ArkitekturNet - Forsiden

  TILBAGESYN PÅ FREMSYN - OG FREMSYN ...                        leder v/ Vibeke Grupe Larsen

 
  FREMSYN I BYGGEBRANCHEN   Natalie Mossin  
  TEKNOLOGI OG FORM   Steen Estvad Petersen  
  BYGGETEKNIK OG ARKITEKTUR Christian Hanak  
  DRØMMESAMFUNDET - ET MARERIDT? Helene Bekker Nielsen  
  DEN NYE INDUSTRIALISERING   Erik Pingel  
  HVAD EN INDUSTRIEL DESIGNER KAN GØRE ...   Annette Krath Poulsen  


HVAD EN INDUSTRIEL DESIGNER KAN GØRE FOR PRODUKTUDVIKLING 
af  Annette Krath Poulsen, august 01

Hvis bygningskunstarkitekter begynder at kombinere deres viden og kompetencer om bygninger med den industrielle designers kompetencer inden for produktdesign, kan der opstå innovative udviklingsprojekter med produktionsvirksomhederne i byggeindustrien.

FREMSYN-seminaret den 11. juni satte mange tanker i gang, og jeg ser konferencen som et enestående startskud til at få nedbrudt fordommene, få etableret kompetente udviklingsteams på tværs af fag og brancher og få sat gang i produktudviklingen til byggeindustrien.

Med spænding lyttede jeg til hensigtserklæringen om at integrere mere industriel praktik i studietiden på arkitektskolerne - en virkelig god idé, som bør fremmes. En yderligere dimension kan være at koordinere udveksling af praktikanter, så de studerende også får mulighed for at gennemgå relevante praktikophold i udlandet. 

Det var også spændende at lytte til intentionen om at uddanne særlige komponentdesignere på arkitektskolerne. Umiddelbart er der ingen begrebslig forskel imellem industrielt design og komponent design - det ene er en del af det andet om end, der vil være tale om en endnu større specialisering af komponent-designeren - men spørgsmålet er, om der virkelig er opgaver til en så specialiseret industriel designer? Det er i forvejen nødvendigt for den industrielle designer at sprede sig over et meget bredt marked og flere brancher for at sikre sig kompetence og nødvendig viden om processer, materialer, metoder og tendenser etc. for at være på forkant med produktudviklingen.

Sidst, men ikke mindst, var det interessant at lytte til forslaget om at kommunikere bedre faggrupperne imellem og tilstræbe at nedbryde barriererne imellem fagene. Lad mig i den forbindelse benytte anledningen til at opfordre bygningskunst-arkitekterne og de industrielle designere til at starte med at kommunikere bedre. På seminaret fremstod det nemlig ikke som om, bygningskunst-tegnestuerne er bevidste om, hvad en industriel designer allerede i dag kan gøre for deres produktudvikling af byggekomponenter.

Reference fra det virkelige liv på fabrikken
Det er efter mange års indsats, fra bl.a. Erhvervsfremmestyrelsen, lykkedes at bevidstgøre produktionsvirksomhederne om, at den industrielle designers kompetencer i produktudviklingsprojektet tilfører en merværdi til det færdige produktdesign.

Jeg har selv i mit arbejde for Hudevad Radiatorfabrik A/S designet en radiator, hvor det oprindeligt var bygningsarkitektens idé om et specielt udtryk på radiator i et givet byggeri, der resulterede i et udviklingsprojekt. Idéen gik på et specialkonstrueret cylindrisk kabinet til en ellers rektangulær konvektionsradiator. Da virksomheden så muligheder i at udvide sortimentet med et anderledes design som supplement til det eksisterende produkt, blev et udviklingsprojekt igangsat på baggrund af arkitektens skitse.

Skitsen repræsenterede imidlertid en irrationel konstruktion i forhold til, hvad der var praktisk muligt, hvorfor udviklingsafdelingens svar på arkitektens skitse blev en noget anderledes udseende model. Historien endte alligevel lykkeligt, idet produktet efter lanceringen ca. 8 måneder senere vandt to anerkendelser - en IF Product Design Award og en Design Plus Award, og produktet er blevet især udenlandske arkitekters foretrukne valg i forbindelse med virksomhedsdomiciler, hvor det er væsentligt, at radiatoren er synlig i indretningen. 

