ArkitekturNet - Forsiden

VINDMØLLELANDSKABER
Af Lise Thorsen, marts 00

Vindmøller er et positivt element i det danske landskab, men de skal placeres rigtigt, og det kræver, at nye planlægningsmetoder tages i brug.

Vindmølle set fra en togkupe

Det danske land har store områder med flade, udstrakte landskaber der fortsætter mod den åbne horisont. Landskabet er rigt på blæsevejr og velegnet til vindmølleenergi. Teknologisk og ressourcemæssigt er det positivt, at vi bidrager til udviklingen af miljørigtig energiproduktion. Men såvel som det er vigtigt at begrænse forurening af miljøet ved at udvikle renere energikilder, er det vigtigt, at landskabet ikke ender som en roterende, kaotisk markedsplads.

Landskab
Den scenografiske baggrund for placeringen af vindmøller er det danske landskab. Det særlige ved dette er, at det er et meget varieret, komplekst og fortættet landskab. Det har en lille skala og består af mange forskellige og sammensatte landskabselementer med en rig variation af farver og strukturer. Havet er et andet landskabsrum - en stærk kontrast til det tæt bebyggede fastland. Her er en åben horisont og et tomt, udstrakt næsten todimensionelt rum. Det har en enorm dimension, der kan få en til helt at miste fornemmelsen for sted - et megaskala rum.

Vindmøller
Der er sket en enorm udvikling af vindmølleproduktet. De er blevet nogle ranke, aerodynamiske ikoner, der har et smukt design og enorme dimensioner. De nye møller, der opstilles på landjord, er ca. 95 m. i totalhøjde, men produktionen lægger an til møller, der er ca. 120 m. høje. Mange af de mindre og ældre modeltyper vil kunne saneres og erstattes med færre af de nye, højere og mere energiproducerende vindmølletyper.

Det tekniske element
Vindmøller er et teknisk anlæg, der står i det åbne land. Vindmøller adskiller sig fra andre tekniske elementer ved at være punktelementer, de tegner ikke linier, der følger landskabet, men står som et enkelt element eller i gruppe. Vingernes rotation gør dem til dynamiske figurer, der træder ud af det mere statiske landskabsbillede. Når man orienterer sig i det åbne land, så fanges blikket uvilkårligt af de urolige figurer. 

Vindmøller i et landskab
Vindmøllepark ved RingkøbingDet tilstræbes, at møller placeres i flade landskabstyper, men landskabet er så lille og varieret og møllerne så enorme, at de også vil være synlige fra omgivende landskabstyper. Eksempelvis vil det se ud som om, møllen ikke står i et åbent slettelandskab, men står bag et bakkedrag og "skovler i horisonten".

Designmæssigt og teknologisk set har moderne vindmøller måske mere tilfælles med motorvejene eller industriområderne i byens periferi. Men trods det at de nye høje møller giver andre muligheder for placeringer fri af landskabets ruhed, så placeres vindmøllerne fortsat på traditionel vis i landbrugslandet. 

En alternativ placering er havet, en udvikling der er startet. Den horisontale linie understreges fint af det skulpturelle vertikale element, og her virker de roterende vinger ikke forstyrrende i det ellers rolige landskabsrum. Men havet bliver ikke længere det åbne ubebyggede rum, hvor øjet roligt kan vandre. 

Planlægningsmetoder
Forskellige metoder indgår i en vurdering af mulige placeringer. Et visualiseringsredskab er fotomontagen, et "stilleben" der viser møllen fra en bestemt vinkel. En noget subjektiv metode der kan være vanskelig at basere en mere nøgtern vurdering på. En anden metode er et visibilitykort, et synlighedskort der viser det geografiske område, hvorfra møllen kan ses. Det er et mere neutralt og analytisk redskab, der dog ikke har folkelig gennemslagskraft. Ingen af metoderne viser dog vindmøllen i bevægelse, og møllen fremstår ikke i landskabet som det dynamiske element, den reelt er.

3D
De større vindmøller træder ud af landskabet og forskyder skalaenEn anden visualiseringsmetode er en 3D terrænmodel. Forskellige GIS-produkter kan opbygge terrænmodeller af udvalgte landskaber. Baggrundsmaterialet er en 3D højdemodel med højdepunktinformation med en vis tæthed. GIS-produktet genererer en sammenhængende model, der viser terrænet som et sammenhængende tredimensionelt landskab. Terrænets overflade kan beklædes med et luftfoto, der giver et mere naturalistisk, men også kaotisk patchworkbillede af landskabet. De forskellige landskabselementer: huse, levende hegn, skov og vindmøller rejses derefter op og bebygger terrænet. Herefter kan man bevæge sig frit rundt i modellen og se de mulige mølleplaceringer. Det er en stiliseret og forenklet model, der ikke har et fotos skønmaleri, men til forskel fra de øvrige metoder så bevæger møllevingerne sig, og man har friheden ved computerredskabet - den dynamiske og frie bevægelse gennem modellandskabet. 

Vilje og vej til vindmøllelandskaber
Der er klart en åbenhed og politisk vilje for at prøve nye metoder. Eksempelvis har Vejle Amt været meget visionær og som nogle af de første brugt en 3D model som et aktivt redskab til planlægning af placering af store vindmøller i amtet. 

Det er meget positivt at der i planlægningen af vindmølleområder udforskes nye metoder til en kritisk vurdering af mulige placeringer. Og det er sjovt, at et stiliseret, tegneserieagtigt computerrum kan repræsentere det danske landskab og bruges i en planlægningsproces. Men vurdering af god og dårlig placering af vindmøller i landskabet er stadig meget vanskelig. Det handler naturligvis ikke kun om, at det ser godt ud eller ej, om landskabet kan bære det eller bliver overbroderet med teknisk isenkram, det handler også om, hvad vi vil med vore landskaber. Det er vigtigt, at der foretages en kritisk vurdering af forskellige muligheder, også en realistisk nulløsning! 
  




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003