ArkitekturNet - Forsiden

  TILBAGESYN PÅ FREMSYN - OG FREMSYN ...                        leder v/ Vibeke Grupe Larsen

 
  FREMSYN I BYGGEBRANCHEN   Natalie Mossin  
  TEKNOLOGI OG FORM   Steen Estvad Petersen  
  BYGGETEKNIK OG ARKITEKTUR Christian Hanak  
  DRØMMESAMFUNDET - ET MARERIDT? Helene Bekker Nielsen  
  DEN NYE INDUSTRIALISERING   Erik Pingel  
  HVAD EN INDUSTRIEL DESIGNER KAN GØRE ...   Annette Krath Poulsen  


DRØMMESAMFUNDET - ET MARERIDT? 
af Helene Bekker Nielsen, august 01

Hvis den øgede vækst i samfundet bare bliver brugt til at lefle for den nyeste trend, og arkitekturen bliver til byg-brug-og-brænd i stedet for en satsning på fremtidigt byggeri med bæredygtighed, miljøvenlighed, holdbarhed og kvalitet som fundament, så ender fremtidens seriøse arkitekter som de sidste dages hellige. 


Hvornår er fremtiden? Nogle gange forekommer den skræmmende nær, andre gange skræmmende fjernt fra vor tid, som i Kristine Baastrup åbningsindlæg på debatdagen " Fremsyn - Byggeteknik og Arkitektur". At vi er på vej fra informationssamfundet til drømmesamfundet, kan man vel ikke sige så meget til. Det klinger i det mindste smukt i mit øre. 

Men den fremtidsvision, som blev oprullet, er for mig at se snarere en skrækvision, og dette siges både som arkitekt og som almindeligt menneske. Hvis vort samfund efterhånden har lavet os alle sammen til "situider", til situationsbestemte, totalt utilregnelige individer - der hele tiden ønsker tingene ændret for at tilpasse os den nyeste idé - så er vi da for alvor havnet et forkert sted. 

Det er i mine øjne en lidet kærlig fremtidsvision - og i øvrigt en vision, der på mange måder må siges at være elitær, og derfor netop ikke er en fremtidsvision, da en sådan skal dække bredt, altså hele befolkningen og ikke kun de meget velbeslåede, der har råd til at sige farvel til det hele, og gøre/ bo/ leve, som det passer dem. 

"Brug og smid væk boligen"
Som arkitekt er det provokerende at få serveret en vision, der foreslår "brug-og-smid-væk-boligen". En usædvanlig arrogance over for de mange arkitekter, der hver dag arbejder seriøst og professionelt med holdbar arkitektur af høj kvalitet, deriblandt også den mindre omkostningsfulde. 

Og nævnt er endnu ikke vort skrøbelige miljø. 

Hvis visionen er sand, venter der os som stand en enorm opgave - ikke på tegnebordet, men med at højne folks moral, og det er vel ikke sådan, at vi skal sidde tilbage som de sidste dages hellige? Det kan ikke være sandt. Omvendt, hvis vi bliver rigere, er karakteriseringen en besnærende betegnelse for samfundet; drømmesamfundet. Det vægtigste argument for at beskrive drømmesamfundets opståen, er en øget rigdom overalt i samfundet, vi bliver alle rigere. Man kunne så drømme videre og ønske sig, at denne forøgede velstand/rigdom blev anvendt med en noget større omtanke end for eksempel sidst, vores samfund var i en sådan velstandsperiode; 1960erne. 

Den gang handlede fremskridt stort set om produktivitet og forøgelse af den. Begejstringen for industriens formåen var stor og ligeså troen på fremtiden, men det var uden særligt store tanker ofret på de miljømæssige sidegevinster. 40 år senere burde vi være blevet klogere, og man kan håbe på, at den forøgede velstand i vor tid til dels vil blive anvendt på positive tiltag inden for miljøet og den miljørigtige projektering/det miljøbevidste arkitektarbejde. Som arkitekt er det meget svært at forsvare ikke at tænke bæredygtigt i arbejdet, det være sig lige fra idéfasen til aflevering og bortskaffelse af bygninger/bygningsdele. Byggeriets og anlægsarbejdernes andel af det globale energiforbrug er så stor, at man kan undre sig meget over, hvorfor lovgivningen ikke er strammere.

Vi har alle muligheder for at kunne påvirke udviklingen dels af komponenter, dels af lovgivningen, som Mikael Koch foreslog det med oprettelse af forsøgslove, og dels gennem udvikling og innovation i vort arbejde. Om det betyder at vi alle skal kaste os over konstruktionsoptimeringsprogrammer, der i øvrigt virker som en super idé, for dermed at undgå overforbrug, eller om vi skal være med til at udvikle og formgive bygningsdele, f.eks. ydervægselementer med lav u-værdi produceret under arbejdsmiljømæssigt sikre forhold og i miljøvenlige materialer, må tiden vise. Med alle de muligheder, der blev lagt for dagen på konferencen, må enhver ansvarlig part kunne finde sin niche, sin force i det arbejde og dermed sikre os kvalitet, effektivitet og sikkerhed i byggeriet.

Illustrationer: 
1 - Skærmteglkomponenter, boligbebyggelse i Paris, Renzo Piano 
2 - Skærmteglkomponenter, boligbebyggelse i Paris, Renzo Piano

Temanummeret TILBAGESYN PÅ FREMSYN reflekterer over konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" som blev afholdt d. 11.6.2001 med baggrund i ArkitekturNets temanummer "STANDARD VS UNIKA - DEN NYE INDUSTRIALISERING" 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003