ArkitekturNet - Forsiden

BYER, BOLIGER, BÆREDYGTIGHED

  "FÆLLESKAB OG INDIVIDUALISME"   "BYPOLITIKKEN OG ARKITEKTUREN"  
  "CHANGED PERCEPTIONS"   "VAR DET NU DEN UDSTILLING ..."  
  "MELLAN MÄSSA OCH VARDAG"   "2. REVIDEREDE UDGAVE"  
  "Bo01 FORLØB"   "BOASE"  

ER DET DÉN BOMESSE, DET HANDLER OM?
af Vibeke Grupe Larsen, oktober 01
 
Bo01 Staden - Byggnaderna - Planen - Processen - Hålbarheten, redigeret af arkitekt SAR Eva Dahlman, er en appetitlig opsamling på centrale temaer på Bo01, der netop er sluttet i Malmø.



"Bo01 Staden - Byggnaderna - Planen - Processen - Hållbarheten" består af en række essays om 5 centrale temaer på Bo01, kommentarer til temaerne og en gennemgang af de forskellige byggeprojekter. 

Bogen indledes af Eva Dalman, der som arkitekt ved Stadsarkitekten i Malmø har fungeret som områdearkitekt for Bo01. Eva Dalman ridser historik og forudsætninger op og fremhæver tre personer som centrale for hele processen Bo01, nemlig stadsarkitekt Christer Larsson, messearkitekt Klas Tham og stadsbyggnadsdirektør Mats Olsson, . 

Pladsen
HavnepromenadeDerefter behandles det første tema 'Pladsen' i indlæg af Ilmar Reepalu (finanskommunalråd, Malmø Stad), Mats Olsson, og Börje Klingenberg (developper fra Boligkontoret, Malmø Stad). 

Ilmar Reepalu skriver om de meget overordnede forudsætninger for dette byudviklingsprojekt i Malmø, sammenligner med andre kystbyer i Østersøområdet og fremhæver Malmø som foregangsby. Blandt andet ved at påpege de omfattende arbejder på at oprense forurenede industri- og militærområder, udvikle kredsløbssystemer for vand og affald, reducere det overordnede energiforbrug og bygge generelt holdbart. Reepalu beskriver også de overordnede bestræbelser, som går på at tiltrække ressourcestærke borgere til Malmø-regionen. De bestræbelser, og som har resulteret i den relative overvægt af store og dyre boliger, som vi indtil videre ser i området, og som måske nok sætter et vist spørgsmålstegn ved det overordnede bæredygtighedsperspektiv. Der er dog grund til at forvente, at den videre udbygning af området vil medføre større spredning af boligtyper og derved appellere til en bredere beboersammensætning. 

Matts Olsson opridser de historiske forudsætninger for Malmøs byudvikling og rolle som vært for Bo01 og fremhæver det kvalitetsprogram, der hidtil har ligget til grund for byggerierne, og som i tillempet form skal videreføres i det kommende byggeri.

Börje Klingberg opridser forløbet fra 1997, hvor Malmø Stad købte arealet for Bo01 af Kockum skibsværft og Saab m.h.p. at etablere den sindrige politiske og økonomiske konstruktion, der skal føre frem til et kolossalt stort og varieret sammensat bolig- og erhvervsområde. 

Holdbarhed
TownhouseMed disse historiske forudsætninger på plads overlades ordet til Per-Arne Nilsson (miljøekspert og projektleder for Malmø Stads miljøarbejde på Bo01 og LIP) og Eva Dalman selv, der skriver om temaet 'Holdbarhed'. Per Arne Nilsson beskriver de overordnede tiltag, herunder det økonomiske støtte-program LIP ('lokala investeringsprogrammet'), hvor bygherrerne kan søge støtte til meromkostninger for økologisk holdbare løsninger på B001, samt Bo01's overordnede målsætning: "Bo01 skal være et internationalt ledende eksempel på miljøtilpasning af tæt bebyggelse. Området skal komme til at fungere som motor i Malmøs omstilling til økologisk holdbarhed". 

