ArkitekturNet - Forsiden

  TILBAGESYN PÅ FREMSYN - OG FREMSYN ...                        leder v/ Vibeke Grupe Larsen

 
  FREMSYN I BYGGEBRANCHEN   Natalie Mossin  
  TEKNOLOGI OG FORM   Steen Estvad Petersen  
  BYGGETEKNIK OG ARKITEKTUR Christian Hanak  
  DRØMMESAMFUNDET - ET MARERIDT? Helene Bekker Nielsen  
  DEN NYE INDUSTRIALISERING   Erik Pingel  
  HVAD EN INDUSTRIEL DESIGNER KAN GØRE ...   Annette Krath Poulsen  


FREMSYN I BYGGEBRANCHEN 
af Natalie Mossin , august 01

Den 11. juni holdt BygErfa konferencen "Fremsyn - byggeteknik og arkitektur", der fulgte op på ArkitekturNets april-nummer om samme tema. Forfatterne bag artikelserien i ArkitekturNet mødte op som oplægsholdere suppleret af et par nye ansigter. I det følgende tilbydes en tur rundt i den karrusel dagens debat på befriende vis udviklede sig til.

Seniorforsker ved By og Byg, arkitekt Anne Beim, rullede den røde tråd for dagens diskussion ud med et oplæg om standard vs. unika i byggeriet. Hun pointerede, at standard(industri) og unika(kunst) hidtil har været opfattet som hinandens modpoler. To værsensforskellige verdener tilhørende henholdsvis bygningens fysiske fremstilling og bygningens betydningsunivers. Men den nye industrialiserings udfordring ligger i at sammentænke de to begreber i en dynamisk kombination af produkt- og procesvejen. Som eksempel pegede hun på Jørn Utzons Expansiva byggesystem, der i sin tankegang er både-og. Husets karakter er det sammenstillede - ikke det komponerede. Elementernes samling er det, der giver projektet dets unikke identitet, men er også grundlaget for udnyttelsen af standardelementer. 

Resten af dagen blev der diskuteret modulering, IT-styret produktion og tværfaglighed i forhold til denne vision om en ny tids variable standarder.

Fremtiden
Dog ikke Fremtidsforskeren Kristine Baastrup, der leverede en professionel salgstale for tidens tendenser, som de ser ud for Vestens forbrugsstærke frontløbere. Fremtiden blev symboliseret ved den unge checkede "situid-pige" - et situationsbestemt følelsesmenneske, der hele tiden skifter roller. De såkaldte megatrends var interessante og genkendelige, men der blev ikke plads til et kritisk blik på de mulige konsekvenser. Indlægget var alene en anbefaling til byggebranchen om at være på forkant med en rastløs og forlystelsessyg forbruger. Et lettere skræmmende indlæg, der ikke rummede overvejelser over, hvad fremtiden vil byde på af udfordringer for byggefaget ud over at opdyrke og imødekomme nye markeder. Oplægget hed "Tendenser, der sætter arkitektoniske spor"; det kunne have været interessant, at høre en kritik af de spor den verden sætter, hvis kultur er selviscenesættelsen, og hvis luner truer med at udhule den blivende kvalitet i byggeriet. Hvordan kan vi tage højde for et sådan pres, og hvad er skyggesiden, hvis huset er en forbrugsvare, man smider væk med en ny sæson? (et fremtidsscenarium, som Baastrup præsenterede) 

Form og konstruktion

Lektor ved Arkitektskolen i Aarhus, arkitekt Erik Nygaard, sagde ikke, som Baastrup, at byggebranchen skal puste til modens bål, men konstaterede, at der ikke er nogen vej uden om: "du bliver, hvad du spiser". Arkitekturen vil altid spejle det omkringliggende samfunds moral og kultur. Arkitektoniske dogmer er ikke evige sandheder, men blot kulturvalg, der ligger så dybt i os, at vi ikke evner at træde et skridt tilbage og se på valgmulighederne. 

I sin artikel til ArkitekturNet kategoriserede han formens ærlighed over for konstruktionen som et sådant kulturvalg. Funktionalismen og gotikken emmer af en særlig sandhedsforherligende moral (at det ydre svarer til det indre); en for den førstes vedkommende meget protestantisk moral, hvis rester vi lever på endnu. Barokken og postmodernismen derimod, dyrker en teatralsk form, med fokus på rummets overflade, og den afspejler en mere katolsk moral. Med nutidens splittede samfundsmoral og de mange impulser udefra, kan vi godt glemme alt om puritansk zen-modernisme som det eneste ene. Hvis vi ønsker en arkitektur, der afspejler en forening af udtryk og konstruktion, må vi argumentere for dette valg af udtryk som for al anden stil.

Det er muligvis i sig selv et meget postmoderne udsagn, men den livfulde retoriker blev ikke hængende i emnet, men lancerede en ny provokation. "Der bliver snakket alt for meget om, at vi skal bygge billigere", sagde han: "- det er noget pjat, vi skulle snarere kræve dyrere byggeri!"

