ArkitekturNet - Forsiden

ARKITEKTONISK KVALITET
af Vibeke Grupe Larsen, maj 00

Hvad er arkitektonisk kvalitet - og hvordan får vi det hele til at hænge sammen med økonomi, miljø og Projekt Hus i fremtidens byggeri?

GSW- Haus i Berlin, af Sauerbruch og Hutton Begrebet arkitektonisk kvalitet er fundamentet i vores virke som arkitekter. Som sådan skulle man mene, at det må kunne lade sig gøre at definere arkitektonisk kvalitet entydigt, siden et helt virke baserer sig derpå. Men så enkelt er det imidlertid ikke. 

I bogen "Zen og Kunsten at vedligeholde en motorcykel - en undersøgelse af værdier" definerer Robert Pirsig et begrebsapparat, der måske kan overføres til en definering af arkitektonisk kvalitet. Pirsig skriver: "...der er hel gren af filosofien, der udelukkende beskæftiger sig med at definere kvalitetsbegrebet. Denne filosofiske disciplin kaldes æstetik. Det æstetiske hovedspørgsmål stammer fra den klassiske oldtid: Hvad vil det sige, at noget er smukt?". Efter studier af forskellige måder at anskue verden på, finder Pirsig frem til den klassiske og den romantiske verdensforståelse, det som min gamle professor fra arkitektskolen kaldte den Apollonisiske og den Dionysiske karakter. Herefter skriver Pirsig: "....Fra dette udsigtspunkt kunne han se at kvalitetsbegrebet var spaltende, kløvende. Den slags som enhver filosofisk analytiker drømmer om. Man tager sin analytiske mejsel og anbringer spidsen direkte på kvalitetsbegrebet, slår forsigtigt og behersket - og hele verden spaltes i to stykker, klassisk og romantisk, teknologisk og humanistisk. Og bruddet er tilmed helt rent". I følge Pirsig defineres begrebet kvalitet altså som brudfladen mellem det klassiske og det romantiske, det teknologiske og det humanistiske, fornuft og følelse, firkantethed og rundhed - i mødet mellem modsætninger.

Et område som arkitektur er så sammensat i sig selv, at dette kvalitetsbegreb giver mening. Et byggeri har arkitektonisk kvalitet, når så modsatrettede aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at den arkitektoniske kvalitet forringes. 

I takt med den globale udvikling er det væsentligt at lade endnu et parameter spille ind på defineringen af den arkitektoniske kvalitet - miljø. Alene af den grund, at byggeriet i opførelse, drift og ved bortskaffelse udgør mere en halvdelen af vort energi- og ressourceforbrug, er det vigtigt, at vi stadig forsøger at mindske byggeriets miljøbelastning. Med en miljøbevidst projektering skaber vi bebyggelser og byggerier af højere kvalitet i materialer, konstruktioner og udformning, og med lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger sammen med en i fremtiden mere progressiv miljøbeskatning vil betyde bedre totaløkonomi. Der er grundlæggende et stort sammenfald mellem de elementer, som skaber en stærk smuk og velfungerende arkitektur og de elementer, der skaber en miljørigtig arkitektur. Endnu er referencerne ikke så mange, men vi oplever i stigende omfang byggerier, hvor miljøaspektet er integreret i arkitekturen i et omfang, hvor det ikke kan elimineres uden, at den arkitektoniske kvalitet sænkes. 