Eva Dalman skriver om selve byggerierne og arkitekternes forhold til bæredygtighed i tilblivelsesprocessen af projekterne og berører dermed det tilbagevendende skisma om begrebet økologisk arkitektur - hvordan opgøres den - kvalitativt eller kvantificerbart? Eva Dalman konkluderer, at god arkitektonisk kvalitet er holdbar - og dermed bæredygtig.

Staden
Bogens tredje tema er 'Staden', som behandles af Klas Tham og Christer Larsson. Klas Tham fortæller historien bag visionen for den overordnede byplan. Historien supplerer han med byplanmæssige skitser, der beskriver de forskellige faser, og han oplister en række bæredygtighedsparametre til inspiration for den bæredygtige byudvikling. Christer Larsson går tættere på detailplanen for Bo01 og beskriver grundidéen med de høje bygninger som "mur" ud mod det aggressive klima fra havet og som beskyttelse af den lave og mere intime by indenfor, samt for den lovgivning, som dels har været forudsætning for området, dels er blevet udviklet fra projektet.

Det grønne og vandet
ÖresundsbroGennem det fjerde tema, 'Det grønne og vandet', går Agneta Persson (landskabsarkitekt og ansvarlig for de grønne områder på B001) og Gunnar Ericson (landskabsarkitekt og stadsgartner i Malmø Stad) endnu tættere på de naturgivne forudsætninger, der påvirker området, samt de overordnede ambitioner om det bæredygtige, som ligger til grund for bybygningen og landskabsarkitekturen på Bo01 som sådan. Vand og grønt optræder som grundlæggende parametre i det tidligere omtalte kvalitetsprogram, i form af krav og ønsker af meget stor integration af de to elementer i byplan og byggeri. Disse krav udtrykkes i opstillingen af en "Grönyte-faktor", som er en metode til at kvantificére integration af grønne elementer og et redskab til at sikre rig vækst og godt mikroklima. Herudover er det op til rådgiverne og bygherrerne at opfylde mindst 10 "Gröna punkter", dvs. integrere mindst 10 grønne elementer i byggeriet m.h.p. at få stimuleret den økologiske mangfoldighed. Ligeledes har det været et mål at optimere byområdets pladser, gader og stræder og arbejde med bæredygtighed i mere overført betydning - aspekter, som også er omfattet af Kvalitetsprogrammet.

Hjemmet
"Hjemmet" er bogens femte tema, som behandles af Magnus Silfverhielm (assisterende messearkitekt for bo01). Silfverhielm fandt sin inspiration for temaet Hjem i Schröder Huis i Utrecht, Holland. Motivationen blev at skabe 'hjem' og ikke "blot" boliger, hvilket blev en del af kvalitetsprogrammet for "hjem-udstillingerne", som bl.a. Silfverhielm stod for. Om missionen er lykkedes, kan kun tiden vise, skriver Silfverhielm - og det har han nok ret i.

De fem temaer kommenteres af Thomas Hellquist, som er arkitekt og arkitekturskribent, og Helle Juul, arkitekt maa og bybygger. Thomas Hellquist påpeger, hvad han betragter som et sært modsætningsforhold mellem den antimodernistiske byplan og de nymodernistiske huse, som i samklang med de økologiske ambitioner gør Bo01 til et interessant indslag i den internationale bybygningsdebat. Helle Juul påpeger ligeledes et modsætningsforhold og konkluderer, at byplanen peger bagud, mens husene ser fremad - og spørgsmålet vejrer i vinden: hvor skal vi egentlig hen?

Afslutningsvis redegøres der i bogen for de økologiske punkter i Bo01's kvalitetsprogram, og de enkelte byggeprojekter gennemgås for deres holdbarhed, data og bæredygtighedsfilosofi. På bogens omslag ridses kronologien for Bo01 op.