Den frække udmelding fik auditoriet op af stolen, ja en enkelt lettede næsten. Ræsonnementet bag udsagnet var, at en bolig altid vil koste det brugerne kan betale, og at et skrabet byggeri blot er en dårligere vare til den samme pris - med en mergevindst til bygherren, 1. gangssælgeren eller en anden af byggesagens parter. Vi skal naturligvis hele tiden blive bedre til at få noget ud af pengene, når vi bygger. Men den omfattende forelskelse i billig-myten forvrænger denne målsætning og skader debatten!

"Gondola" - anvendt IT
Karl Christiansen, arkitekt og ligeledes lektor ved AAA, beskæftigede sig i sit oplæg hverken med omverden eller økonomi, men præsenterede et meget personligt projekt, arbejdet på arkitektur værket "Gondola". Her var forudsætningen den føromtalte arkitektoniske ærlighed, og hele ambitionen var at skabe en form, der er et sandt udtryk for de kræfter, der arbejder i den. Hertil er midlet til målet et avanceret IT beregningsprogram, der skal sikre at form og belastninger, som sjæl og krop, bliver ét! Former og flammefarvede belastninger bølgede henover skærmen i en pragt-præsentation med billeder på en form, der bogstavelig talt skulle kunne leve op til Albertis sentens om, at der hverken må kunne fjernes eller tilføjes noget fra værket. 

Dette, at en dimensionering kan være endegyldigt sand og ikke bare et skøn - en beregning baseret på et spekter af de med rimelighed forventede belastningsværdier, er en trossag. Men selv om værket var yderst personligt, og derfor også ganske fjernt fra det for byggebranchen alment interessante, blev man som tilhører fascineret af oplæggets lidenskab. Og som Christiansen svarede til et af de mange spørgsmål, "Jeg kan ikke bevise, det jeg siger - men jeg kan snakke enormt meget om det", og det er vel i den deraf afledte debat at værdien for en praktisk omverden skal søges.

Komponentdesign i praksis
Så gik industriel designer og arkitekt Mikael Koch mere direkte til biddet i sin efterlysning af masseproduktion og verdensmarked. Masseproduktion som vejen til en lavere produktionspris og øget opfindelseshøjde og verdensmarkedet som vejen til - gennem spredning og udvalg - at få den enkelte bygning til at virke unik. Overblikket over verdensmarkedets komponenter og deres egenskaber skabes med en kobling direkte fra net til tegnebord. Altså en lokal og unik sampling og et farvel til den værktanke, som Christiansen præsenterede. Som det er nu, bruges der mere designtid på et kommercielt produkt med en kort levetid end på en bygning, der skal stå i hundrede år. Virkelige fremskridt kræver intens designindsats og stor præcision. 

Vi venter stadig på de levende, fleksible huse, der kan transformere sig efter årstid og vejr, men den produktudvikling, man generelt må efterspørge, kommer først når de markedsmæssige betingelser er på plads, konkluderede han. By- og Boligministeriets forsøgspuljer kunne ved en anderledes anvendelse skubbe til de betingelser. Tænk bare på den udviklingsintensitet, der har præget den politisk favoriserede vindmøllebranche. Incitamentet kan dels komme fra en dristig "forsøgslovgivning", der støtter projekter udført under et alternativt lovsæt - en "forsøgslov" - dels fra lovpligtig producentinvestering i fælles forskning i standarder for overgange og koblinger mellem bygningsdele.

Her lagde Koch direkte op til direktøren for Murerfagets Oplysningsråd, arkitekt Søren Bøgh, der satte fingeren på selv samme ømme punkt mellem komponenterne i sit oplæg. "De enkelte komponenter er gode i sig selv. Problemet og byggeskaderne opstår, der hvor to systemer, f.eks. murværk og træværk, skal møde hinanden", konstaterede han, og pegede på Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg som den institution, der burde løfte opgaven. 

By og Bygs Direktør, Lone Møller Sørensen, der dagen igennem var en kontant og engageret ordstyrer, fik her muligheden for at gå direkte ind i debatten og konstaterede, at "det kræver samarbejde mellem dem, der leverer produkterne, og dem der skal udføre arbejdet, hvis vi skal forandre forholdene", i tråd med Kochs indlæg pegede hun på behovet for en fond, der arbejder med grænseflader. Men, pointerede hun, der skal være et lovmæssigt krav til alle i branchen om at lægge en promille af deres indtjeningen i arbejdet, ellers sker der ingenting, "folk kommer ikke af sig selv".

