ArkitekturNet - Forsiden

 NOVEMBER 2000 -     INTERNATIONALE ARKITEKTURSTRØMNINGER

| "INTERNATIONALE TENDENSER I ARKITEKTUR" |
| "FREM MOD EN MERE INFORMERET BYGNINGSKUNST" |
| "ER HOLLANDSK ARKITEKTUR NY?" |
| "INTERNATIONALE OG NATIONALE PERSPEKTIVER" |



INTERNATIONALE OG NATIONALE PERSPEKTIVER OM RESSOURCEHENSYN OG ARKITEKTUR
af Hanne Lehrskov, november 00

Artiklen indledes med en kort gennemgang af årsagen til, at spørgsmålet om ressourcehensyn er så vigtigt. Derefter beskrives to fremherskende og kontrasterende økologiske indfaldsvinkler til miljøproblematikken op gennem den sidste del af det 20. århundrede. Beskrivelsen leder frem til en definition på en ny og brugbar indfaldsvinkel, der inkluderer ressourcespørgsmålet i relation til arkitektur. Endelig belyses denne nye og fremtidsorienterede indfaldsvinkel ved nogle konkrete eksempler bygget i løbet af 1990'erne. Projekterne er på forskellig måde repræsentanter for den nye indfaldsvinkel.

Velstandsstigning og forbrug
HöttingerauHensynet til forbrug af ressourcer er blevet et påtrængende spørgsmål op gennem den sidste halvdel af det 20. århundrede. I perioden er der en begyndende forståelse for, at menneskets forurenende og uhæmmede brug af klodens ressourcer har konsekvenser for miljøet. I takt med et stigende antal eksempler på miljøkatastrofer og andre alvorlige målbare effekter i miljøet øges den samfundsmæssige, herunder den politiske og den forskningsmæssige, opmærksomhed på miljøproblemstillingerne.
Ikke uden grund har fremskrivninger af befolknings- og velstandstilvæksten givet anledning til dystre miner på miljøets vegne: I år 2050 vil der være cirka 10 - 12 milliarder mennesker på kloden - det er dobbelt så mange, som der var i 1994. Befolkningstilvæksten vil foregå til dels i Afrika, men især i Kina og fjernøsten. Desuden viser tendenserne, at der vil ske en forskydning i velstanden fra vest mod øst, idet de store handelsmarkeder rykker mod de samme steder på kloden som dér, hvor den primære befolkningstilvækst kommer. Det vil sige, at mange flere får mulighed for at nå det samme velstandsniveau som Vesten. Hvis det bliver med samme forbrugs- og forureningsmæssige niveau, som det Vesten har præsteret i det netop forgange århundrede, så er det simpelthen et spørgsmål, om kloden forbliver et egnet sted for menneskeliv. 

Økologisk råderum
I forbindelse med ovenstående erkendelse har begrebet det økologiske råderum fået en fornyet aktualitet. Det økologiske råderum forstås som "den mængde af ressourcer af enhver art (energi, vand, råstoffer og fødevarer) og den miljøkvalitet og sundhedstilstand, der er til rådighed for den enkelte såvel lokalt, regionalt som globalt" (1). Det økologiske råderum er afhængig af de naturgivne økologiske vilkår og de teknologier, hvormed vi udnytter disse vilkår. F.eks. ville overgangen til solenergi som en ny global energiform betyde en væsentlig forøgelse af det økologiske råderum på det energimæssige område. Inden for det økologiske råderum er der defineret fire områder, som er specielt kritiske i forhold til en tidshorisont på 50 - 100 år:

