ArkitekturNet - Forsiden

 NOVEMBER 2000 -     INTERNATIONALE ARKITEKTURSTRØMNINGER

| "INTERNATIONALE TENDENSER I ARKITEKTUR" |
| "FREM MOD EN MERE INFORMERET BYGNINGSKUNST" |
| "ER HOLLANDSK ARKITEKTUR NY?" |
| "INTERNATIONALE OG NATIONALE PERSPEKTIVER" |


FREM MOD EN MERE INFORMERET
* BYGNINGSKUNST
 - high-tech som et arkitektonisk program.

af Stephen Willacy
, november 00

Norman Foster har udviklet en ny arbejdsmetode, der bygger på nye samarbejdsformer med både bygherrer og byggeindustrien.


Norman Fosters officeDer er tre hovedtemaer som er vigtige at forstå, når man kigger på den såkaldte high-tech byggekunst. De tre temaer er: programfase, integreret design samt teknologiens og videnssamfundets muligheder. De figurerer alle under selve processen og de er med en bevidst holdning medvirkende til at skabe bygningskunst. I stedet for at undersøge metoden på flere tegnestuer som f.eks. Lord Richard Rogers & Partners, Nikolas Grimshaw, Renzo Piano Building workshop har jeg valgt at fokusere på Sir Norman Fosters & Partners kontorbyggerier. 

Programmet
Siden starten har tegnestuen haft et stort behov for at indgå i en dialog med bygherren. I branchen har der traditionelt været et tendens til, at opridse et rumprogram og så gå i gang med at tegne. Det er ikke tilfældet her, hvor der sammen med bygherren fokuseres på, gennem specifikke øvelser, at udvikle et program, som demonstrerer et potentiale af idéer. Foster opfatter de tidlige faser som meget kreative, og det er tydeligt vigtigt at hjælpe bygherren med at løsrive sig fra faste forestillinger om projektet. En af tegnestuens tidligere bygherrer, Fred Olsen, er kendt for at havde sagt, at Foster "stiller de rigtige spørgsmål". I dette tilfælde endte programfasen i en ny form for firmastruktur, hvor ledelse og ansatte f.eks. arbejder mellem hinanden.

Willis Fabers kontorprojekt i Ipswich, England, har et lignende forløb. Her får Foster overbevist bygherren om, at der bør være swimmingpool, taghave med restaurant og rulletrapper i stedet for elevator; alt sammen idéer som vil gøre arbejdsmiljøet sjovere. Det viser sig efterfølgende, at medarbejderne i firmaerne synes om forandringerne, men ikke mindst bygherren kan tydeligt mærke forskel fra de tidligere kontorer. De ansatte snakker mere sammen og befinder sig bedre i det lyse og åbne miljø.

Noget lignende skete under konkurrencen Hongkong Shanghai Bank i 1980'erne. Hong Kong Shanghai Bank Efter de indledende møder med bygherren besluttede Foster at blive og udforske, hvordan Hongkong banking egenlig fungerede. Foster udviklede en strategi, som var baseret på de konkrete bevægelser i bygningen. "Landsby"-konceptet var integreret i projektet; en idé som er udviklet til at skabe mindre samfund i selve banken. Det medfødte, at selve Banking Hall i bygningen blev hævet over gadeniveau, og herved gav plads til en overdækket, samlende plaza, hvor fra man kan kigge op gennem glasgulvet til The Banking Hall.

Foster har i denne fase sit eget arkitektonisk program eller dagsorden, som det er vigtigt at holde sig for øje i denne diskussion. Fælles for de ovennævnte eksempler og en lang række projekter fra tegnestuen er begreber som: fleksibilitet, anvendelse af "passende" teknologier, optimering som Buckminster Fullers udtrykker det er, "at få mere fra mindre", dvs. højne kvaliteten, sociale værdier osv. og samtidig formindske omkostningerne 


Integreret design 
Alle disse aspekter kan ikke udvikles alene, og derfor har Foster and Partners udviklet en udvidet "familiestruktur" med specialiserede konsulenter, ingeniører og producenter. High-tech arkitekter har det til fælles, at de altid arbejder med nogle af verdens bedste ingeniører samt specialist-producenter af bygningskomponenter. De bliver meget tidligt indraget i et fælles forum, hvor der forskes i den specifikke opgave. Grænsen mellem hvem laver hvad, er meget flydende. De arbejder sammen på de samme opgaver, med det samme mål. Foster har sagt, at "det er den personlige kemi og gensidige respekt, som sætter alle på teamet i stand til at udfordre problemstillingerne.

