ArkitekturNet - Forsiden

MILLENNIUM PROJEKTER

| "THE MILLENNIUM DOME" |  "ARKITEKTURSTAFETTEN" |


HAVNE-DEBATTEN

|  "ARV OG VISION" | "EN VISIONÆR PRAGMATISME" |

JORGE PARDO - en kunster på arkitekturens overdrev
af Henriette Erbs, februar 01
 
Den cubanskfødte kunstner Jorge Pardo er kendt for sit eksperimenterende arbejde i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur, og har tilknytning til Danmark gennem sit samarbejde med Krabbesholm Højskole.

I disse år synes grænserne mellem kunst, arkitektur og design at gå mere og mere i opløsning. Især er de klassiske former for billedkunst begyndt at smuldre og nutidens kunstnere udvider deres arbejdsfelt til også at omfatte arkitektoniske og designmæssige discipliner. Kunstnerne er rykket ind i et helt nyt grænseland med helt nye udtryksformer. De producerer ikke længere kunst for kunstens skyld, men skaber snarere værker, der tjener almindelige, praktiske formål. De tegner huse og anlægger haver, producerer møbler og designer tøj. De er fremtidens kunstnere, og de giver bunker af inspiration til mere traditionelle arkitekter og designere. 
Gæsteatelieret, som skal opføres på Krabbesholm
Den cubansk/amerikanske Jorge Pardo er en af frontfigurerne blandt disse nye kunstnere. Han arbejder netop i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og design, og han er med sine usædvanlige, tværgående kunstværker repræsenteret på museer over hele verden. Han har navnlig gjort sig bemærket inden for arkitekturen. Trods sin umiddelbare mangel på arkitektoniske færdigheder har han flere ambitiøse arkitekturprojekter bag sig, og han eksperimenterer fortsat med grænserne mellem kunst og arkitektur. "Jeg er interesseret i at vide, hvad forskellen er på arkitekturens æstetik og den æstetik, som forbindes med maleriet og skulpturen", forklarer han. Og han antyder, at denne forskel måske er mindre end antaget; at det i højere grad kan afhænge af konteksten, om et objekt klassificeres som kunst eller arkitektur. 

4166 Sea View Lane
Jorge Pardo er født på Cuba i 1963. Han er efterfølgende opvokset i USA og har boet i Los Angeles i snart tyve år. Hans store interesse for arkitekturen blev oprindelig vækket af de fashionable, modernistiske hjem i Hollywood Hills. Her fandt han rækker af huse, der kunne betragtes som både arkitektur og kunst. De var ikke blot praktisk indrettede boliger - de var tilmed mægtige, skulpturelle kunstværker.

Pardos hus i Hollywood Hills Pardo er i dag selv bosat i Hollywood Hills. På adressen 4166 Sea View Lane har han opført sit eget hus, som han betegner som "a house that is also a sculpture". Det særprægede hjem indgik i efteråret 1998 i en udstilling arrangeret af L.A. Museum of Contemporary Art. Her fungerede det dels som et selvstændigt kunstværk, dels som en udstillingsbygning hvor flere af Pardos øvrige værker blev udstillet. 
Den 270 m2 store bolig er et enetages byggeri med fladt tag. Mod al forventning har huset ingen hoveddør, og for omverdenen virker det uigennemtrængeligt som en bunker. Finder man endelig vej indenfor, er alt imidlertid transparent. Rummene er lyse og åbne og præget af store glaspartier, der slynger sig i en elegant halvcirkel omkring et centralt gårdmiljø.
 
Pardos hjem kan med rette betegnes som en hybrid. Det er på én gang usædvanlig lukket og usædvanlig åbent. Et privat og hemmelighedsfuldt rum, der higer efter at være offentligt og fuldt tilgængeligt for nysgerrige blikke. 

