ArkitekturNet - Forsiden


NYT FORSKNINGSCENTER FOR ARKITEKTUR OG DESIGN

af Kristian Berg Nielsen, november 99

Dansk Center for Integreret Design (CID) er et multidisciplinært forsknings- og udviklingscenter, hvis formål er at fremme vidensopbygning om design som en central dimension i moderne integrerede produktionsprocesser. Centerdannelsen er muliggjort ved en større tre-årig forskningsbevilling fra Forskningsstyrelsen. Der er tale om et såkaldt "murstensløst" og "netværksorienteret" center. I udgangspunktet deltager forskellige institutter og afdelinger ved Arkitektskolen i Aarhus (AAA) og ved Ålborg Universitet (AAU), mens de videre planer er, at også andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner, samt ikke mindst industrivirksomheder og tegnestuer, trinvist skal kunne tilknyttes netværket. I løbet af det første år vil omkring 25 forskere og forskerstuderende være tilknyttet centret, hvis ledelse afspejler den tværfaglige bemanding. Centerleder er prorektor, professor Hans Peter Svendler Nielsen (AAA), mens den øvrige styregruppe består af forskningskoordinator, lektor Kristian Berg Nielsen (AAA), lektor Marianne Stokholm (AAU), professor Niels Olhoff (AAU), arkitekt Jan Søndergaard, KHR, samt arkitekt Carsten Graversen, By- og Boligministeriet.

Baggrund 
Initiativet til centerdannelsen er vokset frem af overbevisningen om, at fremtidens designfaglighed vil være multidisciplinær og må udvikles i tæt dialog med de produktionsmetoder, som karakteriserer moderne industri. Hvis dansk industriproduktion og byggesektor skal kunne leve op til de krav, som er en konsekvens af øget internationalisering og tiltagende vidensbaseret produktion, må traditionelle arkitekt- og designfaglige kvalifikationer i langt højere grad end hidtil kombineres og integreres med tekniske, naturvidenskabelige og ingeniørmæssige kvalifikationer. I dag er disse kompetencer spredt ud på en lang række forskellige professioner med tilhørsforhold enten til en humanistisk-kunstnerisk sfære eller til en teknisk-naturvidenskabelig. Resultatet er, at mere eller mindre velbegrundede og historisk betingede opdelinger mellem faglige kulturer hindrer en frugtbar udveksling af indsigter til skade for byggeri og design. Centerdannelsen forholder sig også til de efterhånden erkendte udviklingsproblemer, som byggesektoren er konfronteret med, hvor stivnede professionsgrænser, forældede organisations- og udbudsformer, usammenhængende produktudvikling osv. er årsag til stagnerende produktivitet og faldende kvalitet. I de senere år har disse tilstande medført et stigende politisk pres på byggesektoren for at finde nye måder at organisere produktionen på og at stimulere den forskningsmæssige, innovative indsats. Forestillinger om en tilbagevenden til mere håndværksbaserede produktionsmetoder, fordi de sikrede et acceptabelt kvalitetsniveau, hviler på illusioner og er og bliver nostalgi. Perspektivet må være en ny industrialisering af byggesektoren, som ikke gentager de negative erfaringer fra 1960erne og senere. Det teknisk-økonomisk rationelle må ikke endnu en gang adskilles fra formen og æstetikken. Men også designområdet står over for markante udfordringer. Da begrebet Dansk Design i sin tid blev skabt var designprocessen endnu karakteriseret af et tæt samarbejde mellem arkitekt og håndværker. Begrebet kunne derfor rumme en reference til datidens særlige nationale forudsætninger, kulturværdier, holdninger og normer med rod i et særligt dansk syn på mennesket, materialerne, formudtrykket og fremstillingskvaliteten. Dansk Design blev en del af den nationale kulturarv. Men stigende internationalisering og informationssamfundets hastige udveksling af kulturelle værdier har indebåret, at de således autoriserede kvalitetsnormer er begyndt at fungere som hæmsko for fortsat udvikling. Et symptom herpå er, at det først og fremmest er de virksomheder, der har arbejdet målrettet med nyudvikling, implementering og markedsføring af et specifikt og mere universelt værdigrundlag, som har haft størst succes. Centret vil arbejde med alle aspekter af designudviklingen inden for dels arkitektur og byggeri dels industriel design. En pointe er netop at se designbegrebet som dækkende hele feltet og at forstå det i sammenhæng med avancerede industrielle produktionsmetoder. For centrets arbejde vil "integreret design" være et nøglebegreb ud fra en overbevisning om, at fremtidig, avanceret produktion vil forudsætte, at de forskellige kompetencer må komplettere hinanden i udviklingen af nye produkter og tilrettelægningen af produktionsprocessen. 

