ArkitekturNet - Forsiden

BYER, BOLIGER, BÆREDYGTIGHED

  "FÆLLESKAB OG INDIVIDUALISME"   "BYPOLITIKKEN OG ARKITEKTUREN"  
  "CHANGED PERCEPTIONS"   "VAR DET NU DEN UDSTILLING ..."  
  "MELLAN MÄSSA OCH VARDAG"   "2. REVIDEREDE UDGAVE"  
  "Bo01 FORLØB"   "BOASE"  

FÆLLESSKAB OG INDIVIDUALISME
af Anette Jæger
, oktober 01
 
Bo01 Fremtidsbyen er navnet på den europæiske boligmesse i Malmø. Det ambitiøse navn kan ikke undgå at skabe forventninger om visionære bud på nye måder at bygge og bo. Forventninger, der af mange forskellige grunde, ikke kan indfries på en sådan udstilling. Alligevel kan man på messen spore tendenser i nutiden, der rejser nye relevante spørgsmål om fremtidens boligbyggeri.



Forudsætninger som tid og økonomi betyder, at det sjældent er i byggeriet, vi ser de første tendenser til nye samfundstyper. For boligbyggeri i almindelighed gælder det groft skitseret, at det er bygget til fortidens samlivsformer, under nutidens økonomi, men skal opfylde fremtidens behov, da byggeri jo som bekendt er langtidsholdbart. Boligudstillinger har derfor gennem tiderne været et af midlerne til diskussion af arkitekturens og boligbyggeriets fremtid. Som sådan har denne form sine begrænsninger, hvis boligerne efter endt udstilling skal stå tilbage som funktionelle og økonomisk anvendelige nutidsboliger.

På Bo01 har man skabt en permanent bydel, hvoraf kun godt halvdelen er realiseret på udstillingstidspunktet. Her har bygherrer og arkitekter ifølge messekataloget anstrengt sig til det yderste for at vise fremtidsløsninger på markedets vilkår. At dette i sagens natur snarere bliver til ekstraordinære nutidsløsninger, gør ikke udstillingen uinteressant set i fremtidsperspektiv. I sammenhængen mellem byplanen, de individuelle boliger og de bagvedliggende intentioner dukker nye interessante spørgsmål op.

Bæredygtighed
Den realiserede bydel ligger mellem de to smukke landskabselementer Sundspromenaden mod havet og Ankarparken med Lilla Kockumskanalen ind mod Malmø. Bebyggelsen er omkranset af høje etagebyggerier, som møder den store skala og skaber læ i bebyggelsens indre. Herinde finder man et virvar af lavere bebyggelser i byggeforeningshus-skala. 

Udstillingens overordnede tema er bæredygtighed, inddelt i økologisk, social, teknisk og menneskelig bæredygtighed. Det er i byplanen, man tydeligst fornemmer dette tema. Her er der lagt stor vægt på at stimulere alle sanser. Vand og grønne omgivelser spiller en vigtig rolle. Fra de store vindblæste promenader og parker ved havet til de små intime gader og torve i bebyggelsens indre. Her finder man en overflod af grønne gårdrum, små haver, grønne tagflader og vægge. Overalt opsamles regnvand i små bassiner og ledes i åbne kanaler langs gader og torve. Trods den udprægede stilforvirring, der er et af udstillingsformens problemer, skinner ønsket om at skabe hygge og socialt fællesskab tydeligt igennem.

Gode intentioner finder man også i boligerne. Her er tænkt både rumligt og funktionelt. Dobbelthøje rum, terrasser, altaner og indvendige glasrum er gennemgående elementer, og næsten alle boliger uanset størrelse har bryggers og indbygget opbevaringssplads. Energiforbruget i boligerne er halveret v.h.a. den nyeste teknik og materialer, og man kan kun glæde sig over, at det økologiske og teknologiske aspekt nu er integreret i helheden som en selvfølge. Men det mest slående træk ved boligerne er ikke at finde blandt udstillingens temaer. Hvor byplanen signalerer styrkelse af fællesskabet, peger tendenserne i de enkelte boliger snarere mod en dyrkelse af individualismen. Her er mange store lejligheder, men kun et fåtal er egnet til større familier eller andre former for bofælleskaber. De allerfleste boliger er i to eller flere etager, og mange rum står i åben forbindelse med hinanden. Prioteringen af skulpturelt udformede trapper, dobbelthøje rum og balkoner betyder, at der ikke er meget plads til private rum. De fleste af boligerne henvender sig derfor til singler eller par med højest ét barn.

