ArkitekturNet - Forsiden

JUNI-JULI 2001                             ARKITEKTUR & IT
 
|
klip.doc - doc's klip||A MEDIA MATERIALITY FOR THE INTERSPACE||KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD||SPILLEREGLER - ARKITEKTEN SOM PROCESDESIGNER||TOPOLOGIOPTIMERING - ET NYT VÆRKTØJ I ARKITEKTENS VÆRKTØJSKASSE||Ingeniør-værker revisITed||DET ELEKTRONISKE KVARTER - ET FORSØGSPROJEKT||NEW TECHNOLOGIES = NEW PRODUCTS = NEW DISCIPLINES?|
 


DET ELEKTRONISKE KVARTER - ET FORSØGSPROJEKT
af Bruno Tournay, juni 01

Det Elektroniske Kvarter er et IT-forsøgsprojekt, der skal støtte inddragelsen af beboerne i byfornyelse. I samarbejde med beboere udvikles et elektronisk kvarter, hvor de projekter, der sættes i gang i forbindelse med kvarterløftet på Ydre Nørrebro Syd i København, planlægges og følges op via Internettet. Centralt i det elektroniske kvarter er en digital 3D bymodel af kvarteret, hvor projekterne præsenteres, debatteres og samprojekteres. 

I løbet af sommeren 2001 starter et 3-årigt forsøgsprojekt om anvendelsen af IT til støtte for dialogen mellem beboere, teknikere og myndigheder. Forsøget, der gennemføres af forskere fra By og Byg (SBI) og Kunstakademiets Arkitektskole [1] i samarbejde med Kvarterløftprojekt på Ydre Nørrebro Syd, får økonomisk støtte fra By- og boligministeriet.

Hovedidéen i projektet er at opbygge et såkaldt elektronisk kvarter sideløbende med gennemførelsen af kvarterløft på Ydre Nørrebro Syd. Det elektroniske kvarter skal ikke alene informere beboerne i kvarteret om de mange aktiviteter, som gennemføres under kvarterløftet, men skal også udvikles til et sted, hvor projekterne planlægges, debatteres og følges op. På længere sigt er det målet, at det Elektroniske kvarter skal udvikles til et hjemsted, en slags portal, for kvarteret. Ligesom det gælder for de øvrige aktiviteter, der sættes i gang i forbindelse med kvarterløftet skal beboerne inddrages i opbygningen af det elektroniske kvarter. Og det er en forudsætning for, at det Elektroniske kvarter kan blive kvarterets "homepage", at dets indhold og form tager udgangspunkt i selve kvarteret. 

Den metode, vi har valgt at anvende, går ud på, at der opbygges en digital 3D-model af kvarteret, og sammen med beboere tilføjes nye elementer, enten i form af en yderligere detaljering eller ved at linke forskellige oplysninger til modellen. Ved at få beboerne med til at udvikle modellen, håber vi på at få deres 'tavse viden' om kvarteret frem og således give arkitekter, byplanlæggere og myndigheder et nyt billede af det sammensatte kvarter. Det Elektroniske kvarters endelige form og indhold kan ikke forudsiges på nuværende tidspunkt. Det afhænger af beboernes ønsker og vilje til at udnytte IT i kvarterløftprojektet. Projektet vil dog forsøge at inddrage IT på en række forskellige niveauer. 

Formidling af informationer
I forbindelse med udarbejdelsen af en "kvarterplan" vil der, som nævnt, blive opbygget en digital 3D model af kvarteret med byplaninformationer og informationerne fra beboernes syn på kvarteret linket til modellen. Beboernes syn afdækkes ved hjælp af diverse aktiviteter, fotosafari, walkthrough m.m., som vil inddrage både gamle og unge, kvinder, m.m. Modellen med tilhørende links vil i form af multimediepræsentation blive lagt ud på Internettet.