Håndværk og teknologi 
Når vi ser på moderne design er det oplagt, at vi i dag har et radikalt andet udgangspunkt, end det, der skabte kvaliteter i fx. dansk design fra tyverne og tredverne (som i Danmark først sluttede i halvtredserne). Alt dette tilhører (desværre) en forgangen periode. Datidens design havde som forudsætning den sene industrialisering, som gav dansk håndværk mulighed for at udvikle et usædvanligt højt niveau. Det helt unikke ved den nordiske formgivning i første halvdel af vores århundrede var dernæst, at arkitekterne aktivt bidrog til at udvikle og forny de normer, som håndværket hvilede på. 
Kvaliteten i Dansk Design havde som grundlag en unik sammenhæng mellem den kunstneriske formgivning og den udførende kompetence. For håndværkeren bestod det konceptuelle i tilstedeværelsen af normer og typer, udviklet i samarbejde med formgiverne, som han uden dybere refleksioner kunne praktisere. Man kunne også sige, at der i denne balance mellem formgiver og håndværker i antik forstand eksisterede en techne, en udførende kompetence, som rummede både den håndværksmæssige kunnen og den kunstneriske skaben. I denne balance må grundlaget for de uomtvistelige kvaliteter i det klassiske danske design findes, mens den senere industrielle omsætning heraf alene var en refleks. 

De immaterielle dimensioner 
I nutidens produktion optræder denne oprindelige enhed kun sporadisk. Techne er her afløst af teknologi, af instrumentelle metoder, hvor der ikke længere er tale om en indre kontinuitet mellem mål og midler. Den aktuelle situation er præget af en umiskendelig og accelererende udgrænsning af håndværksmæssige metoder, mens det industrielle design bliver stadig mere avanceret i inddragelsen af immaterielle dimensioner. Mange industriprodukter er ikke længere isolerede enkeltting, konstrueret til at opfylde simple behov, men er bærere af komplekse referencer til de sammenhænge, de indgår i. Ofte er de symbolske dimensioner ligefrem de vigtigste, fordi den bagvedliggende teknologi er standardiseret. Sådan var det også ved de klassiske bygværker. I en charmerende analyse har Steen Eiler Rasmussen engang demonstreret, hvordan Den spanske trappe i Rom ved siden af sin banale funktion - at skabe forbindelse mellem en lavt- og en højtliggende plads - er iscenesat som en arkitektonisk udfoldelse af bevægelsesmønstret i en Polonaise. Der er tale om det samme, som vi ved moderne industriel formgivning kalder interface, om en kompleks kommunikation mellem mennesket og genstanden. Hvis vi skal have den slags kvaliteter ind i de moderne industriprodukter må vi mestre den moderne teknologi og tilføre den andre dimensioner end de praktisk-funktionelle. Man kunne her henvise til idealbilledet af arkitekten eller formgiveren hos den romerske Vitruvius. I sin traktat forudsatte han, at arkitekten i sine færdigheder forenede såvel håndværkerens, kunstnerens, videnskabsmandens og den lærdes kvalifikationer. I dag giver det ingen mening forestille sig alle disse kompetencer samlet i en person. Visionen må derfor være at skabe en syntese i et produktionskollektiv, hvori indgår arkitektens, ingeniørens, teoretikerens osv. kvalifikationer i tæt samarbejde med den moderne producent, det industrielle produktionsapparat. Dvs. en kombination af færdigheder, som omfatter kompetencer overfor alle sider af den kunstneriske og industrielle proces. 

