ArkitekturNet - Forsiden

VILLA TOMMASI ALIOTTI
Af Ellen Braae, juni 00

Kortlægningen af de mindre spektakulære norditalienske villaer og landsteder fra 1700-tallet, kaster nyt lys over forholdet mellem det hortikulturelle og det agrare, mellem det skønne og det nyttige.

Have og landskab - to alen af det samme stykke

Villa TommasiOmkring den norditalienske by Cortona, i den frugtbare Val d'Esse, ligger en række mindre haver fra 1700-tallet, som netop i disse år registreres for første gang. Havernes og jordtilligendernes struktur er i mange tilfælde bevaret og bidrager derfor ikke kun til den kunsthistoriske beskrivelse af den italienske have, men også til forståelsen af hele Essedalens organisering. Blandt de mere end tres villaer som findes i området, skal blot en enkelt - Villa Tommasi Aliotti - beskrives nærmere. 
I årene efter 1774 forestod Niccoló Tommasi en fuldstændig omstrukturering og indvinding af villaens jorde i en samlet plan for ejendommen. Alt var udparcelleret i regulære lodder ned til mindste del, uagtet anvendelse. I denne plan indgik også et net af stier, en eremitbolig og to dyrkningsarealer, som ligger på hver side af ankomstalléen. Af disse dyrkningsarealer har det ene fungeret som urtehave. Selvsamme areal indgik tillige som en del af villaens repræsentative elementer og er et eksempel på den glidende overgang mellem prydhave og nyttehave, der er karakteristisk for de "nyopdagede" haver i Cortona- og Arezzoområdet.

Villa Tommasi Aliottis tre etager store hovedbygning ligger på en af Essedalens skråninger, placeret på et ganske smalt plateau - næsten en hylde i den stejle skrånings fald ned mod dalen. Placeringen giver en fornemmelse af at befinde sig på første balkon midt for det store scenegulv. Hovedbygningen er et aflangt, symmetrisk og massivt volumen, som krones af en loggia med udsigt over dalen og flankeres af et orangeri.  Villa Tommasi - Orangeri

På begge sider af ankomstvejen op mod hovedbygningen danner grupper af hver tre cypresser en særegen allé. Foran den store villa med de tre høje etager deler vejen sig på begge sider af et overdimensioneret ovalt spejlbassin, som tillige har fungeret som et eksklusivt drikketrug. Et spejl som fra ankomstretningen reflekterer den massive hovedbygning, der rejser sig som en væg - det lodrette - og som set fra villaen spejler det vandrette loft - himlen. 
Så enkelt anslås temaet om den evige duel mellem det horisontale og det vertikale; en historie som gentages i udformningen af bassinets fontæne. Hele kompositionen kredser omkring bassinet på samme måde, som også dalens flade bund danner fokus, når man færdes på Val d'Esses skråninger.

Plan af Villa Tommasi På den anden side af bygningen fortsætter en stenegeallé hovedaksen op ad den skovklædte skråning. Mødet mellem huset og det stærkt skrånende terræn sker med et tværgående, vandret element. Et 4 meter langt og 1,5 meter bredt stenbord - på én gang arbejdsplads og arkitektoniske element - markerer en linje, som adskiller bygningens lukkede bagfacade fra den store tunnel dannet af 128 stenege. 
Hovedgrebet i udformningen af hovedbygningens nære omgivelser har den styrke at det - i en charmerende balance - synes at kunne rumme stedets mangfoldighed af irregulært placerede runde begoniebede og det muntre orangeri, kalket i en forfriskende azurblå nuance. En balance på den knivskarpe æg mellem uanstrengt orden og afslappet uorden, mellen det skønne og det nyttige, som i så udpræget grad er Villa Tommasi Aliottis særkende.

Andre villaer som Villa Sandrelli i Camucia eller Villa Boninsigni i Metelliano spiller med deres udformning af de nære omgivelser mere på hhv. renæssancehavens velordnede parterrer og agerdyrkningens opdeling af afgrøderne i lange lige rækker.

Produktion og repræsentation

Villa Tommasi - BagsideKendskabet til disse "nye" haver vil næppe ændre historieskrivningen. På enkelte områder adskiller de sig fra de mere spektakulære anlæg som f.eks. Mediciernes veldokumenterede villaer. 
For det første er de mindre villaer i Cortona- og Arezzoområdet alle privatejede og bebos for de flestes vedkommende stadig af ejerne, mange steder i både 6. og 7. generation. De har dannet ramme omkring forløb af levede liv, som sætter havernes egen langsommelig udvikling i perspektiv. Menneskenes og havens cyklusser. Mens ubeboede haver kan have et støvet, musealt præg, fremkaldt af det bevarende perspektivs iboende ønske om udødelighed, så opleves disse havers liv som langt mere nærværende.
Et andet forhold gælder sammenhængen mellem, hvad man kunne kalde produktion og repræsentation. Modsat dansk sprogbrug dækker det italienske ord villa både huset og haven under ét og er netop udtryk for den symbiose mellem bygning og landskab, som allerede de tidlige renæssanceanlæg udgjorde. Et billede på menneskets Gudsbestemte forhold til den store orden - et billede af kosmos. Mens de fleste hidtidig kendte landvillaer i Toscana oftest primært fungerede som sommervillaer, så har dyrkelsen af jorden dannet det økonomiske grundlag for de mindre villaer i Val d'Esse. Derfor boede ejerne på ejendommen gennem hele året. 
De senere års udforskning af denne type anlæg kaster derfor et særligt lys på det lidet undersøgte samspil mellem agrikultur og havekultur, det produktive og det repræsentative, det nyttige og det skønne i de italienske haver.

Fotografierne er forfatterens egne



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003