Denne metode kan sammenlignes med den metode, som bruges i industriel design - æstetikken, funktionen og teknologien går hånd i hånd. Foster siger, at "designerens udfordring er at analysere bestemte problemer fra det bredest mulige udgangspunkt og organisere de bedste ressourcer, der er til rådighed, for at finde den højest opnåelige løsning på den mest økonomiske måde". Tegnestuen kalder metoden for "the how and why" af at bygge et hus. Den betyder samtidig at arkitekten kommer tættere på "hjertet" af selve projektet. Fænomenet kaldes på tegnestuen for "designudvikling".

I denne fase af projekteringen er der en tæt dialog og opbygning af prototypemodeller i op til 1:1 størrelse. Det betyder, at der er mindre risiko for fejl og byggesjusk på byggepladsen. Samtidig gøres arbejdsgangen på pladsen mere smidig og ikke mindst opnåes der de højeste kvalitetsprodukter. Fosters holdning til kvalitet og performans betyder, at hans bygninger ofte præfabrikeres på værksteder og fabrikker og derefter monteres på byggepladsen. Ved at komme ned på gulvet med fremstillingsprocesserne kan tegnestuen se og forstå, hvordan og hvorfor produkterne ser ud, som de gør. Med det i baggagen kan de bedre tilpasse deres designspecifikation og udformningen af deres nye produkter uden at lave om på selve værktøjet, som er den dyreste del af produktionsprocessen. 

Det er interessant at bemærke Fosters holdning til masseproduktion. Han mener, at når man kigger efter et produkt, som f.eks. et nedhængt loft, findes produktet ikke ved bestillingen. Der er først en serie af tegninger som skal ind i maskineriet. Han ser så muligheder for, at producenten kan ændre produktet uden de store problemer. Producenten får herved et nyt produkt, og samtidig får arkitekten en langt større indflydelse på formgivningen (uden at det nødvendigvis betyder ekstra omkostninger til bygherren). Her er produktionsapparatet relativt fleksibelt eller åbent sammenlignet med en bilproducent, hvor produktionen ofte er låst eller lukket, som den klassisk masseproduktionsmodel. Det skal bemærkes, at der efterfølgende ofte kan indgåes en form for patentaftale, som tilhører producenten og ikke Fosters tegnestue. Det kan ses som en slags gulerod for producenten.

Sainsbury CenterDet var tilfældet ved udviklingen af facadebeklædning af Sainsbury Centre på East Anglia University, Norfolk, England. Siden er produktionsapparatet begyndt at ændre sig, som det kom til udtryk i Hongkong Shanghai Bank. Her var selve produktionen af facadebeklædningens paneler givet til Cupples Products i USA. Firmaet investerede mange penge i et computerstyret robotsystem og andre "smart tools", som kunne klare de tusindvis af forskellige paneltyper. Cupples Products kunne se, at vejen frem var at være mere kundeorienteret og fleksibel samt at have et åbent produktionssystem.

High-tech arkitekterne er tilbøjelige til at låne fra andre områder i et forsøg på at finde den passende konstruktion, materiale eller teknik (teknologiske transfer), og det er tit fra high-tech felter som bil-, fly-, rumteknologi eller skibsfart. Et eksempel kan ses i Hongkong Shanghai Banks installationsgulve, som er honeycombkonstruktioner, som dem man finder i Boeng flyvemaskinens gulvkonstruktion. Listen er lang...

Foster siger at "En ny epoke af håndværk "hand made by robots" åbner for en spændende fremtid, hvor i teknologien kan designe uden standardisering og producere prototype one-offs". Dette nye billede er langt fra det skræmmebillede, der blev tegnet af William Morris og The Arts and Crafts bevægelsen ved århundredskiftet.