Design som overbegreb 
Design er blevet defineret som betegnelse for den kreative proces, som evner at integrere produktets fysiske egenskaber med æstetiske hensyn. I dag forekommer denne definition alt for indskrænket, idet den slet ikke omfatter produktet som symbol for kulturelle værdier At kunne løse fremtidens designopgaver kræver derfor en udvidelse af designbegrebet fra kun at omfatte formgivning af produkters fysisk-materielle kvaliteter til også at omfatte produkternes immaterielle kvaliteter og virksomhedens værdigrundlag. Karakteristisk for højteknologiske produkter er blandt andet, at værditilvæksten flyttes fra forarbejdning af råvarer i produktionen til udvikling af selve produktet. Gevinsten ved produktionsmæssige rationaliseringer er i den avancerede industriproduktion minimal i forhold til investeringer i udvikling af de "bløde" værdier som design, herunder form-, symbol- og atmosfæremæssige kvaliteter. Moderne produktionsvilkår forudsætter altså, at design udvikles til at være et overbegreb, som integrerer alle dele af produktionen. Design er derfor ikke længere et fænomen, som æstetiske uddannede formgivere blot applikerer på rationelt producerede og funktionelle genstande, men er krydsfeltet for alle dimensioner ved fremstillingen og formgivningen af et produkt. Det er denne enhed i designbegrebet, vi betegner som ’integreret design’. Men uden informationsteknologien ville vi ikke besidde de nye redskaber, som muliggør, at design kan indtage denne centrale plads i moderne industriproduktion. 

IT som integrationsmedie
 
En grundlæggende forudsætning for integrationen af de forskellige faglige kompetencer er de nye IT-baserede design- og kommunikationsredskaber. Hvad enten det drejer sig om design af et produkt, en bygning eller en komponent (som skal indgå i et produkt eller en bygning), så må designprocessen integreres omkring digitale arbejdsmetoder. En stor del af centrets forskningsindsats forudsætter følgelig anvendelse og udvikling af informationsteknologi som redskab til håndtering af kompleksiteten i de integrerede processer. Integrerede designprocesser bryder samtidig med de konventionelle rollefordelinger mellem faggrupper, som har været karakteristisk for dansk design. Det typiske produkt har her afspejlet produkternes tilblivelse i en designproces, hvor form, funktion og materialer efterhånden blev kombineret i et samarbejde mellem arkitekt/designer, ingeniører og håndværker/producent. Et samarbejde med klare faggrænser. IT-udviklingen gør disse faste rollemønstre unødvendige. Den gradvise tilnærmelse mellem de tidligere parallelle teknologier i dels de ingeniørmæssige computerprogrammer dels designprogrammerne (CAE og CAD) kommer til at ændre vilkårene for udvikling og produktion. Nye integrerede IT-redskaberne vil muliggøre vekslende inddragelse af hensyn til form, materialer og produktion på en langt mere helheds- og værdiorienteret vis end det sker i dag, hvor et produkts tilblivelse typisk kan betragtes som en tidslinie startende med den konceptuelle idéfase, afløst af hoveddesign, detailprojektering, tilrettelægning af produktionen frem mod det færdige produkt. Der vil ikke længere være tale om en lineær og sekventiel opdeling. Centeret bygger her videre bl.a. på den forskning, som er udført ved Institut for Maskinteknik, AAU, hvor man har udviklet et af verdens førende softwaresystemer til rationel konstruktion. Systemet, the Optimum DESign SYstem (ODESSY), kan foretage formgivning og topologioptimering af komponenter på grundlag af en lang række tekniske kriterier, fx. materialeforbrug, statiske, dynamiske, stabilitetsmæssige, akustiske, termiske og strømningsmæssige egenskaber. Disse forskningsresultater skal integreres med forskningen inden for andre IT-baserede design- og projekteringsværktøjer. Men hvis disse tekniske værktøjer skal kunne fungere som operationelle værktøjer i en videre kunstnerisk behandling rettet mod industriel produktion, forudsætter det, at der udvikles et fælles begrebsapparat, som kan fungere på tværs af et naturfagligt og kunstnerisk felt. Det er vigtigt derfor at understrege, at centrets arbejde med IT sigter mod fuld integration af såvel ingeniørmæssige som æstetiske, designmæssige kvalifikationer i parallelle forløb i designprocessen. 

