ArkitekturNet - Forsiden

BYER, BOLIGER, BÆREDYGTIGHED

  "FÆLLESKAB OG INDIVIDUALISME"   "BYPOLITIKKEN OG ARKITEKTUREN"  
  "CHANGED PERCEPTIONS"   "VAR DET NU DEN UDSTILLING ..."  
  "MELLAN MÄSSA OCH VARDAG"   "2. REVIDEREDE UDGAVE"  
  "Bo01 FORLØB"   "BOASE"  

BOASE - en udstilling om FREMTIDENS ? bolig 
af Mikala Læssøe Kirsebom, oktober 01

Oktober 2000 udskrev SBI i samarbejde med arkitekt- og designskolerne en prisopgave.
De ønskede et bud på fremtidens bolig. De bad om realiserbare visioner, bæredygtighed, tilgængelighed og de glædede de sig til udfaldet af koalitionen mellem flere grene af design.


I det store, frådende erhvervsliv hinsides akademierne snakker man også om visioner, men så såre de er realiserbare, er de ikke længere visioner, men mål. Således er der noget dobbelttydigt ved ordlyden 'visionære og realiserbare forslag til fremtidens bolig'. Direkte oversat: Drøm løs, men sørg for at det virker. - Ikke umiddelbart befordrende for fantasien. 
Og så fremtiden... bliver tingene innovative af at blive lavet til fremtiden? Eller er fremtiden grus i gruppearbejdet, fordi alle kan have ret, og hvad tror du? Selv deltog jeg en gang i en prisopgave om byggeriets fremtidige dagsorden sammen med en ven, der sagde, at vi ikke skulle søge at opfinde en fremtid, men at vi kunne prøve at genopfinde nutiden. 

Problemer som 'nye' familiestrukturer, flere singler ( er der flere? eller blot mere fokus?!), ensomme ældre, familier, der forlader byen til fordel for forstaden, hjemmearbejdende (ret beset betyder det, at man skal have strøm til en bærbar) og bæredygtighed i byggeriet er alle ældgamle og nutidige problemer, som er i en evig løsningsproces, der desværre ofte bliver forsinket af tidspres og samfundsøkonomi. Det ville være smukt, hvis de blev løst i fremtiden, men man kan jo også godt forsøge NU.

Uden sted
Udstillingen er umiddelbart nem at gå til. Traditionelle plancher, traditionelt format og modeller on the side. Men som isbjergets usynlige kæmpemasse er den skrevne del, som det fremgår af dommerbetænkningen, er den interessante uddybende del, ikke umiddelbart tilgængelige. 

På lave glasborde har flere grupper fremlagt skitser og skrifter til beskrivelse af proces og diskussionsgrundlag. Her lever de sindrigt spekulerende tankerækker og kimen til store smukke visioner, men i selve destilleringen fra idé til endelig aflevering er nogle af projekterne blevet vage. Det gælder især de projekter, som ikke forholder sig til noget specifikt sted. De rummer masser af interessante sager, som for eksempel et søanemonemøbel hvor en hel familie kan hygge sig mellem lange filtede arme, men de bliver mærkeligt selviske, fordi de ikke tager udfordringen 'naboskab' op. 

Man stiler efter at få boligen tæt integreret med byen, med interne pladser, institutioner, fællesrum og -haver og butikker. Resultatet er nærmest en by i byen, men hvad med den oprindelige by. Skal den holdes uden for integrationen? Man har arbejdet med at finde plads til sine boliger, og søgt efter byens oversete rum. Nogle har givet 'tabt' og er rykket til Refshaleøen, nogle angiver slet ikke et sted. De mest originale er projektet Troya, der laver en meget smal egoistbolig til udlægning imellem parcelhusgrunde, og vinderprojektet Boase, der gør 'jorden er giftig' til mere end en leg. Men det kan undre, at ingen har kastet sig radikalt over eksisterende bebyggelse, når opgaven så konkret gjaldt de allerede tilbyggede byer. - Et enkelt forslag lægger sig ganske vidst i en karré som en københavnsk udgave af de Londonske 'mews'. Og med alle de seneste års gårdrydninger og -renoveringer er der jo plads til det.

Tværfaglighed
Selve samarbejdet mellem de forskellige fag svinger fra det vellykkede, hvor flere discipliner smelter sammen og bliver til designede arkitektoniske elementer - fra skillevæggen, der er et transparent ' lærred ' for skiftende collagerende billeder, eller klimadugen over Boasens fællesrum der bare kan det hele: Holde kulden ude, lukke lyset ind og omvendt og meget mere - til dem der ikke har fundet en fælles mission, og vedlægger et katalog af kunnen som plaster på såret (?). Lige fra brusehoveder med indlagt lys til klinkeprøver og uldplaid i 1:5. Måske fungerende som vidnesbyrd om at ' også mit fag deltog, selvom det bare ligner et hus'?

Alligevel er udstillingens absolutte plus tværfagligheden. Den viser sig specielt som en æstetisk ornamentering af boligen. Når den ikke udmønter sig i epokegørende tolkninger af bæredygtighed, er det nok fordi, at designere og arkitekter gerne køber økologisk mælk og grøntsager hos 'Årstiderne', men hvis de ikke kan lide kuløren på plantefarven, så bruger de den ikke. Havde man virkelig ønsket sig noget visionær bæredygtighed a la 'rodzoneterapianlægget, der kunne redde verden', så skulle man have tilknyttet et par hardcore økologer fra Landbohøjskolen.

LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.08-10-2001



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.08-10-2001