ArkitekturNet - Forsiden

HYBRIDPARKEN
Af Lars Fleng Vestergaard, juni 00

I udkanten af Paris ligger en 20 hektar stor multifunktionel park, hvor hovedvægten er lagt på at formidle en økologisk tankegang til de besøgende.

Kort over Saint Germain
Kort over området Saint Germain

I periferien af Paris, på en ø i området 'Les Hauts-de-Seine', ligger l'île de Saint Germain - en multifunktionel hybridpark. Det lyder som noget, der kan det hele for det halve - hvilket måske er meget tæt på virkeligheden.

Illustration 1Anlæggelsen af parken begyndte tilbage i 1964, da det fysiske planlægningsdepartement for området udlagde det til havneopbevaringsområde for sand og cement. Dette vakte naturligvis folkelig modstand, hvorfor de tre nabokommuner i stedet gik sammen for at skabe en park. I 1978 købte nabokommunerne i forening 12 hektar, og to år senere stod den første del af parken færdig. Og i 1993 blev endnu 8 hektar føjet til området.

Parc de l' île de Saint Germain
Illustration 2
Parc de l' île de Saint Germain, har som sit centrum 'Maison de la Nature'. I dette hus er indbygget mange funktioner: der er multimedieadgang, undervisning for skoleklasser, søndagsrundvisninger med forskellige emner for børn og voksne, ponyrideklub for børn, mm. I det nærliggende 'Maison du parc' er der restaurant og cafeteria.

Det grønne indhold i parken har mindelser fra alle perioder i havekunstens historie. Der er de stramme alléer og promenader, der er de nutidige hundetoiletter og bordtennisborde, der er designede bede og kunstskulpturer - La tour aux figures - der kan lejes både og køres på rulleskøjter, der kan studeres flora og fauna og spilles fodbold, og der er dufte/sansehaver og meget mere.

Illustration 3 I de senest tillagte 8 hektar bliver der eksperimenteret med en yderligere frigørelse af naturens kræfter. Landskabsarkitekternes rolle er her reduceret - eller skulle man sige ophøjet fra - at beskæftige sig med det specifikke design til en mere indholdsbestemt styring. Det gælder i forhold til de planter, der langsomt indvandrer og som nu underkastes et overordnet tema -sine steder omhandler det sommerfugle, andre steder blomstrende urter. Her findes således også nogle haver, der kaldes 'Les jardins imprévus', de uforudsete (uventede) haver. Her er plejen ekstensiv og naturens egne mekanismer og kræfter sat i fokus. Græsset slås i bede, hvor menneskene opholder sig. Det vilde græs får lov at udvikle sig til blomstereng, og mennesket får illusionen af at være tilbage i den paradisiske have - hvad enten vi taler om en bæredygtig sameksistens mellem natur og mennesker eller om opretholdelsen af en nostalgisk drøm om at komme endnu tættere på det, vi kalder natur. Menneskets rolle er mere ydmyg - man er iagttager og bare til stede - under alle omstændigheder et skønt sted for flossede storbysjæle.

Illustration 4Med de mangeartede funktioner, der er lagt ind i parken og den vægt, der er lagt på bæredygtighed i såvel "opdragelsen" af befolkningen som i underholdningen af den, er man kommet meget tæt på en 'sand' park med et 'sundt' indhold. Der er underholdning og ophold til alle, uden at det er blevet et larmende kommercielt tivoli.


Den forårsdag, jeg var på besøg i parken, var der et rigt menneske-, dyre- og planteliv - så måske får man faktisk det hele for det halve i denne park.

Fotografierne er forfatterens egne

Billedtekster:

1/ 'Maison de la Nature' ligger centralt placeret i parken. I huset kan man få alle former for information om økologi og bæredygtighedsbestræbelser i videste forstand. 

2/ Et gammelt, delvist nedrevet, bygningsværk tjener som ramme for en ny have, 'Les jardins clos', den lukkede have. Haven er rumligt klart defineret og indholdet af velplejet, hortikulturel art. Den indbyder til stille ophold med sine mange siddemuligheder i nærheden af de blomstrende kulturplanter.

3/ Den rislende mur på det gamle hus er bevokset af en bred vifte af planter. De står i beholdere, som vandes oven fra med jævne mellemrum. Designeren har arbejdet med en styret form, men muren er også et billede på det meget frodige, som måske er gået tabt. Der er desværre noget musealt over valget af de mange plantearter, som virker fremmede i forhold til de nære omgivelser. På en hævet træterrasse, står en liggestol, som opfordrer den besøgende til at opleve den lodrette have liggende.

4/ 'Les jardins imprévus' er den del af parken, hvor der er foretaget færrest mulige indgreb. Dette overdrevslignende område vedligeholdes alene med græsslåning og ekstensivt styrede beplantninger i grupper. 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003