Det ene kritiske område omhandler energiforbrug og energikilder, idet beregninger viser, at ingen af de væsentligste energikilder, der bruges i dag, vil kunne dække det fremtidige behov.
Det andet område er brug og spredning af miljø- og sundhedsfarlige stoffer. Mennesket har frembragt en stor mængde kemiske forbindelser, som er miljøfremmede. Vi kender kun få af disse stoffers miljø- og sundhedsmæssige effekter og risici. Og desuden ved vi heller ikke meget om stoffernes kombinationseffekter på miljøet.
Det tredje område er udnyttelse og påvirkning af de biologiske ressourcer. Problemet er her udnyttelsen af de økologiske systemer til frembringelse af råvarer til den industrielle produktion og fødevareproduktionen, således at biodiversiteten ødelægges.
Det fjerde og sidste område er udnyttelsen af de mineralske ressourcer. Problemstillingerne er her mere forbundet med de industrielle processer i forbindelse med udvinding og forarbejdning af de mineralske ressourcer end manglen på dem.(1)

Byggebranchen og den miljømæssige indsats
Byggebranchen har andel i alle de fire problemområder, som er defineret inden for det økologiske råderum, og det er således en oplagt branche at fokusere på, når der skal foretages en miljømæssig indsats.
Beregninger fra begyndelsen af 1990'erne viser, at "den danske byggesektor tegner sig for op imod 50% af det samlede energiforbrug i Danmark, dvs. energiforbrug i forbindelse med opførelse, drift og fjernelse af bygninger".(2) Desuden har sektoren også andel i udnyttelsen af de biologiske ressourcer (f.eks. udgravning af byggematerialer), den har andel i udnyttelsen af de mineralske ressourcer f.eks.metaller til byggematerialer), og endelig har sektoren andel i brug og spredning af miljø- og sundhedsfarlige stoffer (f.eks. malinger, lim mv.)
I Danmark siddes problemerne da heller ikke overhørige. På Statens Byggeforskningsinstitut(SBI) arbejdes der med en række projekter, der søger at fremskaffe miljøviden og udvikle redskaber bl.a. til beregning af byggematerialers miljøprofiler og boligers grønne driftsregnskaber. Desuden arbejdes der med miljømærkningsordninger, der har til hensigt at undgå eller i hvert fald minimere mængden af miljøskadelige stoffer i byggebranchen.
Og i begyndelsen af 1998 udkom 'Håndbog i miljørigtig projektering' som et samarbejde mellem Foreningen af rådgivende Ingeniører, Danske Arkitekters Landsforbund, SBI, Dansk Teknologisk Institut og en række rådgivningsfirmaer og bygherrer. Også Håndbogen er et forsøg på at udarbejde et redskab, der anviser en metode, en terminologi og en viden om miljøet, som kan anvendes i byggesager. I Håndbogen foreslås således en metode, der inddrager livscyklusanalyser som en del af miljøvurderingsgrundlaget.

High tech og low tech
Ud over de oven for nævnte tiltag har der som bekendt foregået en løbende diskussion indenfor faget selv. Karakteristisk for de sidste årtier i det 20. århundrede er således den bølgende diskussion mellem primært to kontrasterende positioner: high tech og low tech. 

Den højteknologiske position betoner teknologien som det middel, der kan løse de miljømæssige problemer. Miljøindsatsen udvikles typisk af tekniske specialister og ingeniører. Teknikkerne som anvendes er f.eks. solpaneler, solceller, højisolerende glastyper, varmevekslere osv. Den tekniske miljøindsats stiller ikke særlige krav til beboernes deltagelse eller miljøbevidsthed; teknikken reducerer miljøbelastningerne fra boligen uanset beboernes medvirken. (3)
Villa VisionI Danmark byggedes eksperimentet "Økovision" i Tåstrup af arkitekterne Ivar Moltke og Flemming Skude. Huset er et eksempel på en højteknologisk holdning til en ressourcevenlig bolig. Huset har solceller, lyset slukker automatisk, vandhanen lukker automatisk, rumtemperaturen reguleres osv. Ulempen ved denne indfaldsvinkel er, at bygningen "overtager", styrer og kontrollerer den menneskelig adfærd.

