ArkitekturNet - Forsiden

HASTIGHED

  "PAUL VIRILIO - ET KORT PORTRÆT"   "LOVGIVNING OG ARKITEKTONISK KVALITET"  
  "KLOGSKAB OG ACCELERATION"   "INTELLIGENT SOM EN DØR"  
  "EN REFLEKTERET AVANTGARDIST"   "ARKITEKTUR PÅ JYSK"  
  "OM ACCELERATION, PROPORTIONER 
OG VIRTUELLE BYER"
   

Arkitektur på jysk
af Malene Leerberg, august 02

Efter København har Jylland nu fået sin Arkitektur Guide, der præsenterer godt og vel 300 værker og lokaliteter fra Dybbøl Banke i syd til Skagen i nord, fra Vestervig i vest til Ebeltoft i øst og suppleret med de omkringliggende øer fra Rømø til Læsø. 


Hovedland og udmark kalder Olaf Lind Jylland i sin introduktion til den netop publicerede Arkitektur Guide Jylland. Dermed beskriver han det paradoks, at Danmarks største geografiske område ofte synes at have indtaget den mindste plads i danskernes kulturhistoriske bevidsthed. At være både hovedland og udmark har givetvis medvirket til at forme den jyske mentalitet, og måske ligefrem den jyske arkitektur, om end udvekslingen mellem hovedlandet og hovedstaden - særligt op igennem det seneste århundrede - efterhånden har udvisket markante regionale forskelle. Ikke desto mindre er det glædeligt, at der langt om længe foreligger en guide om dansk arkitektur på jysk. 

Formatet for Arkitektur Guide Jylland følger den tidligere publicerede guide til København, dog med den væsentlige forskel, at de godt og vel 300 udvalgte værker og lokaliteter er fordelt ikke på én, men på mange byer i en stor geografi. Guiden er inddelt i fire sektioner, der deler geografien i regionerne Nord-, Vest-, Øst- og Sydjylland - i nævnte rækkefølge. Man kan naturligvis altid diskutere en sådan inddeling, men i nærværende sammenhæng virker den umiddelbart logisk og funktionel, dog vil det nok overraske nogle, at en by som Horsens henlægges til det sydjyske og ikke høre til Østjylland. Hver sektion indledes med et kort over regionen med markering af de repræsenterede værker, dette efterfølges af en introduktion til regionens kulturgeografi og byer, hvoraf nogle tildeles selvstændige beskrivelser inden i sektionen. Byer og lokaliteter er inden for hver sektion opstillet alfabetisk, og inden for denne orden følger værkerne kronologisk. 

Tekstmaterialet i introduktioner og beskrivelser af værker og lokaliteter er lettilgængeligt, om end den knappe plads sjældent tillader, at teksterne hæver sig over det rent deskriptive niveau. Guiden er rigt illustreret med farvefotografier og ofte ledsages værkbeskrivelse og fotografi af en grundplan. 

Guiden præsenterer værker fra begyndelsen af 900-tallet og frem til i dag, idet der er en betydelig vægtning af arkitekturen fra omkring 1960 og fremefter, således er mere end halvdelen af de repræsenterede værker er fra denne periode; alene 1980erne og 1990erne tegner sig for godt en tredjedel af den udvalgte arkitektur. Til sammenligning præsenteres knap 20 værker fra 1800-tallet. Guiden skal dog ikke klandres for sin aktualitet, det er prisværdigt, at der er beskrivelser af helt dugfrisk arkitektur som eksempelvis Arkitektgruppen Aarhus' domicil til softwarevirksomheden CCI Europe A/S fra 2000-2001 og CUBO Arkitekters MuseumsCenter Hanstholm fra i år.

Der er umiddelbart en god geografisk spredning i udvalget af værker, selv om de større byer naturligvis tiltrækker sig mest opmærksomhed. Guiden giver et overblik over en stolt tradition for kirkebyggeri med rødder tilbage til 1100-tallet, ligesom den udpeger en række perler af vor tids sakrale haller: museerne. Nordjyllands Kunstmuseum og Horsens Museum er smukke eksempler. Der levnes dog også plads til det mere prosaiske som transformatortårne på Skive-egnen fra første halvdel af forrige århundrede; man kunne blot have ønsket sig lidt flere illustrationer af disse arkitektoniske steler over industrisamfundet. Den kronologiske opstilling af værker by for by giver desuden sine steder et indblik i, hvorledes et lokalområde i visse perioder kan opleve en sand arkitektonisk blomstringstid. Et markant eksempel er Århus i 1930erne, hvor bl.a. byggeriet af institutioner som Aarhus Universitet, Kommunehospitalet og Amtssygehuset tog sin begyndelse. Perioden producerede ligeledes boligbyggeri som Strandparken og Klintegården, ligesom byen fik et mesterværk i form af Arne Jacobsen og Erik Møllers rådhus. 

Ligesom for Arkitektur Guide Købehavn har redaktionen for guiden til Jylland valgt at udelade villaer og enfamilieshuse, hvilket er beklageligt, særligt da det ofte er lokale arkitekter og tegnestuer, der påtager sig sådanne opgaver. Imidlertid er det glædeligt, at der en del eksempler på samlede boligbebyggelser. Men at repræsentere en type boliger og udelade en anden synes ubegrundet og stiller spørgsmålstegn ved kriterierne for udvælgelsen af værker. Spørgsmålet om kriterier dukker ligeledes op, når man betragter udvalget af bybeskrivelser. Man forstår, at byer som Aalborg og Århus dominerer sektionerne om henholdsvis Nord- og Østjylland, men det er ganske uforståeligt, at Århus er den eneste by, der får et selvstændigt ord med på vejen i det østjyske. Tilsvarende kan det undre, at der er fundet plads til at beskrive Herning, men ikke Holstebro vestpå, og at Vejle tilsyneladende er blevet glemt i Sydjylland. 

Som det andet bind i Arkitektens Forlags ambitiøse guide-triologi til dansk arkitektur - nu mangler bare øerne - kunne man have forventet, at værket indeholdt en introduktion, der tog højde for sådanne spekulationer, og gav læseren et nærmere indblik i, hvad der har ligget til grund for udvælgelsen af værker og lokaliteter. Ganske vist strejfer forordet spørgsmålet om kriterier, men det er desværre i meget korte og generelle vendinger. Og at skrive, at høj kvalitet i arkitekturen har været det fremmeste kriterium, efterlader ikke læseren meget klogere, når spørgsmålet om, hvad kvalitet i arkitekturen er, slet ikke diskuteres. Det er synd for en ellers veltillavet guidebog, der skal roses for et stort overblik, lettilgængelige beskrivelser og fine illustrationer.
 

LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003