Formidling
Kajplads 01ADenne bog er et meget disciplineret og fint arbejde, smukt illustreret med Jens Lindhes fabelagtige arkitekturfotografier. De kan på forunderlig vis få selv en Bo01-rodebutik til at tage sig indtagende ud - i fragmenter. Grafisk er bogen appetitlig og delikat, tekstmæssigt er den smukt struktureret og kommer elegant rundt omkring forudsætninger og historik, ved en forbilledlig redaktion af relevante og brugbare indlæg af personer, som på kvalificeret vis behandler hvert deres professionelle område i en velplanlagt fremadskridende kronologi og detaljeringsgrad. 

Bogens karakter og kvalitet gør den relevant som anskuelighedsundervisning. Den beskriver omfanget af og den nødvendige indsats for at integrere bæredygtighed i arkitektur på alle niveauer, og som sådan vil bogen kunne være til god inspiration for stat og kommune for anlæg af bæredygtige byområder herhjemme. 

Det er næsten for godt til at være sandt. Og med udstillingen i relativ frisk erindring er det lige før, man spørger sig selv, om denne bog nu også handler om denne udstilling. 

Som det fremgår af ArkitekturNets øvrige artikler i denne måned, har Bo01 fremkaldt mange reaktioner, måske netop p.g.a. de paradokser, som bogens to kommentatorer påpeger, og dette i f.t. de høje ambitioner om at udtrykke fremtidens bæredygtige bosætning. 

Helle Juul skriver: "Hvad blev der egentlig tilbage, da udstillingen lukkede? Hvilke spor efterlod den? Og ikke mindst: Har den ændret omgivelsernes indstilling?"

Kajplads 01B Nu ligger Bo01 der, ikke længere som en boligmesse, men som en isoleret bydel, hvorfra der er langt på cykel - og i mørke - til resten af byen. Hjem-udstillingerne er lukkede - og måske godt det samme, for ikke hver gang forekom disse opbud af skandinavisk design og trendyness lige troværdige. Om man vil, kan man gå en tur og forhåbentlig en dag opleve en levende by dér - dog nok ikke før at resten af området også er blevet by. Det er med Bo01, som det var med Nordform 90, Blangstedgård og Egebjerggård - byggevareudstilling i 1:1 og tvivlsom som kvalitativt indslag i en stadigt pågående debat om byudvikling, der i højere grad samler sine referencer i det, som er bygget i historisk kontinuitet, uden at skulle være udstillingsobjekt.

Bogen her har en kvalitet, i f.t. hvilken man kunne have ønsket sig at den arkitektoniske kvalitet, som behandles, havde været større. Alligevel lykkes det bogen at blive et relevant og vedkommende eksempel på formidling af samhørigheden mellem holdbarhed og arkitektonisk kvalitet, og den rummer mange gode pointer, som kan tjene som inspiration for indsatsen for at højne kvalitet og bæredygtighed i byggeriet - tankerne er nemlig gode nok, selvom resultatet blev en rodebutik................


Bo01 Staden
Byggnaderna - Planen - Processen - Hållbarheten
Redaktør: Eva Dalman
Fotograf: Jens Lindhe
Grafik, layout og billedredaktion: Jens Bertelsen
ISBN 91-7332-970-3
Forlag: AB Svensk Byggtjänst, www.byggtjanst.se

Illustrationer:
Havnepromenade: landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen. Foto fra bogen, Jens Lindhe.
Kajplads: Boligbyggeri af arkitekt Gert Vingårdh. Foto fra bogen, Jens Lindhe.
Kajplads: Byperspektiv. Foto fra bogen, Jens Lindhe.
Øresundsbro: Længsel efter Danmark. Foto Jens Lindhe.
Townhouse: Byperspektiv: Foto fra bogen, Jens Lindhe.

LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.08-10-2001



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.08-10-2001