra Holland. Projekt Hus har holdt sit afsluttende seminar, og fra hjemmesiden www.projekt-hus.dk kan man snart downloade udvalgenes rapporter, herunder rapporten Arkitektonisk Helhedssyn. 


Med venlig hilsen redaktør

Vibeke Grupe Larsen


           


Illustrationer:

Herzog & de Meuron - Signalbox, Basel
Thomas Herzog - Messehel 26, Hannover
Sir Norman Foster - Bundestaggebäude, Berlin
MVRDV - WoZoCo - ældreboliger, Amsterdam
West 8 - Borneo-Sporenburg, boliger, Amsterdam
West 8 - Borneo-Sporenburg, boliger, Amsterdam 

Alle fotos af Vibeke Grupe Larsen




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003