ArkitekturNet - Forsiden

HASTIGHED

  "PAUL VIRILIO - ET KORT PORTRÆT"   "LOVGIVNING OG ARKITEKTONISK KVALITET"  
  "KLOGSKAB OG ACCELERATION"   "INTELLIGENT SOM EN DØR"  
  "EN REFLEKTERET AVANTGARDIST"   "ARKITEKTUR PÅ JYSK"  
  "OM ACCELERATION, PROPORTIONER 
OG VIRTUELLE BYER"
   

Klogskab og acceleration
af Frederik Dessau, august 02

Hastighed har som historisk fænomen været både en konstruktiv og destruktiv kraft i samfundene. Hastighed er en ressource for fremdrift og velstand, ligesom den er et middel for magtanvendelse. I takt med at hastigheden ændrer sig ændres vores blik på verden. 


Læren om fart eller hastighed kaldes også dromologi. Dromos betyder løb på græsk. En dromedar er en kamel der kan løbe hurtig og en drom er et andet ord for en væddeløbsbane. Den franske filosof Paul Virilio er en kritisk og koldblodig iagttager af samfundsudviklingen af i dag og ikke mindst af dens fremtidsudsigter. Hvis man vil analysere eller forstå et fænomen, det være sig politisk eller socialt må man efter Paul Virilios mening tage udgangspunkt i den teknologi, der er en forudsætning for det pågældende fænomen. Og hastighed er et nøglebegreb i hans forsøg på at forstå livet og økonomien. Hastigheden er på en gang en trussel, for så vidt som den bliver kapitaliseret og tyrannisk, og samtidig er den selve livet. Man kan ikke skille hastighed fra velstand. 

Hastighed er ikke bare det problem som vedrører den tid det tager at bevæge sig mellem to punkter, den er et miljø som provokeres frem af et transportmiddel. Se bare på kavaleriets rolle i historien, eller skibets rolle i maritime erobringer, jernbanen eller de transatlantiske fly og hastigheden betinger samfundene. Hestene har betinget historien gennem de store erobrere, flåden har betinget koloniseringen. Den som taler om store kolonier taler om en stor flåde. Paul Virilio er født i 1932 og fra sin første ungdom blev han konfronteret med krigens hastighed, og transmissionernes hastighed takket være radioen under Anden Verdenskrig. På spørgsmålet om hvilken forbindelse han ser mellem hastigheden og magten, siger han at magten er uadskillelig fra velstanden og velstanden er uadskillelig fra hastigheden. Ser man historisk på det er magten altid magten til at kontrollere et territorium gennem budbringere, transportmidler og transmission. Uanset at der er tale om en velstandens økonomi, så kan man ikke nærme sig det politiske uden samtidig at have et begreb om hastighedens økonomi. 

Hastighedens rolle er forskellig alt efter hvilket samfund man betragter. I middelalderen kendte man til brevduer takket være en af tidens store finansmænd, kolonisamfundet kendte til England og Frankrigs maritime styrke, efterkrigstiden kendte til luftflådens styrke med overlydsflyets muligheder. I dag er det verdensomspændende samfund i støbeskeen og kan ikke forstås uden lysets hastighed, uden de automatiske noteringer på børserne i Tokyo, London og New York. Ifølge Paul Virilio er hastigheden selve magten, Faraoskikkelsen, gudeherskeren i den ægyptiske mytologi er meget sigende. Tut Ank Amon med hænderne foldet over brystet, i den ene hånd holder han en pisk i den anden en krog. Pisken skal sætte fart på stridsvognen og krogen skal bremse den ved at stramme tøjlerne. Som al anden magt, på en gang en holden igen og bremsen op. Klogskab og acceleration. Det gælder for ypperstepræster og diktatorer. Billedet er altid det samme. Alle styrer, leder energierne og giver en rytme til det samfund de kontrollerer.

Spørgsmålet om hastigheden, er faktisk spørgsmålet om dens demokratisering, ifølge Virilio. De gamle samfund anvendte kun relative hastigheder, hestens, skibets hastighed eller hastigheden hos transportmuligheder som toget eller bilen. Men de hastigheder var relative og kunne derfor stadig demokratiseres. Det har været gældende helt frem til flyvemaskinen. Den industrielle revolution gav startskuddet til transportmidlernes revolution, da man lancerer jernbanen i den 19. århundrede hedder det: Kan det lykkes for os at få et tog til at ankomme næsten på sekundet vil vi have givet mennesket det mest effektive middel til at opbygge den nye verden. For hver gang der sker en forøgelse af hastigheden fortæller man os, at demokratiet vil følge efter, men man ved godt at det ikke er tilfældet. 


I det 20. århundrede har vi set fremskridtets omkostninger, med alt hvad der er opnået gennem den industrielle revolution og transportmidlernes revolution. Hastigheden gør det ikke bare muligt at ankomme hurtigere til bestemmelsesstedet, den frembyder noget at se og noget at indse, siger Paul Virilio. Noget at se med fotografiet og filmen tidligere og at indse med dagens elektronik og computere. Hastigheden ændrer verdensanskuelsen. Med fotografiet og filmen i den 19. århundrede bliver verdensanskuelsen objektiv. Ordet objektiv dukker ikke bare op i forbindelse med fotografiapparatet, men også i den filosofiske og politiske tænkning. Man kan sige at den i vore dage bliver teleobjektiv. Dvs. at fjernsynet og multimedierne presser tids og rumplanerne sammen på samme måde som teleobjektivet presser horisonten sammen. Sådan frembyder hastigheden verden for vores øjne på en anden måde, det såkaldte offentlige rum bliver et offentligt billede gennem fotografiet, filmen og fjernsynet.


Alle illustrationer er venligst stillet ArkitekturNet til rådighed af fotograf Tom Ingvardsen, alle rettigheder og copyright er reserveret Tom Ingvardsen

LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003