Drømmen om tid
Fremtidsforskernes drømmesamfund har nu for alvor holdt sit indtog. Man fornemmer, at boligen, i højere grad end tidligere, skal fortælle historien om, hvem vi er eller gerne vil være. Udstillingsmøbleringen med trendy slængemøbler foran TV og musikanlæg er selvfølgelig med til at forstærke dette træk, men også den er vel udtryk for et ideal. Køkken og baderum spiller en stor rolle i nutidens bolig. Så godt som alle lejligheder har store veludstyrede køkkener i åben forbindelse med opholdsrum, og større boliger har minimum to baderum. Det ene ofte luksuriøst udstyret med f.eks jacuzzi. I et samfund, hvor tid er den største mangelvare og dermed et luksusgode,udtrykker disse boliger drømmen om mere tid. Tid til at lave mad, pleje os selv, slappe af og nyde udsigten. 

I forsøget på at bevise, at virkeligheden stemmer overens med drømmen, grænser iscenesættelsen visse steder til ekshibitionisme. Toilet og baderum uden døre, store vinduer fra bad til opholdsrum eller gade samt et enkelt sted arbejds-/opholdsrum med badkar, er alle detaljer, der forstærker indtrykket af et stort behov for tilskuere. I Wingårdhs på mange måder smukke glaslejlighed kan man ikke undgå at føle sig udstillet, og i bebyggelsen Tango med de indskudte glastårne kan man heller ikke skjule meget for naboerne.

Trods dette behov for vidner til tilværelsen er der ikke skabt rum til et tættere fællesskab med naboen. Der er lagt op til møder på bydelens torve og caféer langs promenaden. Men det er slående, at stort set ingen bebyggelser har nogen former for fællesrum ud over gårdrummet. Interessant kunne det f.eks. have været, hvis nogen, som vinderprojektet på BoAse udstillingen, havde forsøgt sig med et fælles arbejdsrum til mennesker, som i fremtidens hjemmearbejdssamfund måtte ønske at erstatte manglende kollegaer med et nyt arbejdsfællesskab.

Arkitekternes ansvar
Af mange grunde kan bydelen Bo01 ikke kan repræsentere fremtidens by. Dels er boligerne, som mange har påpeget, for dyre og for lidt fleksible til at kunne tiltrække den mangfoldighed af mennesker, der skal til for at skabe en by. Dels er fremtidens by naturligvis ikke en isoleret bydel, men en videreudvikling af nutidens by med alt hvad det indebærer af sammenstød og historie. Alligevel formår Bo01 - måske som en sidegevinst - i sammenstillingen af bydel og boliger at rejse nogle relevante spørgsmål om fremtidens boformer. 

Udstillingen synliggør vor tids dilemma mellem fællesskab og individualisme. Efterspørgelsen på boliger, der kan tilfredsstille ikke blot funktionelle, men også følelsesmæssige behov, vil formodentlig give nye muligheder for spændende arkitektur. Men hvilket ansvar har arkitekter i dag og i fremtiden for at bygge bro over det skisma, man fornemmer på udstillingen. Det er ikke mindst interessant set i lyset af, at byplanlægning her i landet er ved at glide arkitekter af hænde. Men måske er tiden løbet fra den form for visioner, og hvad de måtte indebære af folkeopdragende virksomhed, som messen i Malmø jo selv er et produkt af. Det vil kun fremtiden vise.


Fotos af Anette Jæger og Lars Steffensen

LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.08-10-2001



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.08-10-2001