ArkitekturNet - Forsiden

  TILBAGESYN PÅ FREMSYN - OG FREMSYN ...                        leder v/ Vibeke Grupe Larsen

 
  FREMSYN I BYGGEBRANCHEN   Natalie Mossin  
  TEKNOLOGI OG FORM   Steen Estvad Petersen  
  BYGGETEKNIK OG ARKITEKTUR Christian Hanak  
  DRØMMESAMFUNDET - ET MARERIDT? Helene Bekker Nielsen  
  DEN NYE INDUSTRIALISERING   Erik Pingel  
  HVAD EN INDUSTRIEL DESIGNER KAN GØRE ...   Annette Krath Poulsen  


DEN NYE INDUSTRIALISERING
af
Erik Pingel, august 01
 
Arkitekturdebatten på ArkitekturNet i april- og maj-udgaven om arkitektur og byggeteknik blev fulgt op på en nyligt afholdt Byg-Erfa konference, hvor repræsentanter for store dele af byggeindustrien lagde øre til debattørerne. - En i og for sig fornuftig diskussion om industrialiseringens rolle i udformningen af den nye arkitektur som vi finder, når vi pejler os frem imod i det samfund, der skal afløse informationssamfundet. Drømmesamfundet - der vil give os et ønske og en mulighed for at udtrykke individualitet og egenart på en hidtil uset måde.


Det er sandt, at industriens muligheder er en væsentlig del af den debat, der er ført på arkitekturnet.dk - men omvendt kan man stille spørgsmålstegn ved, om det er en væsenlig debat. Er der ikke andre fokusområder, der trænger sig mere på. Er det ikke mere relevant at tale om miljø, ressourceforbrug eller måske om byggeverdenens manglende fodslag. Utallige er de parametre, der indgår i fuldførelsen af et stykke arkitektur.

For mig er det især relevant at tale om brugernes behov og lyster. Det er i forholdet til brugerne at arkitektstanden har tabt terræn over de sidste årtier. Når vi taber dette område, er der mange andre personer og virksomheder, der hurtigt ser en mulighed for at løbe med det organisatoriske område i form af de økonomiske og tekniske fagområder.

Kendt debat
Ydermere har debatten om industrialismens muligheder og begrænsninger været ført igennem det meste af det seneste århundrede. Vi har kun fået styr på en del, og det leder i virkeligheden til yderligere problemer, som det også påvises i de mere tekniske af debatindlæggene. Der er simpelthen stadig grundlæggende mangler i det byggeri, der udføres i dag.

Byggeriet kan industrialiseres meget bedre end storentreprenørerne og typehusfirmaerne gør. I en effektiv industriel produktion, med sande billeder af sande materialer i en sand konstruktion vil der kunne skabes unikke arkitektoniske billeder med langt større frihed end det sker i dag, hvor usande materialer, i usande konstruktioner skaber pasticher over kendte teknikker i tekniske forvrængte billeder.

Skammen
Det murede hus er som eksempel ganske fint. Her skabes et utal af teknisk komplekse løsninger for at fastholde billedet af teglet. Hvis ikke snart MURO får vendt bøtten på hovedet og går ind i debatten om industrialiseringen med åbent sind, dør det gode murværk.

Men hvis alle byggeriets parter får styr på deres del af processen, således at alle delprocesser bliver sande, enkle og forfinede, kan den igangværende del af debatten lukkes, og vi kan åbne den lukkede del af debatten. Den om brugerne og deres behov. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få fokuseret på dette - på en kærlig og revsende måde. Siden funktionalisternes minimalistiske analyser og Jan Gehls sociologiske studier har brugerne ikke været i centrum. Skam få os.

Drømmenes relevans
Er de opstillede forudsætninger relevante i denne del af debatten - er de overhovedet relevante? Drømmesamfundet - er det ikke et begreb, der kun kan anvendes i snævre elitære (læs rige) sammenhænge, hvor der nok kan skabes unik arkitektur til fremme af elitens debat, men ikke den store brede sammenhæng. Ikke engang jeg har drømme om at iscenesætte mig selv, selvom jeg vel må anses for at være en del af eliten i denne sammenhæng. Af to årsager har jeg ikke disse drømme.

Den ene årsag
I en verden hvor industrialiseringens goder endnu ikke er globalt fordelt, i en verden hvor informationssamfundet, på trods af dets åbne struktur, stadig er elitært - både med henblik på det enkelte menneske, men også i globale sammenhænge - er det da tiden at iscenesætte ego´et? Selvom en begrænsning i resourceforbruget, kombineret med en udvidet produktion af ikke fysisk karakter, måske vil skabe rum for disse forskelligheder, er det så ikke i fællesskabet at vor eksistens består, er det ikke vigtigere at få passet vore ældre og afskaffet ventelisterne på hospitalerne? Og skal der leges med de tildelte resourcer, er det nok ikke i byggeriet, der skal eksperimeneteres mest, det er trods alt det dyreste og varigste af de goder, vi har.

