ArkitekturNet - Forsiden

 NOVEMBER 2000 -     INTERNATIONALE ARKITEKTURSTRØMNINGER

| "INTERNATIONALE TENDENSER I ARKITEKTUR" |
| "FREM MOD EN MERE INFORMERET BYGNINGSKUNST" |
| "ER HOLLANDSK ARKITEKTUR NY?" |
| "INTERNATIONALE OG NATIONALE PERSPEKTIVER" |


INTERNATIONALE TENDENSER I ARKITEKTUREN
af Peter Kjær, november 00

I dag er det særlig 3 forskellige arkitektursyn, som præger den igangværende arkitekturdebat.

Hus af Herzog i PullachDansk arkitektur har altid været en blanding af lokale, regionale og nationale traditioner med tilsætning af internationale arkitekturinspirationer. Historisk kender vi det fra den italienske og den franske indflydelse i byggekulturen, og sådan har det også været i det 20. århundrede. Således prægede f.eks. den historiske klassicisme, nyklassicismen og funktionalismen i høj grad arkitekturen og debatten omkring arkitekturen i begyndelsen af århundredet. 
Modernismedebatten har været langt den mest omfattende i Danmark, hvad enten det har været som en programmatisk tilslutning eller en positionering som modernismekritikkere, som f.eks. tilhængerne af nyrationalismen og postmodernismen må tages til indtægt for at være. Men modernismekritikken blev alt for ofte en diskussion om stil og ikke om de grundliggende arkitektoniske spørgsmål. Og som Steen Eiler Rasmussen skrev i en dedikation til en ung studerende: "Stil er for de dumme", underforstået at stil blot er en iklædning, og hvis ikke der bag iklædningen er et arkitektonisk program eller en arkitektonisk vilje, ja så vil arkitekturen blot fremstå som noget ligegyldigt.
Det kan måske hævdes, at der i den aktuelle pluralistiske situation i arkitekturen kan findes forskellige positioner, hvor der er tendenser til en mere engageret arkitekturopfattelse. Men det er vel også karakteristisk, at arkitekturpositioner netop er positioner, idet de må tage deres udgangspunkt til arkitekturen på en næsten tematisk facon. Her skal kort nævnes 3 nutidige positioner eller arkitektursyn, som er en del af den verserende arkitekturdebat. De øvrige artikler på ArkitekturNet i november tager udgangspunkt i og uddyber disse positioner.

Arkitektur og ressourcer
Ressourcedebatten tog vel udgangspunkt i en økologisk position, men er nu af en noget bredere og mere omfattende karakter. Alle ved at ressourcespørgsmålet er et vigtigt arkitektfagligt ansvar, men også at der ikke er noget enkelt eller simpelt svar, der giver den hele og fulde sandhed og den hele og rigtige totalløsning. Men der er, når man ser ud i verden adskillige eksempler på, hvordan det ressourcemæssige aspekt behandles, og der er mange erfaringer, der kan læres af. Et eksempel på en virkelig engageret arkitekt, der konstant undersøger dette felt, er modtager af DAL's Grønne Nål, den tyske arkitekt Thomas Herzog. 

Arkitektur som et program
Det andet eksempel, der kan fremhæves, er udviklingen af en national byggemåde, der blev påbegyndt med den britisk støbejernsarkitektur. Denne særlige britiske arkitektur er det arkitektoniske barselsrum for high tech arkitekturen, der må betragtes som en arkitekturopfattelse, hvor industrialiseringen er en forudsætning. De kvaliteter, der var forbundet med en håndværksmæssig produktion, blev overført til en industrialiseringsproces, og denne nye produktionsform blev betragtet som en mulighed for udviklingen af arkitektur med sine egne forudsætninger og kvaliteter. På den vis udviklede high tech arkitekturen sig til en arkitektonisk programerklæring, der i en særlig produktionmåde udviklede et nyt arkitektursyn.

Arkitektur som management
Og når der skrives et nyt arkitektursyn, så falder det lige for at omtale den hollandske tendens, som den har udviklet sig gennem 1990'erne. Baggrunden for den position er det samfund, der er i en næsten ekstrem vækst, hvor alle processer foregår med lynets hast, også i planlægningen af de fysiske omgivelser og etableringen af byggeri på alle niveauer. Den langsommelighed der næsten konstitutionelt er knyttet til arkitekturen, bliver vedvarende overhalet af nye beslutninger og ekstreme vækstbehov. Arkitekturen bliver en del af managementstrategier, på godt og ondt, og hele det arkitektoniske værdisæt bliver sat til diskussion. Situationen i Holland er et europæisk billede på, hvordan situationen er i Asien. 

Det synes derfor nødvendigt, som inspiration til og kvalificering af den danske arkitekturdebat, at etablere en vedvarende kritisk diskussion af de internationale tendenser, men også at opfordre til udviklingen af egne og i denne forstand originale arkitektursyn.

Illustration: Pullach og Herzog
   
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003