ArkitekturNet - Forsiden

  TILBAGESYN PÅ FREMSYN - OG FREMSYN ...                        leder v/ Vibeke Grupe Larsen

 
  FREMSYN I BYGGEBRANCHEN   Natalie Mossin  
  TEKNOLOGI OG FORM   Steen Estvad Petersen  
  BYGGETEKNIK OG ARKITEKTUR Christian Hanak  
  DRØMMESAMFUNDET - ET MARERIDT? Helene Bekker Nielsen  
  DEN NYE INDUSTRIALISERING   Erik Pingel  
  HVAD EN INDUSTRIEL DESIGNER KAN GØRE ...   Annette Krath Poulsen  


TEKNOLOGI & FORM
af  Steen Estvad Petersen, august 01

Vi står midt i en revolutionerende teknologisk udvikling, som kun lige er begyndt, og arkitekternes fravær er påfaldende. Men arkitekterne må blande sig i udviklingen og gå i dialog med producenter og brugere.

Ifølge den store, danske encyklopædi er teknologi læren om arbejdsmetoder ved de industrielle produkters fremstilling. Spalte op og spalte ned beskrives alle de discipliner, der knytter sig til begrebet. Men til sidst står der noget, som især relaterer sig til arkitektur og design - citat: "Teknologi beskæftiger sig især med formændring og formgivning". Sé, det er interessant, for så er vi inde på et kerneområde, som igennem årtusinder har været - eller burde være - vort fags eksistensberettigelse. Ikke så meget det at opfinde teknikken, men at give den form eller ændre dens form, så den tjener menneskeheden bedre. 

Eksemplerne er talrige. Vikingernes fænomenale træbygningsteknologi blev afløst af teglbrænding og stenhuggerteknologi. I begyndelsen efterlignede bygmestrene båndslyngs-motiverne, som var så lette at skære ud i træ, indtil en begavet bygmester lærte teglets og kampestenenes iboende materialeegenskaber at kende og ændrede "formen" eller gav de brændte sten og kampen "form".

Arkitekturhistorien myldrer med eksempler på, at en ny og revolutionerende bygningsteknologi opfindes, hvorefter den formgivningsmæssigt knyttes til et fortidigt formsprog, indtil den talentfulde bygmester/arkitekt/designer giver den en tidssvarende og helt ny form. I nyere tid ser vi f.eks. med opfindelsen af støbejern og stål (ca. 1785-1845), at materialet bruges til søjler med antikke kapitæler indtil en begavet mand, som f.eks. Joseph Paxton finder på at udnytte jernets egenskaber i en ny form sammen med industrielt fremstillet glas i Crystal Palace (1851). Modernismens pionerer drømte om industrielle betonkomponenter, men måtte i start bruge tegl, som blev pudset, så det lignede beton (Bella Vista) indtil begavede mænd, som f.eks. Pier Luigi Nervi med sine flyhangarer (1938) og Le Corbusier med kirken i Ronchamp (1955) lærte os betonens muligheder at kende. Og som et dugfrisk eksempel på teknologisk formgivning har vi nu lært, hvordan Frank Gehry med sit Guggenheim Museum i Bilbao bruger flyindustriens IT-teknologi. Det interessante i hans tilfælde er, at han først skaber formen, hvorefter han bruger computeren til at udregne konstruktion og materialetykkelse, etc.
Vi står altså midt i en revolutionerende teknologisk udvikling, som kun lige er begyndt. Men historien kan også vise os, at den altid har været "på vej". Det aktuelle spørgsmål - når vi diskuterer teknologi og arkitektur - er arkitekternes rolle. Her mener jeg, at standen er inde i en krise, som målt med historiens alen er den alvorligste nogensinde. I et ultra-liberalistisk verdenssamfund er mantraet ikke så meget tingenes og materialernes forfald og nedslidning, men deres nyhedsværdi. Når jeg tre gange inden for de seneste tyve år har skiftet min computer ud, er det ikke fordi de ruster eller bryder sammen, men fordi der kommer nye modeller på markedet, som kan noget andet og mere - og som ser anderledes ud. De gamle står i kælderen og er fuldt funktionsdygtige - men min nye, smarte bærbare (som dette indlæg skrives på) kan mere, fylder mindre og signalerer til omverdenen, at jeg følger med. Overfører vi det til den industrielle proces, til massefremstilling af f.eks. hårde hvidevarer, biler og kameraer, så er processen efterhånden så forfinet, at den kan tilfredsstille ethvert, individuelt ønske. Alle produkter tilpasses regionale, klimatiske og markedsmæssige vilkår. Kan stykkes sammen i et tusindtals kombinationer så brugernes individuelle behov og ønsker opfyldes.

