ArkitekturNet - Forsiden

OM DET NYTTIGE OG DET SKØNNE
af Ellen Braae, juni 00

Hvorfra kommer den nye planteskoleæstetik, der for tiden optræder i mange af landskabsarkitekternes projekter? Dette nummer af ArkitekturNet forsøger at gå bag om spørgsmålet ved at diskutere forandrede skønhedsidealer, økologi, datascapes, klassisk havekunst m.m
.

Illustration nr. 1Gennem de senere år har man i internationale konkurrenceforslag kunnet registrere flere nye tendenser omkring landskabsbearbejdningen. I projekterne bliver der f.eks. taget afsæt i et nyt ordensbegreb præget af stram regelmæssighed og spæde planter i lange, lige rækker - en slags planteskoleæstetik. Hensigten bag denne æstetik er tilsyneladende at afbilde mennesket som et væsen, der gennem ansvarsbevidst pleje og omhu er i stand til at tage vare på sine omgivelser. På den måde bliver der lagt afstand til både den industrialisering og rationalisering, som landbruget - der benytter sig af parallelle dyrkningsmetoder - efterhånden forbindes med, og til en egentlig naturefterligning - eller plagiatet. I stedet betones menneskets samvittighedsfulde omgang med naturen som et gensidigt afhængighedsforhold - her udtrykt med hortikulturelle, dvs. havekunstneriske, midler. Landskabsbearbejdningen bliver en fortælling - et billede, vi tegner af forholdet mellem naturen og os selv. 

Illustration nr. 2

Det er sikkert heller ikke nogen tilfældighed, at forskningen inden for det klassiske havekunstområde er ved at ændre fokus. Tilsyneladende må den italienske renæssancehave, den franske barokhave og alle de øvrige glansperioders overleveringer, som længe har været genstand for opmærksomhed, for en tid vige for forskernes nye interesse for et mindre spektakulært felt, nemlig landstederne. Landstederne har en særegen skønhed i blandingen mellem det produktive og det repræsentative, mellem det nyttige og det skønne. En blanding hvor de to aspekter ikke eksisterer som adskilte størrelser, men danner en symbiotisk forbindelse.
 
Illustration nr. 3Det er imidlertid også oplagt at tolke planteskoleæstetik-fænomenet som en parallel til begrebet "datascape". I den hollandske arkitekturdebat er især gruppen MVRDV eksponent for omsætningen af statistiske data til digitaliserede modeller og tilbage til fysiske objekter. Gruppen forstår arkitektur som et spørgsmål om håndtering af information og i sidste ende som et interface. De omtaler deres omgang med information som en "effektiv genanvendelse af virkelighedens data som byggematerialer". Arkitekturen skabes ved forandringen af målbare data. 
På samme måde som tilgængelige informationer kan aflæses som en strøm af målbare størrelser, forandrer arkitekturen sig til stadighed i disse datascapes. Den tidligere opfattelse, hvor f.eks. væggen eller muren var blandt arkitekturens centrale, faste elementer, er nu afløst af et tankemæssigt univers, hvor arkitektur snarere kan sammenlignes med et totalt interiør eller et landskab - i stadig forvandling. Mere om datascapes i en senere udgave af ArkitekturNet.


Dette nummer af ArkitekturNet kredser om, hvordan vores skønhedsidealer ændres i takt med, at vores holdning til og syn på naturen undergår forandringer. Om hvordan billederne på det nyttige og det skønne nærmest bytter plads. Billedartiklen Field-to-Field giver et bud på de nye billeddannelser. 
Billedkunstneren Erik Torp Øckenholt har længe arbejdet med overgangene mellem naturens og kulturens rum. Artiklen Kulturlandskaber går tættere på vores roller som hhv. betragtere og aktører i omgangen med naturens og kulturens koder.
Interessen for fortidens sameksistens mellem produktion og repræsentation, som beskrives i artiklen Villa Tommasi Aliotti, kan måske henføres til ønsket om i det forgangne at genfinde en bæredygtig samlivsform med omgivelserne. Så radikale ændringer for omgangen med naturen, som arkitekternes nyfundne hortikulturelle æstetik er udtryk for, må nødvendigvis afspejles i vore skønhedsidealer. I den parisiske forstadspark Parc Saint Germain, som bliver beskrevet i artiklen Hybridparken, udmønter de nye skønhedsopfattelser sig i praksis. 
Ændringerne i vores værdigrundlag og den dermed forbundne æstetik er ikke kun knyttet til landskabsarkitektfaget. Også inden for skovbruget støder forstfolket på nye krav. Her inden for et fagområde, som hidtil kun har været bestemt af endimensionale nyttehensyn. I artiklen Ej blot til produktion rejses nogle af de mange spørgsmål, som forvaltningen af Danmarks ambitiøse skovrejsningsprojekt giver anledning til. 

Med venlig hilsen Ellen Braae, redaktør

Illustrationer:

1: Boulez, P.: Le pays fertile, Paul Klee, Gallimard, 1989, p. 2

2: Forslag til Wuhlepark, Landsberger Tor, Berlin, Preben Skaarups Tegnestue, 1998
3: Maas, van Rijs & Koek: MVRDV, FARMAX, 010 Publisher, Rotterdam, 1998.




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003