ArkitekturNet - Forsiden


arkitektur [forskning] politik 
- tre stykker til en mellemregning

Det er et vanskeligt felt, fyldt af komplekse, og til tider nærmest usammenlignelige størrelser, man bevæger sig ud i, når man vil sige noget om forholdet mellem arkitektur, forskning og politik. Af samme grund er det nedenstående udformet som aforismer - skitser af en problemstilling.

af Henning Thomsen, september 00 

Første stykke
I
"Overordnet er det udvalgets konklusion, at tiden er inde til et markant 'kursskifte' i dansk arkitekturforskning, et kursskifte, der gennem nyorientering, koordinering og videnskabelig professionalisering skal bringe dansk arkitekturforskning på forkant med tidens - og fremtidens - behov." (p. 4)

Citatet stammer fra rapporten "Forslag til koordinering af forskningsindsatsen på det samlede arkitekturområde" udarbejdet af Arkitektur- og byggeforskningsudvalget, et udvalg nedsat i forlængelse af Det Arkitekturpolitiske Idékatalog af By- og Boligministeriet og Kulturministeriet i fællesskab.1

Udvalget afleverede rapporten i december 1999.

Rapporten er endnu ikke offentliggjort og dens anbefalinger endnu ikke sat på den politiske dagsorden.

II
I det første arkitekturpolitiske udspil, "Arkitektur 1996 - Boliger, Byggeri og Byer - et handlingsprogram fra Boligministeriet" står der følgende at læse om arkitekturforskning:
"Forskning og udvikling er en forudsætning for udvikling af arkitektur [...] I en arkitekturpolitisk sammenhæng er der i høj grad behov for at styrke den forskning, som bygger bro mellem arkitektur som kunst og som byggeri, hvor arkitekturen ses i sammenhæng med de tekniske, sociale og kulturelle udviklingstræk, og i forhold til dagliglivets kvalitet og til de nye økologiske krav til byggeriet." (p. 7)

Søger man i dag på By- og Boligministeriets hjemmeside på termen 'arkitekturforskning' finder man et enkelt hit, der viser sig at referere til sider, der ikke længere er at finde. Resultatet er stort set det samme når proceduren gentages på Kulturministeriets hjemmeside.

III
"I sit arbejde er udvalget [Arkitektur- og byggeforskningsudvalget, se punkt I] stødt på en rapport med titlen "FORSKNING i forbindelse med arkitektuddannelsen. En redegørelse med forslag til udbygning af forskningen ved arkitektskolerne", udarbejdet af Kulturministeriets rådgivende udvalg vedrørende arkitektuddannelsen i 1981.
Slående i denne forbindelse er det, at konklusionerne fra dengang faktisk ligner de foreliggende temmelig meget, specielt med hensyn til forslaget om en udbygning af forskningsaktiviteterne med sigte på imødegåelse af samfundets, fagets og uddannelsernes behov.
[...]
Udvalgets holdning er, at problematikken omkring den svagt funderede arkitekturforskning ikke er blevet mindre i de forløbne ca. 20 år."

(p. 33 i den endnu ikke offentliggjorte rapport "Forslag til koordinering af forskningsindsatsen på det samlede arkitekturområde" udarbejdet af Arkitektur- og byggeforskningsudvalg - se punkt I)

Andet stykke
Det er ærgerligt og samtidig tankevækkende, at man med så mange års mellemrum kan sige ting om hvor vigtigt det er, at der forskes i arkitektur, og at der så samtidig tilsyneladende ikke sker nogen gennemgribende politisk satsning på området. Det sidste kan især undre, i lyset af den tilsyneladende opmærksomhed den siddende regering har for arkitekturens og det fysisk-rumliges værdi og betydning i det hele taget.