Mass customization
Behovet for initiativ, for samarbejde og for samarbejde på tværs var i det hele taget et tilbagevendende tema. Ingeniør og produktudvikler hos Foss Electric, Anders Nørgaard pegede på behovet for fælles forklaringsmodeller. Han talte på baggrund af sine erfaringer fra bil- og apparatindustrien og sidestillede produktmetodisk hus og maskine som forbrugsgoder, der produceres af industrien og skal appellere til en kunde. Han skitserede en fremtid for byggeindustrien gennem en ny modularisering baseret på "Mass Customization". Begrebet dækker over masseproduktion med store muligheder for individuel kundetilpasning, hvilket udviklingen i et IT-styret produktionsapparat giver større og større mulighed for. "Mass" er en nødvendighed for firmaet, "Customization" er et stigende brugerkrav. 

Men, som han fremhævede, når forskellige parter repræsenterende hvert deres interessefelt og verdensbillede skal definere et kernebegreb som f.eks. "kvalitet", så taler parterne hver deres sprog. Er en kvalitetsbil "robust", "smuk", "sikker" eller "velfungerende"? - der er brug for et fælles sprog på tværs af faggrænser, hvis byggeindustrien skal udvikle sig. 

De fremtidige arbejdsprocesser - og håndværket
Også formanden for Center for Integreret Design, arkitekt Hans Peter Svendler Nielsens, indlæg drejede sig om dette sprogproblem med fokus på "oversættelses" problemet på byggepladsen. I en veritabel opsang konstaterede han, at "vi må lære at arbejde på tværs af fagfordomme og myter", og at beskrivelserne, som de udformes i dag, er én lang ansvarsforflygtigelse. Ansvarlighed og indbyrdes tillid er et afgørende krav til morgendagens byggeri - et mål vi ikke når uden stolthed og indflydelse for alle parter i byggeprocessen. Derudover påpegede han, at der "altid vil være brug for håndværket" alene ford,i over halvdelen af byggeriet ligger i renovering, reparation, vedligehold og drift.

Arkitektstuderende Peter Kjær supplerede denne betragtning over håndværket. For er der ikke også brug for "godt håndværk" i industrielt byggeri? Er det det, at man kan se at hånden, har været der, der gør håndværket? - eller er det løsningernes og samlingernes gennemtænkthed og gode udførelse, vi kalder "godt håndværk"? Er det hånden eller omtanken, vi er bange for at miste? - den omtanke, der forvandler bygningsdele til arkitektur. 

Kjærs oplæg rummede desuden en sympatisk ønskeliste til den fremtid i byggebranchen, han er på vej ud i. Dels en vægt på faglige holdninger frem for lister over formelle kvalifikationer, dels en markedsplads på nettet, der kan fungere som forum for byggevarekomponenternes konkurrence, men også som nøgle til et samarbejde mellem tegnestuerne med fælles vidensopsamling og vidensdeling for alle danske projekter fra et tidligt stadie i projekteringen. Utopi? - måske, men også blot en efterlysning af den indbyrdes faglige tillid, som også Koch og Svendler Nielsen savnede.

Opsummering - og afrunding
Tillid til vidensdelingen var også højt placeret på arkitekt og Ph.D.-studerende Charlotte Bundgaards opsummering af dagens mange input. Her er det dog vigtigt, som Nørgaard kommenterede, at "vidensopsamlingen ikke ender som en erfaringsø, som folk så selv skal finde ind til".

Charlotte Bundgaards opsummering, eller "fremsyn", var så godt, og kortfattet af det simpelthen bør gengives. Byggebrancen anbefales at fokusere på:

- Erfaringsopsamling
- En montagestrategi hvor standard og unika arbejder sammen
- Problemet med "samlingernes tomrum" 

Dagens eneste mangel bestod, hvilket flere fra salen kommenterede i, at auditoriet rummede for mange teoretikere og for få praktikere, og alt for få producenter! Da det jo er i synergien mellem teoretikere og praktikere, at resultaterne nås. - Men som Lone Møller Sørensen sagde, da hun lukkede og slukkede, "Vi må se at få kredsen bredt ud, og så må ingen af os blot vente på, at de andre går i gang". BygErfa lovede at holde debatten i gang og sende têten videre med nye dage som denne.


Illustrationer: 
1 - Kultur center i Venezia, arkitekter Roche, DSV & Sie. P 
2 - Kultur center i Venezia, arkitekter Roche, DSV & Sie. P 
3 - Museum i Paris, arkitekt Jean Nouvel 
4 - Videnskabspavillon i Frederiksstad, arkitekt Duncan Lewis + Pir ll 
5 - Videnskabspavillon i Frederiksstad, arkitekt Duncan Lewis + Pir ll 
6 - Vandrenseanlæg i Amiens, arkitekt Edouard Francois and Le K Associes 
7 - Vandrenseanlæg i Amiens, arkitekt Edouard Francois and Le K Associes

Temanummeret TILBAGESYN PÅ FREMSYN reflekterer over konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" som blev afholdt d. 11.6.2001 med baggrund i ArkitekturNets temanummer "STANDARD VS UNIKA - DEN NYE INDUSTRIALISERING" 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003