Endnu et væsentligt aspekt spiller en rolle i defineringen af arkitektonisk kvalitet - økonomi. Syntesen skal kunne betales. Men samtidig koster kvalitet nu en gang det, som det koster. Netop herfor forekommer slagordet for det stort anlagte Projekt Hus "Dobbelt kvalitet til halv pris" mange arkitekter som et nærmest meningsløst udsagn. Imidlertid er det væsentligt, at arkitektstanden forholder sig til og engagerer sig i Projekt Hus, for det slagkraftige manifest kan fortolkes på mange måder. Således er der næppe tvivl om, at det er formålstjenligt at udvikle udvindings-, produktions- og montagemetoder m.h.p. at fremme byggeprocessen, lige såvel som kontrakt- og samarbejdsforhold med fordel kan revurderes og nytænkes m.h.p. en revitalisering. Herunder kan arkitektens rolle som koordinerende og helhedstænkende omdrejningspunkt med fordel accentueres - netop herfor er arkitektstandens engagement i Projekt Hus af stor betydning. En indsats på disse områder vil proportionalt kunne frigøre ressourcer til at udvikle byggeriets komponenter tilsvarende innovativt og integrere den gode kvalitet, herunder den miljøbevidste projektering, i fremtidens byggeri. Det er netop nogle af de potentialer, der med god vilje og åbenhed kan ses i Projekt Hus, omend det er væsentligt at vi ikke bliver så fremtidsbegejstrede, at vi helt glemmer klassiske og romantiske dyder, der fremmaner de mere subtile, udefinerede og irrationelle stemninger, som er væsentlige for den samlede arkitektoniske kvalitet af et byggeri.

GSW-Haus i Berlin, af Sauerbruch & Hutton. Udsnit af en dobbelt-glasfacade med en dristig farvesætning af solafskærmning - et overbevisende byggeri, hvor bæredygtighed er integereret i, ja nærmest en forudsætning for husets udtrykI Berlin blev et markant og innovativt byggeri færdiggjort i 1999. Det er GSW-Haus af Sauerbruch & Hutton. 
Projektet er interessant af to årsager: dels formulerer det en overbevisende byplanmæssig løsning, dels byder det på svar på kravet om uklimatiserede kontorarealer i et højhus. Sammenknytningen mellem den eksisterende bygning og den nye højhusskive medfører en lang række bindinger, som omvendt også har åbnet for utraditionelle virkemidler. I erkendelsen af, at energibevidst planlægning er blevet en nødvendighed, har arkitekterne forsøgt at udnytte højhusets mulighed for energibesparelse, især med udgangspunkt i dagslysudnyttelse og naturlig ventilation. Hele bygningen har fået en dobbelt glasfacade. Bag glasset forhindrer de kulørte skodder mod vest overophedning og er samtidig identitetsskabende for bygningen. En sekundær "glashud" indfanger solenergien i en konvenktionsfacade og gør den genanvendelig. Den naturlige opdrift lader luften imellem de to facader stige op til husets top, hvor varmevekslere sørger for genanvendelse til varmt vand og opvarmning af kontorerne. Den termiske opdrift sørger samtidig for træk, der "suger" den dårlige luft ud af kontorerne og frisk luft ind igennem huldæk mellem etagerne. Principielt kan bygningen klare sige uden klimaanlæg, som alligevel er blevet indbygget med henblik på ekstreme situationer.

Maj måneds fire nye indlæg i Arkitekturnet kunne alle tage afsæt i dette byggeri, hvis det skulle være; på den ene side den forskningsmæssig tilgang, der søger at etablere nye redskaber for formgivning af arkitektonisk kvalitet, illustreret ved Anne Kappels indlæg om Farvens Format og Rob Marsh & Michael Laurings indlæg om Arkitektur og Miljø - på den anden side eksemplificerer Rie Øhlenschlæger hvordan Arkitektonisk Kvalitet gennem tiderne har rummet et bæredygtighedsaspekt, og Kirsten Sander kommer ind på de politiske forudsætninger i Den Økologiske Fornemmelse for fremover at integrere bæredygtighed i formgivningen af arkitektonisk kvalitet. 

GSW-Haus er blevet til p.g.a. gode arkitekter, der integrerer bæredygtighed og dristighed (farvemæssigt og konstruktivt) i deres formudtryk og skaber - arkitektonisk kvalitet.

Med venlig hilsen Vibeke Grupe Larsen, redaktør




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003