Der er givetvis mange forklaringer, der kan tages i anvendelse. Dem vil jeg lade ligge i denne sammenhæng. Nedenfor findes i stedet en række korte bud på, hvad der kan gøres umiddelbart for at medvirke til, at arkitektur (og forskningen i den) får en større gennemslagskraft. 
  • Regeringen bør ophøre med at betragte arkitektur som et ene og alene æstetisk anliggende, som noget der kan applikeres frit og uhindret på de produkter byggeriet fremkommer med. Arkitektur er et helhedsorienteret udgangspunkt, en humanistisk måde at gøre vore omgivelser bedre på. Smuk arkitektur er ikke nødvendigvis god arkitektur. God arkitektur, derimod, stikker altid dybere og bredere. Det politiske sigte bør være, at der skabes gode huse og gode byer.

  • De organisatoriske og strukturelle rammer har stor betydning for hvordan hensigter bliver til handling. Det ved man i det private erhvervsliv, hvor nye organisationsformer for længst har vundet indpas. Fleksible, åbne, tværfaglige og dialog-orienterede rammer bør i endnu højere grad vinde indpas i de ansvarlige ministerier, såfremt de værdier arkitekturpolitikken sigter mod skal følges op med aktiv handling. 
  • Det er en kendt sag, at man ikke kan administrere sig frem til en ny og bedre verden. Kun nytænkning og udvikling kan gøre det. Ligesom private virksomheder har udviklingsafdelinger, ligger der en vigtig rolle for det offentlige, og især for ministerierne, i at virke som det fysiske rums udviklingsafdeling: pilotprojekter, eksperimenter og forskning er midlerne. Handling er målet.
  • Vi mennesker forstår nemlig handling. Vi fornemmer hurtigt om en politik virker i forhold til vores dagligdag: bliver noget bedre for f.eks. min by, min bydel, og for mig? Arkitekturpolitikken skal gøres konkret og synlig. Det politiske system kan gøre dette ved at skabe udviklingsprojekter og eksperimenter der med tilstrækkelig økonomisk ballast kommer ud i lokalsamfundene. Forskningen kan gøre det ved at tage et samfundsmæssigt ansvar på sig og gribe fat i emner og områder der har konkret betydning for folk i almindelighed.

Tredie stykke
I
Vores liv består af valg. Og det gør det politiske liv også. Men her hører ligheden op.

De personlige valg vi træffer handler grundlæggende om, hvad det vil sige at være et menneske blandt andre mennesker. De handler om fremtiden. De handler om hvordan vi gerne vil leve. Og de træffes, disse valg, på baggrund af nogle værdier vi hver især har.

De politiske valg der træffes, burde grundlæggende handle om det samme, altså om hvilken slags verden vi ønsker at leve i sammen med hinanden. Men det gør de kun i ringe udstrækning. 

Politik er gået fra at være en 'aktion' til fordel for en bedre fremtid, til at være en 're-aktion' på noget der ér sket. I politisk sprogbrug kan denne udvikling kendes på politiske tilkendegivelser a la "Nu skal der også ryddes op i..." eller "Det kan ikke være rimeligt, at..."

Den politiske dagsorden bestemmes ikke længere på baggrund af værdier, men på baggrund af politikernes frygt: frygten for at blive glemt eller for at blive husket (alt efter omstændighederne), frygten for at lave fejl og frygten for udviklingen - i et og alt, frygten for fremtiden.

II
Arkitektur består også af valg. 

Det er valg der træffes på baggrund af nogle værdier og det er valg der er med til at forme den verden vi lever i sammen med hinanden.

III
Arkitektur lader sig kun vanskeligt skabe på baggrund af frygt for fremtiden.

IV
De politiske valg er i mangt og meget med til at forme de omstændigheder arkitekturen skabes under. 
Derfor er det så afgørende for, hvordan verden ender med at komme til at se ud og til at være i, på hvilken baggrund de politiske valg træffes. Frygt eller værdier?

1 Rapporten er citeret med tilladelse fra formanden, Professor, Arkitekt MAA Hans Peter Svendler Nielsen., prorektor på Arkitektskolen i Aarhus.




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.07-04-2003



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.07-04-2003