Status og fremtiden
 
Man er nået længst med "integreret design" inden for avanceret industrielt design, hvor hele registret af processer fra behovsregistrering og kriterieformulering over idéudvikling, formgivning og tilrettelægning af produktionen til markedsføring visse steder udfoldes som en helhed. Noget tilsvarende gælder langt fra inden for byggesektoren. Produktionsmetoderne er her fortsat præget af de stadig mere problematiske bindinger til håndværksmæssige metoder – uden at håndværkets kvalitetsbegreber er fastholdt. Byggesektoren er karakteriseret af en "ufuldstændig" og derfor problematisk industrialisering, hvor flere og flere byggekomponenter produceres på basis af moderne industrielle metoder, mens de sammenbygges og færdigforarbejdes i en håndværksmæssig proces. Samtidig udvikles designet – de arkitektoniske former – fortsat i ophøjet afstand til produktionsapparatets potentialer, for i omsætningen af formsproget til den praktiske virkelighed alligevel at blive tilpasset det omfattende udbud af industrielt udviklede bygningskomponenter. Modstræbende afstemmer man arkitekturen med vilkårene i den montageprægede produktionsform. Af mange arkitekter oplevet som en degradering af formsprogets æstetiske indhold fremfor som et nødvendigt udgangspunkt og en udfordring. 

CID som forskningspolitisk nyskabelse
 
Ved åbningen af Dansk Center for Integreret Design d. 25. oktober henviste By- og boligminister Jytte Andersen til regeringens "Arkitekturpolitiske Idékatalog", hvori indgik et initiativ, som blev kaldt "Samspil mellem arkitektur design og industrialisering". Hensigten med initiativet var at stimulere rationalisering og produktivitet samt en ny industrialisering af den danske byggebranche ud fra designmæssige og arkitektoniske synsvinkler. Det er naturligt at se etableringen af CID i sammenhæng med disse bestræbelser. Men man kunne også betragte den forskningsmæssige oprustning omkring ’integreret design’ som et forsøg på under industrielle vilkår at videreføre de designmæssige og arkitektoniske kvaliteter, som ligger i den danske tradition. Sammenføringen af forskningsmæssige kompetencer inden for hhv. ingeniør- og arkitektfaget er tillige et svar på den situation, hvor arkitektuddannelsen gradvist mister kontakt med byggebranchens vilkår, mens man omvendt inden for ingeniøruddannelserne indser, at den totale udblænding af æstetiske overvejelser i længden er uholdbar. Men ingen af de to faggrupper vil alene være i stand til at løfte denne opgave. Derfor er de omkring 25 forskere og forskerstuderende, som i løbet af det første år vil være tilknyttet centret, organiseret omkring tværgående temaer, og det må forventes, at forskningsresultaterne vil afspejle integrationen mellem de faglige platforme. Selv om de første faser i opbygningen af centret således vil dreje sig om udvikling af tværgående forskningsprojekter, er det intentionen at etablere tætte samarbejdsrelationer såvel til tegnestuer, rådgivende ingeniører som produktionsvirksomheder om konkrete udviklingsprojekter. I øjeblikket gennemføres en konsultationsrunde med de virksomheder, som allerede i forbindelse med udarbejdelsen af grundlaget for centret havde markeret, at de var interesseret i at indgå i et samarbejde. Forhåbentlig vil det  herigennem lykkes at forbinde centrets multidisciplinære forskning med en praktisk produktudvikling til gavn for både produktdesign og industriel formgivning i byggesektoren.

CIDs website:


CIDs website  



LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003