ArkitekturNet - Forsiden

Den Kongelige Danske Ambassade i Berlin

af Jørgen Skovgaard Vind, november 99

Den Danske Ambassade I oktober måned blev Danmarks nye ambassade i Berlin indviet. Den er tegnet af arkitekterne Nielsen, Nielsen & Nielsen og opført som en del af det fælles nordiske ambassade-kompleks. I 1995 købte de fem nordiske lande, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island det 7.200 m² store grundstykke "Klingelhöfer Dreieck". På grundstykket, der ligger centralt i Tiergartens sydlige udkant umiddelbart syd for Siegessäule, lå tidligere bl.a. Sveriges og Finlands gesandtskaber i Berlin. Efter krigen overtog Hessen og Berlin grundstykket, og det lå tomt i mange år, inden de nordiske lande købte det for at opføre et fælles nordisk ambassade-kompleks. 


Umiddelbart efter grundkøbet udskrev de fem nordiske lande en international arkitektkonkurrence for den overordnede planlægning af grunden. Konkurrencen blev vundet af arkitektparret Tiina Parkkinen og Alfred Berger fra hhv. Finland og Østrig. Vinderforslaget forenede de fem nordiske ambassader samt et fælles Nordisk Hus med et svunget kobberbånd. Efter konkurrencen om den overordnede plan blev der udskrevet nationale arkitektkonkurrencer for hver af de fem lande. Den danske konkurrence blev vundet af arkitekterne Nielsen, Nielsen & Nielsen fra Århus.

Åbningen
Den 20. oktober 1999 kunne dronning Margrethe åbne den nye danske ambassade i Berlin. Og hun åbnede ikke kun en ambassade, men åbnede også tyskernes hjerter for vort lille kongerige. Åbningscermonien blev transmitteret direkte på flere tyske fjernsynskanaler og var ugens højdepunkt i pressen.

Det efterfølgende åbent-hus arrangement i de 5 nordiske ambassader blev et tilløbsstykke uden lige, som overraskede selv de mest optimistiske arrangører. Lørdag den 23. oktober kom der 15.000 besøgende mellem kl. 10.00 - 18.00. Oprindeligt skulle dagen slutte kl. 16.00, men de fem nordiske ambassadører besluttede at forlænge åbningstiden på grund af den store skare af besøgende, der ventede udenfor.   

Ambassaden
Beskrivelsen af byggeriet, dets indretning og funktion er gengivet som uddrag af arkitekterne Nielsen, Nielsen & Nielsens egen informationsskrivelse om byggeriet:

Den danske Ambassade består af to volumener, der følger grundens ydre afgrænsninger, der var givet ud fra konkurrencen om det samlede ambassadekompleks. Hjertet i ambassaden er en høj foyer, som spalter bygningen i to med en svungen, træklædt væg til den ene side, og en ’himmeltrappe’ til den anden. Med denne grundidé har vi søgt at skabe en bygning, som både udstråler den værdighed, som kræves af en ambassade, men også er et lyst og levende sted, som formidler den danske ånd – og som gør netop dette hus til et spændende og smukt sted at komme på arbejde hver dag.   

Det svungne volumen
Det ene volumen følger trofast kobberbåndets svungne form, så man også inde i selve ambassaden vil genkende kompleksets karakteristiske, bevægede ydre. Formen er opdelt i kobberlameller, der ud for ambassadens vinduer kan vippes vandret, så man kan kigge ud, og få dagslys ind. Den svungne form tegnes ind mod aulaen af en transparent trælamelskærm, som løber langs den vestlige del af bygningen. Træskærmen hælder svagt indad, så aularummet bliver smallere opefter. På den måde bliver spændingen mellem de to ’tunge’ bygninger mere intens.

Aulaen – det panoptiske rum
Aulaen krydses af gangbroer, og de passeres mange gange dagligt, når man går til og fra kollegernes kontorer. Man får derfor hver dag denne let kildrende, tredimensionale oplevelse af det fire etager høje rum, og på samme måde giver færdsel frem og tilbage bag træskærmens flimrende lameller en god illustration af husets dynamik. På gangbroerne kan gæster holde en kort pause, frit ‘hængende’ i rummet. I den sydlige ende sørger en tung betonkerne for elevatorforbindelse, toiletter og andre faciliteter fælles for alle sektioner, samtidig med at det differentierer den rumlige oplevelse i aulaen.

