ArkitekturNet - Forsiden

KULTURLANDSKABER
Af Malene Leerberg, juni 00

I mange af sine værker er kunstneren Erik Torp Øckenholt optaget af forholdet mellem mennesker og natur.

Illustration nr. 1Langs de amerikanske landeveje passerer bilisterne fra tid til anden skilte med ordlyden: Scenic view ahead. Landskabelig - eller scenisk - udsigt forude! For det amerikanske landskab er ikke blot noget, man skimter gennem bilruden i forbifarten, det er en scene for amerikansk selvforståelse. Ved Uafhængighedserklæringen i 1776 skabtes en nation, hvor historie var en mangelvare, og landets storslåede natur blev et afsæt for identitetsdannelse. Landskabsmaleriet blomstrede i midten af 1800-tallet, ligesom der var stor interesse for palæontologien - videnskaben om uddøde dyr og planter. I samme periode udvikledes ideen om nationalparken: et sted hvor naturen på en gang kunne bevares og fremvises. Således er der i dag langs landevejene, på tilsvarende måde som i nationalparkerne, placeret udsigtssteder, hvorfra det omgivende landskabs særegne skønhed eller karakter kan beskues. Ofte er stederne udformet som en platform hævet over det omgivende landskab og afgrænset af et lavt gærde således, at udsynet er uhindret uanset, om man vælger at nyde udsigten fra bilen eller at stige ud.

Kulturelle koder
Illustration nr. 2
Landskabet som scene er temaet for den danske billedkunstner Erik Torp Øckenholt i en serie værker fra 1998, der tager udgangspunkt i rejsefotografier fra USA. Billederne er monteret i sorte kasser, der er oplyst indvendig. Konstruktionen minder om kukkasseteatret med fortæppe, scenerum og bagtæppe. Dog bør man bemærke at scenens aktører - de afbildede personer på udsigtsstedet - ikke henvender sig til værkets beskuer, men derimod til kukkassens bagtæppe: Landskabet. De orienterer sig ikke ud over scenen, men derimod ind i scenen. Således synes scenerummet og bagtæppet at flyde sammen. Imidlertid er de adskilt ikke blot visuelt af udsigtsstedets gærde, men også fysisk, idet scenerummet og bagtæppet ikke udgøres af et sammenhængende billede. Lokaliteten for fotografiet der er anvendt til scenerummet er dermed ikke nødvendigvis den samme som for fotografiet til bagtæppet. Øckenholt understreger med denne opdeling, at der intet "naturligt" er i menneskers omgang med landskabet. Vores syn på naturen er aldrig ubesmittet, men altid inficeret af kulturelle koder.

Naturens og kulturens rum

Øckenholts værker kan beskrives som undersøgelser af forholdet mellem naturens og kulturens rum, hvor han arbejder med systemer, der tager udgangspunkt i naturvidenskabens objektive parametre. En horisontal opdeling af billedfladen er et karakteristisk træk i Øckenholts serigrafibaserede malerier fra 1997 og 1998. Landskab. Californien består øverst af en monokrom flade, der er brudt op af dels en række cirkeludsnit fra et landkort, dels et regelmæssigt cirkelmønster. I billedets nederste halvdel gentages mønstret, hvor det punkterer et sort/hvid fotografi af en vej, der gennemskærer et klippeterræn. Cirkelmønstret skaber en forbindelse mellem billedets øvre og nedre halvdel - mellem de abstrakte kartografiske fragmenter og det konkrete fotograferede sted. Med to tilsyneladende objektive medier, kartografien og fotografiet, fremkommer Øckenholt med to meget forskelligartede analyser af samme lokalitet og indikerer hermed, at ingen analyse er entydig, men altid åben for fortolkning. Et tema man genfinder i Landskab.


Illustration nr. 3

Illustration nr. 4

Death Valley, hvor en fotografisk skildring af et goldt og øde landskab er overlejret med geologiske termer, der knytter sig til stedets oprindelseshistorie. Øckenholt beskriver og skriver landskabet, hvorved det sted, der syntes tomt og livløst, bliver til en levende fortælling.

Etnobotanik
Illustration nr. 5Undersøgelsen af forholdet mellem naturens og kulturens rum gentages i Birds of the Manhattan Area, hvor Øckenholt bringer naturen ind i kulturens centrum: Storbyen. Øverst er naturens vilde fugle skildret med ornitologens øjne som John James Audubons berømte Birds of America (1827-38), nederst ses et fotografi af kulturens "frie fugle": De hjemløse og gadeprædikanten. Hverken de vilde fugle eller de "frie fugle" synes at høre til i dette univers. Ganske vist lever begge grupper af individer så at sige naturligt i byen, men de er adskilt fra byens liv på samme måde, som byen har adskilt mennesket fra naturen. Senest har Øckenholts undersøgelser af relationen mellem natur og kultur udmøntet sig i en interesse for etnobotanikken. Ligesom han i sine værker bevæger sig i et grænseland mellem kunsten og videnskaben, kan etnobotanikken betegnes som et grænseland, der blander etnografien med botanikken. Det er en disciplin der specifikt beskæftiger sig med befolkningsgruppers kendskab til og brug af de planter, de er omgivet af. At en disciplin som etnobotanikken opstår er et udtryk for, at når vi betragter naturen i form af planter, dyr, mineraler eller hele landskaber, så betragter vi egentlig os selv og vores kultur. 

Erik Torp Øckenholt udstiller sammen med fotografen 
Mads Gamdrup til oktober i Galleri Asbæk
Billedtekster:
1: Uden titel, 1998. Træ/foto/lysstofrør. 69 x 75 x 36 cm. 
2: Uden titel, 1998. Træ/foto/lysstofrør. 69 x 75 x 36 cm. 
3: Landskab. Californien, 1997. Serigrafi og akryl på lærred. 90 x 60 cm. 
4: Landskab. Death Valley, 1997. Seriegrafi og akryl på lærred. 90 x 60 cm.
5: Birds of the Manhattan Area, 1998. Seriegrafi & akryl på Lærred. 125 x 105 cm.



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003