Den anden årsag
Er drømmesamfundet ikke blot et ord - et værktøj i debatten. Det er svært at sætte navn på sin egen tid, da vi endnu ikke kender resultatet af vore anstrengelser, og det er umuligt at sætte navn på en fremtid, vi kun kan gisne om. Igennem alle tider har der eksisteret en overklasse, en elite, der har formået - og har haft resourcer til - at udtrykke deres drømme. De bedste af disse udtryk står i dag tilbage som vore historiske pejlemærker, det være sig i politiske manifester, arkitektur, billedkunst, musik eller krigsførelse. Jamen, her argumenteres jo netop for at elitens udtryk, og dermed følgerne af den elitære debat - bliver til de pejlemærker, vi kan afsætte og dermed bliver væsentlige for udviklingen.

Ugyldige argumenter
Denne argumenteren går netop ikke i sammenhæng med en debat om industrialiseringens muligheder. Industriens forudsætninger er masseproduktionen, og masseudbredelsen. Elitens unika skabes i et andet univers. Altså skal folkets gunst vindes af industrien, og debatten om industriens muligheder føres i spændingdfeltet mellem folkets ønsker og industriens muligheder. Derfor er det folkets ønsker, lyster og behov, vi atter og atter skal lytte til, bearbejde og fremme i ønsket om en bedre og smukkere industrialiseret arkitektur. At et af folkets ønsker vil være den billiggørelse, der kan følge med en fornuftig industrialisering, er udgangspunktet for overhovedet at inddrage industrien.

Jordnære spørgsmål
Vil det nogensinde blive folket, der får lov at udtrykke deres drømme, og har folket overhovedet disse drømme om drømmenes realisering. Måske er det værd at tage op på et senere tidspunkt. Jeg gætter på, jeg tør ikke gøre mig til selvvalgt talsmand for det store tavse flertal, at folkets ønsker går i retning af en billiggørelse og en overskuelighed. Hvornår kan jeg flytte ind, og hvor store bliver mine terminer ? Hvor mange børneværelser kan jeg få, og kan jeg ikke også få en af de der sjove karnapper, man ser så mange steder? Kan jeg ikke få lidt luft og et par italienske klinker i entréen, så bliver der plads til en smart krukke, som jeg har set i Alt for Damerne ? Først når vi lytter til disse spørgsmål, tager dem alvorligt og bearbejder dem, kan vi gå videre.

Arkitekterne har tabt terræn
Så længe opfattelsen af faget er, at vi kan skabe et par sjove vinkler og sætte gode kulører i en ellers teknisk betinget verden, så længe må vores første anstrengelser gå ud på at genvende det tabte terræn.
Jeg har spurgt bygherrer ud om livsstil og familiens dagligdag for at analysere behov, og allerede her står mange folk af. Selvom det er væsentlige spørgsmål for at skabe et godt hus, undrer det bygherrerne. Også professionelle bygherrer kan blive forundret, når der kommer sådanne spørgsmål. Først skal vi vise, at vi kan styre et byggeri inden for rimelige økonomiske og tidsmæssige rammer. Så kan vi begynde at sælge vor evne til at analysere behov og skabe bedre huse, end de der i dag fås på markedet. 

Undervejs kan vi så genoptage debatten om industrialismens muligheder, nu på vore betingelser. Først skal vi gøre os fortjent til - og vinde - folkets tillid, derefter kan vi genoptage debatten om industrialismens, det vil sige masseproduktionens muligheder og udtryk. Så længe at vi som arkitekter distancerer os fra disse jordbundne krav, får storentreprenørerne og typehusfirmaerne lov til at skabe vore byer og landskaber. Og det er synd, både for os og for folket, idet disse entreprenante typer heller ikke har gjort sig de store overvejelser, blot har de gennemført en delvis industriallisering, der har fået styr på en del af økonomien. Men deres resultater er for det meste skammelige både i æstetiske, tekniske, logistiske, funktionelle, byplan, miljø, resource og sociologiske sammenhænge. Helhedstænkningen har engang tilhørt arkitektfaget, og vi skal vinde retten hertil tilbage - før vi går ned i detaljerne.


Illustrationer: 

1 - Udstykningsplan, parcelhusområdet Skjoldhøjparken ved Århus
2 - Typisk parcelhusplan, 1960'erne
3 - Ideer til din Bolig - Alt for Damerne, august 2001

Temanummeret TILBAGESYN PÅ FREMSYN reflekterer over konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" som blev afholdt d. 11.6.2001 med baggrund i ArkitekturNets temanummer "STANDARD VS UNIKA - DEN NYE INDUSTRIALISERING" 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003