Pointen er, at bygningsarkitektens idé ville have haft meget ringe chancer for at blive til et godt design udfra de tre gyldne vinkler: æstetik, funktionalitet og produktion, hvis ikke der i denne situation havde været mulighed for at trække på virksomhedens kompetente udviklingsafdeling, hvor der var ansat en industriel designer, som kunne omsætte, fastholde og tilpasse formidéen til virksomhedens produktionsapparat.

Den industrielle designers speciale
Ikke alle produktionsvirksomheder har denne kompetence i udviklingsafdelingen - visse små og mellemstore produktionsvirksomheder har enddog slet ingen udviklingsafdeling, men løser sådanne opgaver som specialløsninger i den tekniske afdeling. Så når bygningsarkitekterne i byggeprojekteringen får gode idéer til nye produkter, er de afhængige af, at produktionsvirksomheden "tænder" på idéen og prioriterer at afsætte de nødvendige ressourcer til at igangsætte et udviklingsprojekt.

Sker det alligevel, at arkitektens idé kommer igennem "nåleøjet" hos producenten, er processen langvarig og ressourcekrævende, og spørgsmålet er så, hvem der skal føre produktidéen til færdigt produkt. Her bør den arkitektuddannede industrielle designer komme ind i billedet. Fra producentens side såvel som fra arkitektrådgiverens side. 

Den industrielle designer formår via sin arbejdsmetode at omsætte unika håndværk til industriel produktion, er vant til at samarbejde med industriens faggrupper efter deres metoder for produktudvikling og har et stort og bredt markedskendskab med viden om materialer, processer og form. 

Ydermere er den industrielle designer uddannet til at omsætte brugernes krav og ønsker til æstetiske og funktionelle produkter, der er rationelle at producere. Designerens dialog med brugerne starter allerede i foranalysen, hvor brugernes krav omsættes til specifikationer, der kan arbejdes og måles ud fra i resten af udviklingsforløbet. Efter at kravsspecifikationen er omsat til løsningsforslag, inddrage brugerne igen, og da er det oplagt, at den industrielle designer deltager i brugertests hvor modeller og prototyper evalueres og sammenholdes med de oprindelige krav og ønsker.

Det er bl.a. nødvendigt fordi, det kan forekomme, at virksomhedens produktionsmedarbejdere, teknikere og udviklingsmedarbejdere er "begrænsede" i deres kreativitet, p.g.a. deres indgående viden om virksomhedens produktionsapparat, kapacitet, tradition og rutine. Når den industrielle designer er i dialog med disse personer meget tidligt i udviklingsforløbet, opstår der nye muligheder, og fundamentet til innovative produkter støbes. Det sker, fordi designeren formår at stille "dumme spørgsmål" og inspirere de øvrige omkring bordet til at bryde grænser med nye tankemåder og idéer.

Dialog med bygningskunstarkitekterne
For en industriel designer er det naturligt, at en bygningskunstarkitekt, som sidder med den daglige ledelse af byggeprojektet og projekteringen, inddrager en industriel designer, hvis idéen til, eller behovet for design af en ny byggekomponent, som skal produceres industrielt, opstår. Ikke mindst fordi designeren bestrider viden og kompetencer, som bygningskunstarkitekten ikke ligger inde med på samme niveau.

Hvis bygningsarkitekterne i højere grad tilstræber at kombinere deres viden og kompetence om bygningerne og byggeprocessen med den industrielle designers produktudviklingskompetencer, så vil der opstå mulighed for at etablere særdeles innovative udviklingsprojekter med produktionsvirksomhederne i byggeindustrien. Derved vil flere af bygningskunsttegnestuernes produktidéer blive realiseret samtidig med, at det industrielle design bliver bedre.Og det vil fremme vores fælles mål: At få bedre designede byggekomponenter, at optimere byggeprocessen og at højne kvaliteten af byggeriet.

Illustrationer: 

1 - Hudevad radiator, designet af Anette Krath Poulsen 
2 - Hudevad radiator, designet af Anette Krath Poulsen

Temanummeret TILBAGESYN PÅ FREMSYN reflekterer over konferencen "Arkitektur, byggeteknik & samlingsdetaljer" som blev afholdt d. 11.6.2001 med baggrund i ArkitekturNets temanummer "STANDARD VS UNIKA - DEN NYE INDUSTRIALISERING" 




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003