Debatforum og fælles værksted
Senere og parallelt med kvarterløftets oprettelse af temagrupper og implementering af konkrete projekter vil der blive eksperimenteret med forskellige metoder for interaktiv debat, og hvis det er muligt, vil vi via det elektroniske kvarter forsøge os med samprojektering (parcipatory design) af relativt afgrænsede projekter, som fx gårdindretning og/eller indretning af nære friarealer. Ved afslutningen af forsøgsprojektet (udgangen af 2003) bliver det elektroniske kvarter overdraget til beboerne, og erfaringerne fra forløbet opsamles af forskergruppen, som udarbejder en vejledning om anvendelsen af IT til støtte for dialogen mellem beboere fagfolk og myndigheder i byfornyelse. Derudover kommer projektet forhåbentligt til at give ny viden om en række principielle spørgsmål:

Er det muligt at udnytte Internettet til støtte for aktiviteter, som udspringer af meget fysiske og lokalt betonede problemstillinger? 

Kan IT blive et naturligt redskab for styrkelse af netværket lokalt i kvarteret og globalt ved at knytte sig til andre tilsvarende elektroniske kvarterer i verden? 

Kommer arkitektens og byplanlæggerens rolle til at ændre sig, når det ikke alene handler om at udvikle nogle fysiske ramme for livet i byen, men i lige så høj grad om at udvikle nye digitale rammer for udviklingen af sociale relationer? 


[1]
Forskergruppen består af:
lektor, arkitekt MAA Steen Holmgren (KA), 
lektor, arkitekt MAA Bjarne Rüdiger (KA)
seniorforsker, sociolog Kresten Storgaard (By og Byg), 
seniorforsker, arkitekt MAA Ole Svensson (By og Byg),
lektor, arkitekt MAA Bruno Tournay (KA).

Illustrationer: 

Billede_1
Forslag til et kongreshotel ved Kalvebod Brygge, København 1993
Øverst arkitektens illustration, nederste et billedet af den digitale model set fra en genbos vindue. På grund af mere eller mindre misvidende illustration fra arkitekten, omhandlede den offentlige debat spørgsmålet om illustration og i mindre grad selve projektet. En digital 3D bymodel af området og af projektet blev derfor opbygget. Modellen blev vist offentligt på et et åbent-hus-arrangement, hvor de fremmødte kunne få en perspektivtegning ud fra det ønskede standpunkt. Tegningen blev afleveret på en overheadfilm, og modtageren blev opfordret til at gå hen til det pågældende sted og holde filmen op foran sig i den rette retning og afstand. Det var en slags "augmented reality" godt nok primitivt, men til gengæld billigt og yderst effektivt (se offentliggørelsen af modellen i Politikken torsdag d. 19. august 1993).

Billede_2
Digital 3D model af Kongens Nytorv. København 1997
Via Internettet kan borgerne bevæge sig i modellerne uden at behøve at møde op på aftalt tid og sted for at vurdere projekterne. Besøgende kan bevæge sig frit i modellen og vælge tid og forslag.
Til den "fysiske" model kan der tilføjes en funktionalitet, dvs. at modellen kan reagere under påvirkning fra brugeren. I Kgs. Nytorv modellen kan brugeren blive ført af de "røde guider". Ideen var, at forskellige guider kunne repræsentere forskellige synspunkter og derfra føre brugeren igennem projektet på forskellig vis. Men den digitale model kan også bruges til fx som kørestolebruger at "køre rundt" i modellen og teste projektets tilgængelighed.
(se modellen på: http://www.kulturnet.dk/homes/kaedb/ )

Billede_3
Børnenes fotosafari i Holmbladgadekvarter,1999.
I Holmbladegadekvarter blev billeder af den digitale 3D model af kvarteret anvendt til formidling af dialogen mellem arkitekter og beboere. Modellen er i løbet af processen blevet et centralt fælles identitetskabende dokument, den fælles reference for kvarterets beboere og fagfolk. Det er disse erfaringer, det Elektroniske kvarter på Ydre Nørrebro Syd vil bygge på, men hvor de traditionelle metoder så som plancher, foldere og trykte rapporter bliver udvidet med og delvis erstattet af digitale multiemedier på Internettet. 
(se "Byarkitektur i byfornyelsen, i dialog mellem fagfolk og beboere", SBI, By- og Boligministeriet, 1999)
   
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003