Det skarpe volumen
Det andet volumen står i spændingsfyldt modsætning til det første som et prismatisk, skarpt objekt. Mod Inner Plaza og de øvrige ambassader åbner det sig ved indgangen i en bred udskæring, som en invitation til forhallen og receptionen. Over indgangen hænger en bred balkon, som prydes af det danske våbenskjold. De røde og gyldne farver præsenteres smukt på den stålgrå baggrund. Facaden er beklædt med perforerede rustfri stålplader. De virker som solafskærmning, og facaden står roligt og ensartet, med et diskret spil i de oplukkelige plader; en nødvendighed ud mod en plads omkranset af fem forskellige bygninger. Generelt er der i planløsningen lagt vægt på, at samtlige kontorer har dagslys; de er alle beliggende ud til en af facaderne. De indbyrdes relaterede funktioner grupperes tæt, gerne med forbindelse på tværs af aulaen. 

Materialer og møbler
Ambassaden er et hus med kontraster. Formsproget består af både bevægede og skarpe former, og materialerne skifter mellem hårde og bløde; varme og kolde overflader. Materialeholdningen er først og fremmest værdig, men også venlig. Lys, let - ‘skandinavisk’. Det har været visionen, at ambassaden skal fremstå som bevis på dansk formåen indenfor design og teknik. Det er tilstræbt, at man fra ambassadens side forsynede bygningen med nye møbler overalt, og det er stort set blevet tilfældet. Der ses godt dansk design af bl.a. Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Kasper Salto. Reoler, skrive- og arbejdsborde er dele af et kontorsystem, tegnet af Nielsen, Nielsen & Nielsen. Den dybe rubinrøde farve, som ses på de svungne indervægge bag træskærmen, går igen på reolbagvæggene, der bliver produceret specielt til ambassaden. Lamperne, som findes såvel vægmonterede som hængende i tynde stålwirer under gangbroerne, er oprindelig tegnet af arkitekten Arne Jacobsen. Lampen bringer en vis atmosfære eller ånd med sig – en balance mellem nyt og gammelt og en moderne fortolkning af en dansk designtradition, som vi finder passende til et Danmarks hus.

      
Adresse: Det Nordiske Ambassade Kompleks, Berlin Tiergarten
Bygherre: Udenrigsministeriet
Opført: 1997-99
Størrelse: 2.650 m2
Arkitekter: Lars Frank Nielsen, Kim Herforth Nielsen, ans,
Ark. medarb.: Gerti Axelsen, Lars Kjemstrup, Lars Due Jensen, Jette Schwarz, Lars Povlsen,   Mads Posch, Malene E. Knudsen.
Ingeniør: Teknik: IGH Köln, Statik: IGH Berlin  


Kunsten i ambassaden
Mange vil sikkert betegne den danske Ambassade som et kunstværk i sig selv. Inde i bygningen kan man imidlertid også opleve 4 store kunstværker skabt specielt til bygningen.Kunstneren Pia Andersen har malet "Campo San Frantin", et abstrakt billede i lyse varme gul-røde toner. Lag for lag har Pia Andersen føjet små stykker af håndlavet farvet papir på lærredet og malet det sammen til en flade med farvede nister. Det 234 x 370 cm store billede "Campo San Frantin" hænger på en solbeskinnet væg i Ambassadens kantine.
Kunstneren Inger Hanmann har udført en 16m høj og 600 kg stor mobile af emaljerede metalplader. Mobilen hænger i ambassadens store lyse panoptiske rum, og kan ses gennem ambassade-kompleksets grønne kobberlamelvæg. Kunstneren Inka Siegel har produceret to malerier, som står med bagsiden mod hinanden, således at det ene billede kan ses fra den åben plads mellem ambassaderne, mens det andet kan ses fra ambassadens panoptiske rum. De to malerier har fået en meget fornem placering i ambassaden lige ved siden af indgangen. Malerierne, som er 260 x 110 cm, har ikke nogen titel. Flere iagttagere har dog bemærket, at billederne indeholder en række figurer, som ligner forskellige levende væsener, der lever i vandet.   

Oplysningerne om ambassadens kunst er tildels uddrag fra bladet "Kennzeichen DK" nr. 50. Bladet udgives af den Danske Ambassades presse- og kultur afdeling. Nummeret indeholder desuden en række artikler om temaer, der har tilknytning til ambassadeåbningen.

Bygge- og anlægsrådens website: www.daenemark.org/dansk/byggeri

   




LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.13-05-2000



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

OPDATERET D.13-05-2000