Overfører vi den industrielle revolution til byggeri, så er arkitekternes fravær påfaldende. Betonelementfabrikationen og typehusfirmaerne leverer så banale produkter, at man kan tale om at tiden stort set har stået stille. Arkitekturhistoriens kvantitativt største byggeri - nemlig efterkrigstidens parcelhuse og fabrikker - er stort set blevet til helt uden arkitektstanden. For tiden er de gule, svenske træhuse og de ulidelige karnapper på danske typehuse sagen. Hvad bliver morgendagens "trend"? Det afgørende for os arkitekter er, at vi ikke længere er toneangivende, når teknologien skal gives form eller "formændres". Disse produkter skriger på formmæssig holdning. Planerne er håbløst konventionelle, facaderne som plukket ud af en amerikansk soap-opera og det værste er næsten, at disse industriprodukter i ni ud af ti tilfælde lægges forkert på grunden og i forhold til lyset. Ressourcespildet og den indbyggede forældelse er derfor monumental. Men det tænker ingen på, for produkterne "signalerer" det rigtige, hvad enten det er nostalgi, velstand, mode eller drømme. Den teknologiske fremstilling af disse bygninger benytter sig af uhyre forfinede processer, hvorimod det formmæssige (dvs. alt det god arkitektur står for) befinder sig på et så primitivt stadium, at man krummer tæer. 

Hvor er arkitektstanden blevet af ? Hindrer vores nedarvede opfattelse af faget os i at gøre vores fingre snavsede og blande os i den teknologiske udvikling, gå ind i dialogen med producenter og brugere for derigennem at påvirke processen og give tingene den form, som vi brænder for og betragter os som uddannede til. 


Når det endelig sker, som når f.eks. ping´erne Gehry, Rogers, Foster og Calatrava optræder, så er reaktionen på verdensplan markant. Den aktuelle opmærksomhed omkring vores egen Arne Jacobsen er et bevis på interessen for god arkitektur. "Markedet" sukker efter god arkitektur, og interessen for design og arkitektur er i voldsom stigning i skrivende stund. 
Et fænomen er imidlertid stjernearkitekturen. Et andet er den arkitektur (eller mangel på arkitektur), vi ser mest af. Af alt det, der produceres sanseløst, og som vi opfatter som holdningsløst og "forurenende". Den udfordring har ingen taget op. 

Essensen af den problematik ligger gemt i encyklopædiens kobling af teknologi og formgivning. Men også i en ændret opfattelse af fagets vilkår i en helt ny verden. 


Illustrationer: 
1 - Kirke i Ronchamp, 1955, le Corbusier 
2 - Udstillingshal i Torino, 1962, Torino, Nervi
3 - Crystal Palace, London, 1851, Joseph Paxton 
4 - Guggenheim, Bilbao, 1997, Frank Gehry

Temanummeret TILBAGESYN PÅ FREMSYN reflekterer over konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" som blev afholdt d. 11.6.2001 med baggrund i ArkitekturNets temanummer "STANDARD VS UNIKA - DEN NYE INDUSTRIALISERING" 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003