Teknologiens og vidensamfundets muligheder
High-tech arkitekter har i nogle år fokuseret mere og mere på de økologiske tanker i deres projekter. Det er en naturlig udvikling set i forhold til skalaen i mange af deres projekter. Et lavt energiforbrug og bæredygtigt design har stor betydning for bygherren. Fosters tegnestue er i front med disse tendenser netop fordi, de arbejder i tværfaglige teams. Specialister kan således indgå som integrerede fra starten af projektet. 

Stansted LufthavnNår man kigger på Stansted lufthavn, har tegnestuen gennemanalyseret lufthavnsbyggeriet og med et meget enkelt træk vendt bygningens tekniske elementer, især ventilationssystemerne, på hovedet. Ved at flytte dem under gulv har man frigjort taget således, at man kan få dagslys ind i huset. Samtidig har man opnået stor arkitektonisk rumlighed og frihed med et behageligt overblik og mulighed for at opleve flyene.


I Commerzbank i Frankfurt - Europas højeste hus, har arkitekterne "re-invented" skyskraberen. Med erfaringer fra Willis Faber og Hongkong har de for alvor introduceret naturlig ventilation, dagslys og det grønne i kontorbyggeriet. Energiforbrug er blevet reduceret væsentligt. Bygningen styres af et "Building managment system", BMS, der informerer brugerne om blæst og luftforurening og korrigerer indeklimaet efter mulighederne for at åbne vinduerne. Bygningen har et kæmpe centralt atrium og ni haverum i fire etagers højde med forskellige landskabelige temaer, afhængig af orienteringen på facaden. Disse "gardens in the sky" skaber fokus på de forskellig enheder i banken, som landsbyer fra banken i Hongkong.

Reichstag i Berlin er et tour de force på flere områder, ikke mindst pga. projektets agenda om lavenergi og miljøvenlig projektering. Ved en radikal energistrategi hvor man anvender vegetabilske olier, har man kunnet reducere CO2 emissionen med hele 94% i forhold til det tidligere system. Overskudsvarmen i form af vand er opmagasineret 300m under bygningen, ligeledes det kolde vand til nedkøling.

I takt med at man i højere grad inkorporerer lavenergi og bæredygtigt design, anvender man hos Foster and Partners de nyeste computeraided design-programmer. Flere af tegnestuens nye projekter er udformet med disse programmer, som muliggør nye former, der tager hensyn til vind, solorientering og kontekst. Både Greater London Authoriy "GLA" og den ny Swiss Re- bygning har usædvanlige former og er "genereret", som Foster siger, "...som resultat af rigoristiske videnskabelige analyser, hvor målet har været at reducere solens indfald og bygningens varmetab via bygningens hud". Sammen med BMS vil bygningens energiforbrug GLA blive kun 25% af et tilsvarende kontorhus i City. Swiss Re- har med sin cigarudformning været igennem en virtuel vindtunnel. Resultatet har været et redskab i designprocessen og i udviklingen af husets naturlige ventilationsprincipper. Vindtunellen har også reguleret husets placering i konteksten m.h.p. at undgå turbulens.

"Parametric modelling-programmer", som er udviklet i aerospace- og automobilindustrien, som designværktøj til arbejdet med de dobbelt kurvede former, giver nye muligheder for amorf formgivning. Som Foster fortæller: "...de er en forlængelse af CAD-system, Bentley Systems, MicroStation TriForma". Med disse muligheder, kombineret med E-mail, kan man arbejde parallelt med hvem som helst over hele verden". Det er medvirkende til, at den globale tegnestue kan holde åbent 24 timer i døgnet. Med det nye kommunikationslandskab skabes en ny åbenhed mellem alle deltagere i processen om at skabe en mere informeret* bygningskunst. 


* Ordet "informeret" er oversat efter det engelske "informed" som i følge "The Concise Oxford Dictionary" betyder "instructed, knowing the facts, educated, intelligent". Det har været svært at finde et fuldt dækkende ord på dansk.

Illustrationer: 
Fosters office
Hong Kong Shanghai Bank
Commerzbank Frankfurt
Sainsbury Center 
Stansted lufthavn 
Reichstag Berlin
Reichstag Berlin
   
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003