ArkitekturNet - Forsiden

EJ BLOT TIL PRODUKTION 
- rapport fra en samtale helt ude i skoven med forstmanden Ebbe Udsen
Af Jonna Majgaard Krarup, juni 00

Det danske skovrejsningsprojekt er stort anlagt, og stiller os, udover krav vedr. skovbrugs teknik og kunnen, også overfor en række spørgsmål af holdningsmæssig og æstetisk karakter.

Illustration nr. 1I dag elsker alle skov, men sådan har det ikke altid været. 
Engang var skovene tilflugtssteder, hvor man af forskellige grunde kunne søge hen, når man ikke passede ind i eller havde forbrudt sig mod samfundets regler, derfor frygtede mange skoven; skov som farlig og som fristed. 
Skovene blev engang dyrket og plejet for at dække behov for byggematerialer, brændsel og andre livs- og kulturnødvendige ressourcer; skov som kulturprodukt.
Også i dag ses skoven som fristed og ressource, hvor der er plads til alle og højt til loftet; alle gør krav på skov til alskens formål. 


Fra det nyttige til det skønne

Men det nye for Ebbe Udsen og andre forstmænd er, at træproduktionen er reduceret til et biprodukt. Det har krævet store holdningsændringer inden for forstfolkenes egne rækker. Ændringer der har fundet sted inden for de seneste 10-20 år og som primært er kommet til udefra: fra politikere, græsrødder, biologer etc. Alle har sat spørgsmålstegn ved masseproduktionen af træ for masseproduktionens skyld, ved holdningerne til skoven, ved den manglende biodiversitet, ved metoderne og ved æstetikken.  Illustration nr. 2

Forstmanden som plejer og forvalter

En ny type skovbrug, der vil udfordre skoverhvervets syn og metoder, er måske på vej i form af tilgroningskov. Der skal udpeges steder, hvor der er en naturlig gen-ressource tilstede, som skal så sig selv med det formål, at stedet selv springer i skov. Altså: forstmanden fungerer som plejer af den danske naturlige skov-gen-bank og som forvalter af denne formue. Vores forskelligartede interesser i, syn på og brug af skov varetages i stort omfang af forstfolk. Derved bliver der sat fokus på forstfolkenes evne til at afklare, hvad naturlige gen-ressoucer er, hvad vi forstår ved natur i denne forbindelse og, hvad oprindelig og hjemmehørende vil sige. Et eksempel fra dagens skovrejsning: Den mest udbredte løvtræs type - eg - er oftest ikke af dansk proveniens som f.eks. Hald-ege (der vistnok heller ikke er helt dansk) de har nemlig en kroget struktur og er derfor ikke egnede i industrien. I stedet planter man eg af hollandsk proveniens, fordi de er høje og ranke. Så her kolliderer krav om hjemmehørende arter med produktionshensyn.  Illustration nr. 3

Hvad er æstetik og kultur?

Illustration nr. 4 Ebbe Udsen nærmer sig pensionsalderen og har gennem mange år som forstmand dyrket skov - professionelt og privat. Han er ved at vurdere resultaterne af de første års skovrejsning for myndighederne og arbejder med scoringssystemer i disse vurderinger. Parametrene var tidligere arealstørrelse, vækst, trivsel, anlægstyper, dræning, sammensætning, pleje etc. Alt sammen målbare og beskrivelige forhold. 

De nye formål er: de æstetiske, de irrationelle samt hensynene til landskab og kulturmiljø. De er langt sværere at omsætte i skemaer og tal. Tidligere var de ikke en del af den forstmæssige uddannelse og virke, men det er de blevet. Andre spørgsmål i forbindelse med de nye skovtyper er, om de nødvendige og foretrukne gen-ressourcer er tilstede i de danske landskaber i dag, og i hvilket omfang de skal understøttes og plejes. Her må vi erkende, at vi af en eller anden grund foretrækker noget frem for andet, hvorved vi bevæger os over i det æstetiske felt. Og hvor går så grænserne for, hvad vi æstetisk og nyttemæssigt vil acceptere? Hvor meget tilgroning vil forstfolkene, biologerne og den almindelige skovgæst acceptere? Må man overhovedet komme i disse nye tilgroningsskove? Er de smukke eller nyttige? Vil de være bæredygtige?

Tilskud og aktører i skovrejsningen
Illustration nr. 5Visionen er at fordoble skovarealet i Danmark, fra at dække ca. 10% til 20%. Tilskudsordningerne til skovrejsning gør meget for at favorisere visse trætyper frem for andre - ofte med mange gode biologiske argumenter. At plante løvtræer udløser de største tilskud. Man giver tilskud til skovrejsning på arealer helt ned til 2 ha., der er lige småt nok for nåletræer, men udmærket for løvtræer.
Der er mange små arealer i dansk skovrejsning, idet landmændene ofte tilplanter ukurante arealer. I fagkredse kaldet for residual skovrejsning. Resultaterne heraf kalder Ebbe for kratskov og skovbryn og spørger, om det er sådanne skove, vi gerne vil have. Disse kratskove opnår oftest en lav scoring i vurderingerne, primært pga. deres ringe størrelse, tilgængelighed og pleje. Når staten derimod rejser skov, er det på store arealer, der bliver drevet godt og grundigt, hvorfor de opnår en høj scoring. Staten har også de nødvendige midler (økonomi og tid). 
Den tredie aktør i skovrejsningen er selvfinansierende private og selskaber. De er ikke underlagt nogen form for kontrol medmindre, de ønsker at rejse skov på fredede arealer eller, hvor skovrejsning er direkte uønsket af amterne. Formålene med disse skove er primært jagt og masseproduktion af træ. Mange af dem opnår en høj scoring på størrelse, drift og pleje. Men lokale kultur- og dyrkningstraditioner kunne - ligesom hensyn til overordnede landskabelige interesser - varetages bedre mange steder.

Skoven som spændingsfelt
I skovene mødes det nyttige med det skønne, med det biologiske og det rationelle, der møder det irrationelle, der møder det økonomiske osv. Skovene er, udover alt det andet som de også er, blevet til et af de spændingsfelter, hvor spørgsmål om forholdet mellem menneske og natur - natursyn(ene) - træder i karakter, og hvor de private interesser møder de offentlige. 
Og hvad med den der æstetik, er den knyttet til det hortikulturelle, til biodiversiteten, til skovtursgæsten eller til noget helt fjerde?

Illustration nr. 6

Illustrationer:
Henrik Vejre & Thomas Vikstrøm: 
Guide til det danske landskab, Rhodos 1995. 
Billede-nr.: 
1 s. 96, 2 s. 99, 3 s. 100 af Christian Rørdam; 
nr.: 4 s. 106, 5 s. 107 af Signe Nepper Larsen; 
nr.6 s. 31 af Henrik Vejre



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003