ArkitekturNet - Forsiden

NYE OMGIVELSER - NYE HOLDNINGER - NY STRATEGI

Af Stig L. Andersson, december 99

Der er stigende ønsker om at fremhæve de landskabelige værdier i byerne og ønsker om større ressourcebevidsthed, men det kræver en ny strategi for planlægningen.

Vi er blevet opmærksomme på vore omgivelser på en ny måde. Vi interesserer os for lyset i byen om natten, for kunsten i det offentlige rum, for træer på vejen og for friarealernes mangel på oplevelser og udfordringer. Den genoplivede interesse for landskabelige værdier viser sig som krav om frilægning af rørførte åløb, som f.eks. åen gennem Århus. Den er nu omdannet til et kulturelt samlingssted med en lokal identitet. Den nye interesse kommer også til syne ved et stort behov for at renovere bymidter. Her er ønsket om at fremvise lokale kultur- og landskabsmønstre stærkt, som det kan ses på hovedgaden gennem Assens på Fyn eller på Sankt Hans Torv i København. Områderne bliver revitaliseret og en ny optimisme vokser frem.

Glostrup bymidte af Stig L. Andersson Rådhuspladsen i Lyon

Tidligere planlagde vi ud fra ideen om at løse konflikter. Den gående trafik blev skilt fra den cyklende, der blev skilt fra den kørende, der blev skilt fra parkering, der blev skilt fra børns leg, der blev skilt fra rekreative arealer og boliger blev skilt fra erhverv, der blev skilt fra butikker, der blev samlet i centre. Vi fik velordnede, men kedelige og monotone områder, fattige på udfordringer. De nye boligområder uden for byen kom til at mangle den energi, som vi i dag finder attraktiv ved brokvarterernes udemiljøer.   

For at kunne realisere ønsket om at puste nyt liv i byens offentlige rum og ønsket om at synliggøre lokale kultur- og landskabsmønstre samt ønsket om at være ressourcebevidste, må der formuleres en ny strategi for vores omgivelser. Fire forhold er afgørende i forhold til tidligere planlægningsideologier.


Holdning
 
For at det skal lykkes at frilægge rørførte åer som f.eks. Ladegårdsåen under Bispeengbuen, ændre parkeringsarealer langs Københavns havn til offentlige frirum eller ændre de store græsarealer i boligkvarterer til landskaber, er en holdningsændring nødvendig. Indtil nu har bebyggelse og infrastruktur haft den højeste prioritet og omgivelserne laveste. I dag søger vi attraktioner, som ligger i de landskabelige forhold. Landskabets form, som markerne, der bevæger sig op og ned, ud og ind, hen over og gennem og ud langs, er blot én af de mange herlighedsværdier, vi længes og søger efter.   

Den nye holdning sætter lighedstegn mellem landskab og bebyggelse. Den hierakiske deling bliver erstattet af et udtryk, hvor der er overensstemmelse mellem landskabets form, beplant­ning og bebyggelse. Eksempelvis som i forholdet mellem Jægersborg Dyrehave og de omgivende villakvarterer, mellem parken ved Århus Universitet og bebyggelsen samt mellem de forskellige ovale rum i kolonihaverne i Nærum og det landskabelige træk af hækkene, der klippes individuelt i forhold til ønsker, udsigt og terrænform.

Ladegårdsparken Havneplads i Barcelona

Dynamik  
Friarealer og offentlige rum skal udformes så de, både her og nu og på længere sigt, kan skabe herlighedsværdier for bebyggelsen. Det kræver et stærkt og identitetsskabende greb. Sådan et greb er et landskabeligt træk. Det kan være en beplantning af tusindevis af blomstrende træer i et socialt boligbyggeri, det kan være en ændring af terrænets form til bakker og dale, plateauer og ramper langs havnefronten, så vi det ene øjeblik er nede i vandet, det næste højt hævet over og atter på vej hen over, langs med og udenom som vi kender det fra Venedig, eller det kunne være en ny belysning, der ændrer byens puls og stemning om natten, som vi kender det fra Lyon.   

Ladegårdsparken - haveanlæg af Stig L. AnderssonDet landskabelige træk skal være så fleksibelt og rumligt, at det kan optage uforudsete ændringer skabt af ændringer i politiske forhold, økonomi eller klima, uden at hovedgrebet svækkes. Det skal på den ene side yde en vis modstand over for ukendte indgreb og på den anden side skabe en identitet for det pågældende område. Det skal ske over tid, hvor trækket udvikles, vokser og bliver gjort tydeligt i sin betydning som herlighedsværdi. Det kan være en birkeskov, der i begyndelsen er tæt af lodrette stammer, men tyndes ud i takt med at den vokser. Den vil undervejs fremtræde med forskellige kvaliteter. I begyndelsen som tæt og ung skov, siden som lund og senere som åben park med spredte træer og store rumlige variationer. Altså en dynamisk model, der ikke sigter mod et færdigt billede, og derfor står i klar kontrast til den gængse opfattelse af udemiljøets udseende som noget, der er færdigt og fuldstændigt efter en given tid, og hvor plejen sigter mod at fastholde et statisk udtryk.   

Gennem analyser af stedets karakter afdækkes og beskrives det særegne og de landskabelige muligheder. Derefter er det opgaven at forstærke og tydeliggøre dette særpræg. Det særlige kan være topografien, klimaet, lyset, beplantningen, beboersammensætningen eller det kulturelle mønster. Det er udgangspunktet ved valg af det landskabelige hovedgreb, der skal styre og strukturere områdets udvikling. 

Helhed
 
Vi må tænke helt nyt, når vi skal blande funktionerne. Hvis f.eks. erhverv og boliger skal ind i samme bygning eller butikker, boliger, kontorer og ældre mennesker skal under samme tag, kræver det velvilje fra kommuner og lovgivning. Men så er der også ved at være tilgængelig­hed for alle på en måde, så det bliver absurd at skille kørestole fra gangbesværede fra ikke gangbesværede fra legende børn fra indkøbsvogne fra renovationsvogne. Et nyt fysisk udtryk, hvor alle dele ordner sig i en helhed, kan ses flere steder i Holland. Her findes bygninger med forskellige funktioner som boliger, erhverv, butikker og institutioner, religiøse centre, terrænformer, beplantning, telekommunikations-sendere, kunstudstillinger, landbrug, kraftvarmeværker, mobile restauranter, sportsbaner, parker og veje.

Nuancering
 
En nuancering af drift og pleje af vores udemiljø, mellem intensive og ekstensive områder, vil give mange områder den ønskede variation. Det er også ressourcebesparende at sætte ind på udvalgte steder frem for at sætte ind med samme standard overalt.Ved at afsætte en væsentlig større andel af det samlede budget ved nybyggeri eller renovering til drift og pleje frem for til anlæg, vil det være muligt at få det omlagte og renoverede areal godt fra starten. Sådan gjorde man i Barcelona, da en strategi for renovering af byens offentlige pladser og parker blev sat i gang. Her blev 1/3 afsat til anlæg og 2/3 til drift og pleje.  Lad os begynde med at afsætte tid til at udvikle en strategi for revitalisering af de offentlige rum og en strategi til at skabe landskabelige herlighedsværdier i vores omgivelser.

Teksten er skrevet som et oplæg til symposiet "Grønne Steder" på Gl. Dok, august 99.

Illustrationer: Stig L. Andersson

   



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003