Modsat højteknologien betoner lavteknologien det enkelte menneskes personlige engagement som en væsentlig faktor i en miljøindsats. Her forstås mennesket og dets bolig som elementer, der indgår i naturens kredsløb og som derfor bør leve i symbiose med den. Man ser bort fra de velkendte teknologier og forsøger i stedet at udvikle alternative teknikker som typisk er afhængige af beboernes adfærd og indstilling. Miljøindsatsen udvikles især af dedikerede og idealistiske personer, der er indstillede på at bruge tid og kræfter på den alternative teknologi; rodzoneanlæg kræver brug af særlige typer rengøringsmidler, multtoiletter kræver pasning og tømning osv. (3)
Eksempler på den lavteknologiske holdning findes bl.a. i Andelssamfundet Hjorthøj ved Århus og i Sten Møllers arbejde med hans egen bolig i Sdr. Felding.


Light tech
Selvfølgelig findes der stadig udtalte repræsentanter for de to positioner om end det blandt mange arkitekter er ved at ændre sig frem mod en forståelse af, at ressourcebevidst arkitektur nødvendigvis må inddrage mennesket såvel som teknologien som midler på vej mod en succesfuld miljøindsats.
I bogen "Low Tech, Light Tech, High Tech - building in the Information Age" plæderer forfatteren Klaus Daniels - som antydet i titlen - for en tredje position mellem High og Low tech, som han kalder for Light tech. Med introduktionen af dette begreb indikerer han, at den ressourcevenlige arkitektur må gå længere end blot til brugen af genbrugsbyggematerialer og tanken om at leve på naturens præmisser i vores bestræbelser på at opfylde en miljøindsats. Han mener, at det som må være målet er at udvikle og designe bygninger med den maksimale effektivitet i forhold til forbrug af alle former for ressourcer, og at dette nødvendigvis bl.a. medfører inkludering af teknologien. High tech symboliserer i hans begrebsverden den indflydelse, som fremtidens kommunikations og informations systemer vil få på arkitekturen.(4) 

Bygningen "Heliotrop"
Et eksempel på light tech-arkitektur er den tyske arkitekt Rolf Dischs bolig i Freiburg fra 1993. Arkitekten har kaldt bygningen "Heliotrop" - det, der drejer sig efter solen. Hensigten med huset har været at udvikle et nyt arkitektonisk koncept, der forener og optimerer problemstillinger om økologi, energi, konstruktion, teknologi og design. Husets konstruktion er bygget op omkring en bærende søjle, der kun optager 9m² af grundens areal. I søjlen er der et trapperum, hvorfra der er adgang til husets rum fordelt på tre etage, der stiger op igennem bygningen som en spiral. Ved hjælp af en elektrisk motor kan bygningen dreje om sin egen akse og følge solens gang således, at solcelleanlægget på taget kan producere den optimale mængde af strøm, dvs. energi til henholdsvis opvarmning, nedkølning og oplysning af huset. Desuden gives der herved mulighed for at orientere rummene mod forskellige slags dagslys og forskellige udsigter.
Bygningen er primært opført i træ og glas, bortset fra fundament og visse af de bærende konstruktioner. Glaspartierne består af tre -lags ruder af hensyn til isoleringsevnen. Desuden opsamles og anvendes regnvandet samtidig, med at det grå spildevand opsamles og renses for derefter at blive genanvendt i husholdningen. Bygningen skal i denne sammenhæng fremhæves for inddragelse af klassiske arkitektoniske elementer som visuel og termisk komfort, bevidsthed om rumlig overgang mellem ude og inde, rumlig fleksibilitet, arkitektonisk og ressourcemæssig interesse for konstruktion og bygningsmaterialer og blandingen af høj- og lavteknologiske elementer som solcelleanlæg og spildevandsbehandling i forbindelse med driften af bygningen.(4)

