ArkitekturNet - Forsiden

BYER, BOLIGER, BÆREDYGTIGHED

  "FÆLLESKAB OG INDIVIDUALISME"   "BYPOLITIKKEN OG ARKITEKTUREN"  
  "CHANGED PERCEPTIONS"   "VAR DET NU DEN UDSTILLING ..."  
  "MELLAN MÄSSA OCH VARDAG"   "2. REVIDEREDE UDGAVE"  
  "Bo01 FORLØB"   "BOASE"  

2. REVIDEREDE UDGAVE

af Nicolai Steinø, oktober 01

Den flotte Arkitektur Guide København fra Arkitektens Forlag, som udkom første gang i anledning af Kulturbyåret i 1996, er nu kommet i 2. reviderede udgave. De mange nye bygninger og anlæg, der er skudt op i indre by, siden første udgave kom, berettiger nærmest i sig selv denne opdatering, men også mange nye værker i Københavns yderområder er kommet med i den nye udgave.



Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange nye bygninger af høj arkitektonisk kvalitet der er skudt op i København i den relativt korte periode. I centrum drejer det sig ikke mindst om 'Den Sorte Diamant', Unibanks hovedsæde og de mange nye byggerier på Holmen og på og ved Langelinie. I periferien gælder det blandt andet nye boligbebyggelser langs Strandvejen, samt Crimphuset i Allerød og Tårnby Retsbygning. Desuden er både Øresundsbroen og Vindmølleparkerne ved Lynetten og på Middelgrunden med som eksempler på markante nye anlæg, der præger København.

Ud over de nye opslag er der også foretaget en nødvendig opdatering af de oprindelige opslag. Det gælder blandt andet det nyrenoverede voldanlæg ved Kastellet, og naturligvis udvidelserne af Glyptoteket og Statens Museum for Kunst. Lidt ejendommeligt kan det dog synes, at opslagene 'Bygninger på Holmen' og 'Københavns Rådhus' også blot er blevet opdateret, uden at det har givet anledning til nye selvstændige opslag. At behandle Holmens bygninger under et gav mening, da det stadig var et samlet millitært anlæg. I dag, hvor Holmen er blevet en regulær bydel med både boliger og institutioner, tegnet af mange forskellige arkitekter, forekommer det mere naturligt at differentiere i forhold til den nye situation.

På samme måde synes det ikke rimeligt, at den meget omdiskuterede og derfor almindeligt kendte HT-terminal er kommet i hat med Nyrops rådhus og den omlagte Rådhusplads. HT-terminalen er desuden ikke særlig genkendelig i opslaget, da den kun er repræsenteret ved et udsnitsbillede i aftenbelysning. For den ikke-indviede skaber fraværet af billedtekster i samleopslagene desuden usikkerhed om, hvad der egentlig afbildes.

Redigeringsformen
For de nye opslags vedkommende, såvel som for en stor del af de gamle, er materialet sakset fra tidskrifterne Arkitektur DK og Landskab. Den redigeringsform synes at afstedkomme en til tider lidt for ureflekteret opbygning af de enkelte opslag. Sammenholder man eksempelvis tekst og billeder i opslaget 'Børneinstitutionen Englegaard' (B329, s. 67) er det således svært at se, at der skulle være tale om den samme bygning.

For guidebøger gælder den evigt svære balancegang mellem informationsrigdom og kompakt format. I modsætning til de fleste arkitekturguides er opslagene i Arkitektur Guide København rigt illustreret med store og ofte flere fotos i farver. Det er en stor kvalitet, at det har kunnet lade sig gøre inden for et format, som er til at slæbe rundt på. Til gengæld trækker det fra, at mange opslag ikke er forsynet med grundplaner. At det kan lade sig gøre konsekvent at medtage denne væsentlige kilde til forståelse af bygningers arkitektur på beskeden plads, er Architekturführer Berlin (Dietrich Reimer Verlag) et godt eksempel på. Den har samme fysiske omfang som Arkitektur Guide København men rummer dobbelt så mange opslag (dog uden farvefotos).

Arkitektur Guide København adskiller sig også fra andre guides i organiseringen af stoffet. Hvor guides som ovennævnte berlinfører eller AIA Guide to New York City er opdelt i afsnit efter byområder, hvor opslagene er ordnet så bygninger, der ligger tæt på hinanden, er sat op ved siden af hinanden, går Arkitektur Guide København anderledes til værks. Her er samtlige opslag nummereret kronologisk i forhold til opførelsestidspunktet. Derudover er de forsynet med bogstaver efter hvilket felt i guidens kortbogsagtige feltopdeling, de ligger i.

Om den kronologiske nummerering rummer fordele, som jeg ikke har gennemskuet er muligt, men feltopdelingen er ikke optimal, hvis man tager guiden med i felten. Det kan naturligvis hævdes, at enhver opdeling vil føre til, at nogle bygninger uværgerligt vil komme til at ligge i kortudsnittets periferi. Men det er i hvert fald en skam, at Hovedbanegården, Glyptoteket, Politigården og DGI-byen er havnet i fire forskellige afsnit af guiden, selv om de alle ligger inden for få minutters gå-afstand fra hinanden.

På trods af disse indvendinger og selv om enfamiliehuse af uransagelige årsager bevidst er udeladt, er der samlet set tale om en flot arkitekturguide der rummer arkitekturværker, der er værdige repræsentanter for den etablerede arkitekturkanon. Også selv om guidens forord ydmygt kalder den et udtryk for forfatternes egen opfattelse af arkitektonisk kvalitet.

Derfor er det så meget desto mere ærgerligt, at dens måske største mangel er af rent formel karakter. Står man med et eksemplar af både første og anden udgave foran sig, er det nemlig ikke til at skelne den ene fra den anden. Kun i kolofonen og i forordet er det anført, hvilken udgave man har i hænderne; hverken af omslaget eller af titelbladet fremgår det, at der er tale om to forskellige bøger. I og med at den ene indeholder godt 10% flere opslag end den anden, nærmer det sig falsk varebetegnelse. Det ville derfor klæde både Arkitektens Forlag og 2. udgavens omslag, hvis man lod Niels Ole Lunds karakteristiske collage overklæbe med en cyklamenfarvet mærkat med påskriften '2. REVIDEREDE OG UDVIDEDE UDGAVE'.

LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.08-10-2001



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.08-10-2001