ArkitekturNet - Forsiden


DEN ØKOLOGISKE FORNEMMELSE FOR AT FORME ARKITEKTUR

af Kirsten Sander, maj 00

Økologi er en tankegang, en holdning, et natursyn. Økologi er ikke arkitektur. I virkeligheden er økologien ikke hovedtemaet, men snarere en underliggende naturlig forudsætning for vores formgivning af byggeri. Brugen af ressourcer skal gøres til en cirkulær proces igen.

Berlin Adlershof
Ja, ja, vi ved det jo godt. Vi skal passe på miljøet, spare på ressourcerne og energien. Men det kræver holdninger og livsstilsændringer. Vi skal genopdage, at der et tæt sammenspil mellem menneske og natur. At mennesket ikke er over naturen, men en del af den, og at naturen er en forudsætning for, at vi kan gøre det, vi gør og gerne vil gøre. Men den økologiske holdning bør ikke være moraliserende - derimod funktionel og pragmatisk. 

Bygninger behøver ikke at ligne jordhuler for at være økologiske. De kan være radikale nutidige bygninger og have et æstetisk udtryk, der signalerer storby, hast, mobilitet. Men den tætte tilknytning til omgivelser, mennesker og natur skal bibeholdes. Bygningernes indbyggede fleksibilitet er det økologiske og sociale element. For ikke at skulle rive bygninger ned hele tiden, bør man ikke bygge stramt til nutidige formål. Bygningerne skal have forandringerne i sig.


Men hvor er arkitekterne så henne?
 
INNOVATIONSZENTRUM FÜR UMWELTTECHNOLOGIEVisuelt og teknisk er det 'økologiske' byggeri præget af, at ingeniørerne kom på banen før arkitekterne. De har set udfordringerne og mulighederne i nye tekniske nicher. Faren er, at byggeriet bliver sovset ind i tekniske installationer og komplicerede konstruktioner uden arkitektonisk kvalitet. 

Endnu har arkitekterne ikke fundet deres ben mht., hvordan byggeri efter økologiske principper kan se ud, hvilke muligheder det åbner for nye former for dannelse af rum, for nye konstruktioner, for placering i landskabet, relationen til 'stedet', muligheder for at genopdage gamle dyder og god byggeskik, for at suge til sig af de internationale erfaringer og omforme dem til et formsprog, der passer til den kultur, natur og de klimaforhold, vi befinder os i. Men vi forsøger.

Miljørigtig projektering, miljøbeskyttelse og energibesparelser er blevet kendte ord også for arkitekter. Samtidig er miljøet kravlet langt ned på prioritetslisten i offentligheden - i hvert fald i i-landene. Dvs. det kan blive sværere at sælge budskabet om miljøvenligt byggeri til bygherrer. Er det nu nødvendigt? Var det ikke kun en trend for idealister, der eksperimenterer med halm og hør? Det er også for dyrt! - hører vi som argumenter imod. Naturlig ventilation, dobbelte glasfacader, alternative isoleringsprodukter - virker det? Her skal beviser på bordet for at overbevise bygherren. Det er lidt af en Catch-22 situation. Vi kan ikke indhøste erfaringerne med mindre, der er bygherrer, der tør investere i de forskellige nye - eller genopdagede muligheder, der er for at formgive ud fra en økologisk tankegang og opdage, at på sigt er det også en økonomisk gevinst.

De tekniske installationer, som vore bygninger er blevet fyldt med gennem de sidste 30-40 år, har for manges vedkommende vist sig at være overdimensionerede, i værste fald overflødige og svære at vedligeholde, hvilket har givet anledning til indeklimaproblemer, og de har optaget megen plads i konstruktionerne med lave loftshøjder og nedsænkede lofter som negativ følge. Arkitekterne har helt ladet ingeniørerne råde på dette felt. Der bør skabes en bedre kontakt mellem ingeniører og arkitekter for at få den arkitektoniske formgivning tilbage i disse funktioner i byggeriet.

Den gode kvalitet

PHOTOKNIK-ZENTRUM Huse er langtidsholdbare - eller bør være det. Arkitekturen skal også være landtidsholdbar. Husene skal være funktionelle over tid, fleksibilitet er et nøgleord. Og teknikken skal være holdbar. Naturligvis skal vi have en bevidsthed omkring energianvendelse, om form, lys, ventilation, det er gamle arkitektdyder. Bygningerne skal kunne følge årstiderne, de skal kunne ånde. Vi skal bygge med omtanke og få midler - dvs. hastigheden skal sættes ned.

I dag har vi mistet fornemmelsen for håndværket. Byggeriet er fuget og skruet sammen, det kan ikke skilles ad. Vi er mere bange for at brænde inde end at sikre vore børn og børnebørn en bæredygtig fremtid.

"Vore dages bundlinie-økonomi rummer ingen incitamenter til at investere i økologiske teknologier, som kun giver afkast på langt sigt. Den giver ingen incitamenter til at bruge gode materialer, at forme bygninger som et landskab og ikke engang til at plante et træ. Det er ironisk, at menneskehedens bosteder er den største ødelægger af økosystemet og den største trussel mod menneskehedens overlevelse på planeten", siger Richard Rogers.

Vi skal hele tiden stræbe efter at lave noget, der er bedre. Men vi skal have fortiden med os, der skal være kontinuitet. Helheden skal være i fokus. Taber vi den, risikerer vi, at de forskellige økologiske tiltag stritter i alle retninger og i nogle tilfælde modarbejder hinanden. 