Emscher Park
HernesoedingenI IBA Emscher Park området i Ruhr findes andre eksempler på light tech arkitektur. F.eks. har de franske arkitekter Jourda & Perraudin fået opført en 10.000m² store træ- og glasbygning i Herne-Sodingen. Bygningen huser et uddannelses- og konferencecenter for det tyske indenrigsministerium. Bygningen ligger oven på en gammel mine tæt ved byens centrum og er et imponerende skue med sin store gitterspærs-konstruktion i træ. Konstruktionen er beklædt med glas, der former en stor rektangulær boks på 70 x 140m med et tempereret og naturligt ventileret klima, hvor der kan gro grønne planter, og hvor der er mulighed for ophold hele året rundt. Under det store glastag ligger to aflange bygningsvolumener i beton. Her findes konference- og undervisningsrum, bibliotek, restaurant og hotel, kontorer mv.
På glastaget er installeret et af verdens største solcelleanlæg, der ud over at producere energi til bygningen også fungerer som solafskærmning af det store tempererede rum. I øvrigt varetages solafskærmningen af de store grønne træer både uden for og inden i bygningen, der også køles ved hjælp af fordampning fra vegetationen og de indendørs vandbassiner - og som før nævnt - ved hjælp af naturlig ventilation(5). Bygningen har solenergi, luftstrømme, grønne planter og det ressourcevenlige byggemateriale træ som væsentlige og integrerede elementer i arkitekturen.

Træets renæssance
Som konsekvens af sine fortræffelige økologiske egenskaber har træ fået en renæssance i den ressourcebevidste arkitektur op igennem 1990'erne. Således findes der en række nye eksempler på byggerier især i Schweiz og Østrig, hvor der eksperimenteres med hybridkonstruktioner af træ og beton og elementbyggesystemer i træ, der ud over den økologiske fordel også medfører forkortelse af byggeperioden og dermed nedbringer prisen for det færdige byggeri. I den sammenhæng fremhæves træ som et naturligt og rigt forekommende materiale, som tillige indgår i det biologiske kredsløb. Træ er let at forarbejde og kræver kun et lille energiforbrug til fremstilling, transport og montage. Træ giver mulighed for et fleksibelt byggeri og ved den rette brug og vedligholdelse opnås en lang levetid. Desuden er træet let at genanvende, og det kan bortskaffes uden væsentlige miljømæssige omkostninger. Faktisk regnes træ for at være CO2-neutralt, idet den bundne CO2 mængde i løbet af træets vækst kan frigøres til atmosfæren ved afbrænding.
Byggerierne i Schweiz og Østrig har endvidere vist, at træ giver et godt og tørt indeklima, at materialet har gode akustiske egenskaber, og at det giver mulighed for høje isoleringsværdier.(6)

Skyrose Chapel
Skyrose ChapelOgså I USA har træet fået et come back. I 1997 fik arkitekterne Fay Jones og Maurice Jennings opført et kapel i træ i nærheden af Los Angeles; Skyrose Chapel har i kraft af det meget store og nedadstræbende tag en tæt relation til det omkringliggende landskab, samtidig har den indvendigt eksponerede konstruktion en tydelig opadstræbende gotisk karakter, som skaber et smukt og højtideligt rum i overensstemmelse med de religiøse handlinger, det er skabt til. Desuden er der lange og smukke udsigter fra bygningen ud over LA og omegn, som på et visuelt plan giver bygningen en ophøjet status.
I trækonstruktionen ses tydelig inspiration fra en amerikansk træbyggeskik, som den bl.a. er anvendt i de store barns - trælader - på gårdene rundt omkring i USA. I kapellet er trækonstruktionen yderligere raffineret med metalbeslag, der giver styrke til konstruktionen i de kritiske samlinger, hvor kræfterne skal opsamles og bringes nedad til fundamentet.(7)

