ArkitekturNet - Forsiden

  TILBAGESYN PÅ FREMSYN - OG FREMSYN ...                        leder v/ Vibeke Grupe Larsen

 
  FREMSYN I BYGGEBRANCHEN   Natalie Mossin  
  TEKNOLOGI OG FORM   Steen Estvad Petersen  
  BYGGETEKNIK OG ARKITEKTUR Christian Hanak  
  DRØMMESAMFUNDET - ET MARERIDT? Helene Bekker Nielsen  
  DEN NYE INDUSTRIALISERING   Erik Pingel  
  HVAD EN INDUSTRIEL DESIGNER KAN GØRE ...   Annette Krath Poulsen  


BYGGETEKNIK OG ARKITEKTUR
af
Christian Hanak, august 01

Den danske byggetradition med sit håndværk, sine materialer og sine detaljer eksisterer ikke længere i nybyggeri. Derfor må arkitekter påtage sig ansvaret for at samle, koordinere og styre design- og produktionsprocesserne af nye industrialiserede bygningsdele.

Som deltager på Byg-Erfa's debatdag "Fremsyn - Byggeteknik & Arkitektur" undrede det mig, så lidt det formulerede emne blev berørt konkret. Overskriften fremkaldte oprindelig en ret pragmatisk forventning hos mig. Netop udsigten til at diskutere forholdet mellem byggeteknik og arkitektur mener jeg er mere aktuel end nogensinde. Som udøvende arkitekt er det min oplevelse, at kvaliteten af en bygning i høj grad aflæses i kvaliteten af dens bygningsdele. Det betyder med andre ord, at jeg oplever en vis frustration ved, at en smukt skitseret arkitektur taber sin styrke i udførelsen.

Diskussionen
Oplægsholderne udtrykker en generel tro på den industrialiserede fremtid. Dagen begyndte med et indlæg om fremtidsvisioner. Kristine Baastrup fra Institut for Fremtidsforskning kunne fremmane et billede om den nære fremtids drømmesamfund, hvor vi af hjertet styres tilbage til vores følelser. Den ekstreme individualisme og forandringshastighed med dens konstante stimulanser gør tiden og roen til en mangelvare. Byggeriet skal derfor tilbyde det unikke og fleksible åndehul. Anne Beim, seniorforsker fra By og Byg, redegjorde for udviklingen standard versus unika til standard og unika. Den ny industrialisering er således et åbent system, der sammen med andre systemer får standard og unika til at mødes. Lektor fra Arkitektskolen i Århus, Erik Nygård, konkluderede i sit indlæg, at en billiggørelse af byggeriet medfører en dyr vedligeholdelse, og at vi arkitekter derfor må insistere på kvalitet, som i sig selv er dyr. Det næste indlæg var af mere teoretisk art forklaret ved en digital model (case: Gondola) af lektor fra AAA Karl Christiansen. Her søges foregrebet en mulig fremtidig arkitektur som en symbiose af industriel fremstilling og individuelt udtryk hjulpet på vej af vores brug af IT-redskaberne. Ingeniør Anders Nørgård fra Foss Electric A/S refererede fra sit arbejde som brobygger mellem udvikling og produktion. Designer Michael Koch argumenterede for en politisk vilje til ved hjælp af lovgivning at støtte en komponentbaseret byggeskik. Arkitektstuderende Peter Kjær fra KA efterlyste praktikophold i byggeindustrien som et tilbud for de studerende. Et længere indlæg stod Hans Peter Svendler Nielsen, prorektor på AAA, for. Han udtrykte en vision for en fremsynet byggesektor som samarbejdede om at udvikle en styrkeposition. Dette på baggrund af nogle hårde fakta om byggesektorens store indflydelse på samfundsøkonomien og dens potentiale. For at denne udvikling er realistisk, kræver det ifølge Søren Bøgh fra MURO et ansvars- og tillidsforhold i hele branchen og selvsagt nogle idéer. 

Den virkelige verden
Som privatpraktiserende arkitekt på en større tegnestue er det min oplevelse, at den såkaldte sunde danske byggetradition med sit håndværk, sine materialer og sine detaljer ikke længere eksisterer i nybyggeri. Det nutidige byggeri er i høj grad præget af industrielle løsninger og komponentsammenstillinger. Det er derfor vores pligt som arkitekter at være med fremme ved udviklingen af denne industri. Vi må påtage os det ansvar, som traditionelt er bundet til vores fag, nemlig at samle, koordinere og styre design- og produktionsprocessen af nye industrialiserede bygningsdele. Gør vi ikke det, vil byggeindustrien gøre det alene med risiko for et æstetisk konstruktivt underskud. Det er selvfølgelig et godt udgangspunkt, men gode hensigter rækker ikke langt i en branche, der ikke ligefrem er præget af risikovillig kapital. Som udøvende arkitekter må vi agere primus motor i et formaliseret samarbejde med industrien om fremtidens byggeri, ikke mindst i udformningen af bygningens enkelte komponenter. 

Netop i erkendelse af, at en bygning ikke er bedre/smukkere end de enkelte dele, den består af, har vi på C.F. Møllers Tegnestue etableret et speciale for byggekomponenter med ideen om at medvirke til en ny byggetradition for at afsøge og udvikle dens potentiale.

Det er ikke ukompliceret. Vanskeligheden ligger i at få de forskellige deltagere i denne proces til at få øjnene op for den oplagte mulighed, også på internationale markeder, der består i at gå sammen om udviklingen af nye byggekomponenter. Det er kun ved at nedbryde nogle fagbarrierer og ved at medvirke til en industriel organisering, at gode resultater kan opnås. Ved en tiltagende hastighed i udskiftningen af bygningsdele og deres øgede anvendelse kan også den danske industri gøre sig gældende.

Illustrationer: 

1 - Udestuekomponent, byfornyelse på Vesterbro, C.F. Møllers tegnestue 
2 - Facadekomponent, kontorbyggeri på Jagtvej, C.F. Møllers tegnestue

Temanummeret TILBAGESYN PÅ FREMSYN reflekterer over konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" som blev afholdt d. 11.6.2001 med baggrund i ArkitekturNets temanummer "STANDARD VS UNIKA - DEN NYE INDUSTRIALISERING" 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003