Aktualitet og samtid - og fremtid
Problemer og barrierer for økologi og bæredygtighed er mange. Der mangler sammenhæng og helhed i begreberne. Man skal forholde sig til realiteter. Stedets forudsætninger og muligheder. Byers og bygningers økologiske fodaftryk skal reduceres og begrænses dramatisk. Det kræver kreativitet og mobilisering af eksisterende viden.

Det betyder, at vi ikke skal fornægte fortiden og heller ikke den tid, vi lever i. Der må gerne være genkendelighed, men også nyskabelse, fantasi. Vi skal bygge i den tid, vi er i nu - og for fremtiden. Kvaliteten skal være i orden, godt håndværk kan godt laves på en rationel måde. Men vi skal desuden have sanseligheden og mystikken tilbage i byggeriet. Det er også bæredygtighed.

Men fantasien og mangfoldigheden mangler meget. Man bygger elegante glaskasser med felter af mur eller træ og med lameller af cedertræ eller tegl. Konformiteten trænger sig på, bredden mangler. Vil vi om 30 år sige det samme om nutidens byggeri, som vi nu siger om 1960ernes og 70ernes bevidstløse montagebyggeri i beton? Og byggeskaderne - det er helt absurd, at der bygges så dårligt. Vi siger, at en bygningslevetid er 100 år eller mere. Men nyere bygninger holder helt sikkert ikke så længe.

Men der en ændring på vej. Flere og flere arkitekter fra forskellige tegnestuer arbejder seriøst med at få styr på begreberne og for få nogle metoder og erfaringer på plads, så 'det der med miljøet' bliver en naturlig del af projekteringen

Lovgivning
Økologi og bæredygtighed er inddraget i lovgivningen på forskellig vis. Men langt fra tilstrækkeligt. 

Før mange af de indlysende tiltag bliver lovkrav, vil der ikke ske de store skred med hensyn til miljøvenligt byggeri. Og hvor er det offentlige henne? Hvorfor går stat og kommuner ikke foran i anvendelse af 'naturlig' ventilation, maling uden giftstoffer, energibesparende tiltag, solceller, solvarme etc. De mange miljømæssige foranstaltninger i byggeriet vil være med til at give Danmarks miljø- og energipolitik et gevaldigt løft. Tør staten ikke? Vil den have private bygherrer til at være forsøgskaniner?

I øvrigt - hvad blev der af By- og boligministeriets økologiske handlingsplan?


BERLIN-ADLERSHOF

Berlin-Adlershof er en historisk bydel, der er blevet berømt som motorflyvningens vugge. Resterne af flyvepladsen Johannisthal, der åbnede i 1909, bliver i de kommende år inddraget til et 420 ha stort erhvervsområde, der blandt optimister kaldes for Tysklands svar på Silicon Valley. For kun 10 år siden overlappede DDR`s Akademie der Wissenschaften" og Stasi-regementets "Feliks Dzyerzynski" Nazi-tidens krigsforskningsinstitutioner. Området var indhegnet med meterhøj pigtråd og absolut utilgængeligt for menigmand, omgivet af en aura af fjendtlighed og mistænksomhed.

Som følge af genforeningen og en lang række initiativer til genoplivelsen af den gamle hovedstad besluttede Berlins senat i 1992 at udnævne området til et udviklingsprojekt af internationalt format. Treenigheden af forskningsinstitutioner, Humboldt-Universitetet og delstaten Berlin skal fremavle den innovative blanding fra forbilledet i Californien.

INNOVATIONSZENTRUM FÜR UMWELTTECHNOLOGIE
Eisele + Fritz + Hilka + Begeman, Darmstadt
1998, 12.500 m2
Økologiske aspekter:
Huldæk som temperaturakkumulator, dagslysoptimering, fleksibel solafskærmning, regnvandsgenvinding, solcelle-anlæg..
UTZ er et af pilotprojekterne i den nye bydel. For at kunne opfylde konkurrenceopgavens krav har arkitekterne valgt at placere bygningen som en mæander på grunden. Huset er præget af kravet om størst mulig fleksibilitet i indretningen. Installationer er placeret i huldæk, der samtidig udgør varmeakkumulator, som ventileres og forhindrer ophedning om sommeren. Store tagudhæng mod syd og dobbelte glasfacader er med til at reducere energiforbruget. I facadernes solafskærmning producerer integrerede solceller ca. 2% af husets elforbrug. Bygningen har grønt tag.

PHOTONIK-ZENTRUM 
(1. etape), 1998, 11.000 m2
Økologiske aspekter:
Dobbelt glasfacade, huldæk.
Photoknik-centeret er delt i to bygningsafsnit. Det ene består af to amøbeformede bygninger med stærkt kulørte facader, der give bygningerne et meget karakteristisk ydre, som er med til at bryde den stramme byplan for Adlershof. Behovet for store laboratorier, der skal kunne mørklægges totalt, har været medvirkende til den forholdsvis traditionelle planløsning med en central adgangskorridor, der også danner en installationsteknisk rygrad. I de enkelte rum, der kan variere vilkårligt i størrelse, føres installationer i loftet. Dobbeltfacaden giver optimal transparens mod et fri samt god varme isolering og tillader kontrolleret, naturlig ventilation af kontorer og laboratorier i periferien. De centrale rum er grupperet omkring et overdækket atrium for at tilgodese dagslysindfald.

("High-Tech Arkitektur og Byøkologi i Berlin", Heiko Weissbach, Dansk Center for Byøkologi)

 

   



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003