Jean-Marie Tjibaou Kulturcenter
Ny CaledonienDen italienske arkitekt Renzo Piano har ligeledes udformet en trækonstruktion med inspiration fra den stedlige byggeskik i et projekt til Jean-Marie Tjibaou Kulturcenter i Ny Caledonien. Bygningen er udformet som en række store skaller i træ, der er placeret således, at de giver ly for den voldsomme vind, der findes på stedet. De store trækonstruktioner bremser vinden og skaber læ for bygningerne, som trykker sig lidt ned i terrænet bag skallerne. På læsiden opstår en sugeeffekt, som trækker den varme luft ud af bygningen og derved bevirker et luftskifte i bygningen. I projektet forsøger Renzo Piano at skabe en symbiose mellem moderne teknologi, natur og kultur på det givne sted. (5)



Danske børneinstitutioner
I Danmark har vi endnu ikke bygninger i træ af samme format som de oven for nævnte. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke sker noget på træbygningsområdet. Her vil jeg således afslutningsvis fremhæve to børneinstitutioner af henholdsvis Arkitektfirmaet A.A.R.T. Aps og arkitekterne Frederiksen & Knudsen, som begge er publiceret i Arkitektur DK i et temanummer om huse til børn (8)
Naturbørnehave
I naturbørnehaven Egebo ved Vejen fra 1998 har arkitekterne i A.A.R.T. Aps således anvendt træ både i konstruktion og beklædninger. Der er anvendt forskellige træsorter alt efter, hvilken funktion træet har i konstruktionen; bærende, udvendig beklædning, gulv osv. Desuden har træet fået forskellige overfladebehandlinger for yderligere at variere udtrykket og understrege dets funktion.

I Gladsaxe har arkitekterne Frederiksen & Knudsen i 1999 fået opført to næsten identiske udflytterbørnehaver på en byggegrund, der tidligere var Skolebotanisk Have. I bygningerne er der også arbejdet med en variation af træsorter og udtryk, der beriger oplevelsen af bygningerne fra ude til inde.
Begge de nævnte eksempler kan aflæses som et dansk bud på light tech- arkitektur, idet de på hver deres måde genoptager en dansk træbyggetradition, hvor der er indarbejdet nutidige ressourcevenlige betragtninger.

Kilder:
(1) Henrik Kærgaard, civ. ing.: "Miljøledelse - et værktøjsspørgsmål eller et holdningsspørgsmål"
Artikel i Aktuelt Miljø 5/1998
(2) "Miljøpåvirkninger fra byggeri" SBI-meddelelse 93, Statens Byggeforskningsinstitut 1992
(3) Claus Bech-Danielsen, arkitekt, Ph.d: "Arkitekten i det økologiske felt", Artikel i Arkitekten 28, Nov. 1999.
(4) Klaus Daniels: "Low Tech, Light Tech, High Tech - Building in the Information Age", Birkhäuser Publishers, 1998
(5) Thomas Herzog (Red.): "Solar Energy in Architecture and Urban Planning", Prestel, 1996
(6) NOVA 5 arkitekter a/s: "Etagehuse af træ - en eksempelsamling" udarbejdet for By- og Boligministeriet, Oktober 1999.
(7) Naomi Stungo: "The New Wood Architecture", Laurence King Publishing, 1998
(8) Arkitektur DK 5,1999, Temanummer: "Huse til børn"
Illustrationer fra:
Etagehuse af træ i Europa - en eksempelsamling. NOVA 5 arkitekter a/s
The New Wood Architecture. Naomi Stungo.
Solar Energy in Architecture and Urban Planning. Thomas Herzog Ed.
Arkitektur DK 5,1999, Temanummer: "Huse til børn"

Illustrationer:
Herne Södingen
Höttinger AU
Villa vision
Skyrose Chapel
Ny caledonien
Naturbørnehave
fra:
Etagehuse af træ i Europa - en eksempelsamling. NOVA 5 arkitekter a/s
The New Wood Architecture. Naomi Stungo.
Solar Energy in Architecture and Urban Planning. Thomas Herzog Ed.
Arkitektur DK 5,1999, Temanummer: "Huse til børn"
   
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003