ArkitekturNet - Forsiden

JUNI-JULI 2001                             ARKITEKTUR & IT
 
|
klip.doc - doc's klip||A MEDIA MATERIALITY FOR THE INTERSPACE||KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD||SPILLEREGLER - ARKITEKTEN SOM PROCESDESIGNER||TOPOLOGIOPTIMERING - ET NYT VÆRKTØJ I ARKITEKTENS VÆRKTØJSKASSE||Ingeniør-værker revisITed||DET ELEKTRONISKE KVARTER - ET FORSØGSPROJEKT||NEW TECHNOLOGIES = NEW PRODUCTS = NEW DISCIPLINES?|
 


SPILLEREGLER - ARKITEKTEN SOM PROCESDESIGNER
af Bettina Lamm, juni 01

Den sidste weekend i april holdt Nordisk Forening for Arkitekturforskning konference om arkitektur og IT på Arkitektskolen i Aarhus. Et af de temaer, der gik igen på konferencen, var computeren som formgenererende værktøj. Formgenerering eller optimering kan kort beskrives som det at sætte dynamiske processer til at påvirke en digital model ud fra et sæt prædefinerede regler.

En del konferenceoplæg gav udtryk for, at redskabet nærmest kan erstatte arkitekten idet det blot er et spørgsmål om at finde parametre for det optimale - det være sig i bæreegenskab, komposition, eller bygningselementer. Andre mente, at man sagtens kan bruge computerens egenskab til at udføre regler, men som inspirationskilde og hjælperedskab. Den holdning blev præsenteret i projekter som Raoul Bunschoten's spil om byplanlægning, i arkitektgruppen OCEAN's formeksperimenter med dynamiske processer, i gruppen SERVO's transformérbare designobjekter og i VR kunstneren Maurice Benayouns virtuelle tunnel. 

Begrebet formoptimering er temmelig værdiladet. For når man optimerer, så forudsætter man jo, at der er en "bedste løsning" eller, at der findes en opskrift på det ultimative. Computeren opererer kun inden for de rammer, den har fået defineret og er ikke intelligent i sig selv. Hvis man vil optimere, så må nogen definere betingelserne for, hvad der er det optimale. Altså handler det stadig om den menneskelig vurdering og kompetence og ikke om computeren som sandsigerske. 

Computeren kan i kraft af sin egenskab til at udføre komplekse operationer være et medskabende formgivningsværktøj. Man kan sætte processer i gang og se, hvad der opstår; dreje på et parameter og få et helt nyt udtryk frem. Ved at indføre ubekendte eller uoverskuelige elementer i en designproces kan man tilføre en slags tilfældighedsprincip i arbejdsmetoden. Noget ude fra blander sig, og former, man aldrig ville have kunne tænke sig til, træder frem. Det er altså muligt at bruge maskinen som et kreativt inspirationsredskab, og det er jo helt det modsatte af at se computeren som den, der "regner den ud". 

"Tunnel Under the Atlantic"
I 3D værket "Tunnel Under the Atlantic" klikker man sig frem igennem en virtuel tunnel, der forbinder Paris og Montreal. Tunnelen består af billeder, der fortæller byernes fælles kulturhistorie. Udtrykket bliver komplekse hulerum beklædt med collageagtige billedmotiver. Kunstneren Maurice Benayoun har defineret parametre for, hvordan (grave)formen møder (billede)stoffet, men han har ikke kunne forudsige eller designe hvert enkelt udtryk, som det fremtræder. Han har sat spillereglerne op for, hvordan de påvirker hinanden. Der er et uendeligt potentiale for komplekse udtryk. Dog er der intet optimalt udtryk, men heller ikke udtryk der ligger uden for rammene af, hvad kunstneren selv har sat i spil. 

Pratice-based research
Den norske arkitektgruppe OCEAN kaldte selv sine projekter 'pratice-based research'. Gruppen begav sig ud i undersøgelser af, hvordan komplekse dynamiske processer kan deltage i skabelsen af nye interessante former og udtryk. OCEAN simulerede eksempelvis partikelstorm på en 3D-model for at se, hvilke former det kunne give. Hver gang de satte en proces i gang opstod et nyt udtryk, og de lavede et væld af forsøg, før en model blev udvalgt til videre bearbejdning. Birger Sevaldson understregede i sit oplæg på konferencen, at OCEAN så computeren som et undersøgelses-redskab, der er en del af den arkitektoniske formgivnings-proces og ikke som en maskine, der kan give entydige og endelige svar. 

Computeren kan være et værdifuldt redskab i en designproces. Men der er stor forskel på at se maskinen som den, der kommer med det ultimative svar, eller der åbner mulighed for at skabe udtryk, som man ikke selv kunne have tænkt eller tegnet sig til. Arkitekten er i sidste ende den, der sætter spillets regler. 


Raoul Bunschoten                 www.urbangallery.org

Maurice Benayoun                 www.benayoun.com

OCEAN north                        www.ocean-net.org

SERVO                                www.n2art.nu

   
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.07-04-2003