Velvære midt i kunsten
Med udstillingen af sit hus i Hollywood Hills udforskede Pardo muligheden for at tilsløre grænserne mellem selve udstillingsstedet og kunstværket, mellem det nyttige og det æstetiske. I efteråret 2000 indrettede han - med samme mål for øje - lobbyen til Dia Center for the Arts i New York. Denne lobby, som primært skal lede beskueren ind til kunsten, blev af Pardos hånd selv omdannet til et eksklusivt kunstværk. 
En journalist skrev om sit møde med dette kunstværk: "Alting er oprindeligt; rummet svæver; tanken flyver. Beskueren betræder et gulv af rosa, safrangule og avocadogrønne fliser - alle arrangeret i et smagfuldt mønster, der fortsætter op ad søjlerne og næsten når loftet. (...) Folk bevæger sig gennem det åbne rum i en særlig, modtagelig trance. En følelse af tilfredshed og morskab fylder luften." 
I Dia Center har Pardo også indrettet boghandelen og et af udstillingslokalerne. De tre rum - lobby, boghandel og udstillingslokale - har han adskilt af omfangsrige vægmalerier og rækker af mønstret glas. Disse skaber en bekvem og flydende overgang mellem lobbyens bureaukrati, boghandelens kommercielle interesser og udstillingslokalets kunst. Der er tænkt på alt!
 
Pardos åbne og lyse miljøer i Dia Center for the Arts samler og behager stedets gæster. Som beskuer skal man ikke alvorsfuldt studere den arkitektoniske kunst, men i stedet nyde at være midt i den - sammen med andre. Det sociale velvære og følelsen af tilfredshed og morskab kommer i første række.
 
Bådebro ved Münster Dette gælder også for den arkitektonisk originale bådebro, Pier, som Pardo konstruerede til en tysk udstilling i 1997, Skulptur Projekte Münster '97. Pier fungerer dels som en anvendelig bådebro, dels som en arkitektonisk skulptur. Broen skal ikke blot ses på; den er i lige så høj grad en opfordring til at få øje på omgivelserne. Den er et oplevelsessted, hvor man kan samles og skue ud. For enden af broen er et rum med et vindue, der panoramisk indrammer de idylliske omgivelser. I dette rum finder man tilmed en venlig hilsen fra kunstneren: en cigaretautomat, der tilskynder de besøgende til at mødes over en fredelig smøg.

For Pardo er kunsten og arkitekturen en ideel anledning til at mødes. Derfor udgør hans arkitektoniske kunstværker ofte behagelige fora, hvor man kan slappe af og nyde sin egen og andres tilstedeværelse. Og derfor lader han også humoren spille en stor rolle i sine værker. Med diverse underholdende detaljer (såsom en cigaretautomats uventede tilsynekomst) skaber han en særlig, gemytlig kontakt mellem sig selv og beskueren. 

Fra Hollywood til Skive
Kunsten og arkitekturen var også anledning til Pardos møde med Danmark - og med Krabbesholm Højskole i Skive. Krabbesholm, der har specialiseret sig i fagene kunst, arkitektur og design, har etableret et bredt netværk til kunstnere, arkitekter og designere fra hele verden, og Pardo er blandt højskolens fineste bekendtskaber. 
I forbindelse med sine ophold i Skive har Pardo endnu engang bevæget sig ud på arkitekturens overdrev og iværksat et storstilet, arkitektonisk projekt. Han har tegnet et helt unikt gæsteatelier, der skal opføres på Krabbesholm til foråret. Den københavnske tegnestue Jes Vagnby Arkitekter maa projekterer. 

Atelieret skal huse højskolens mange gæster, og det bliver en seværdighed for både kunst- og arkitekturinteresserede. I sit udkast til atelieret har Pardo på ny udfordret grænserne mellem de kunstneriske og arkitektoniske discipliner. Huset bliver en kæmpeskulptur, som rummer et væld af finurlige, kunstneriske konstruktioner, og som bryder med alle vante forestillinger om funktionsbestemt arkitektur. Her er referencer til både dansk middelalderarkitektur og ny, international samtidskunst, og naturligvis sætter Pardos individuelle stil og særegne, kunstneriske tilgang til arkitekturen sit tydelige præg.

Om alt går efter planen, står Pardos hus færdigt i efteråret 2001. Krabbesholm Højskole afholder herefter et internationalt symposium, hvor kunstnere, arkitekter, kritikere og kuratorer fra Danmark, det øvrige Europa og USA samles for at debattere det spændingsfyldte krydsfelt mellem kunsten og arkitekturen. Her vil være rig mulighed for at diskutere den udvikling og eventuelle sammensmeltning, som finder sted inden for de to fagområder. Og midt i det hele vil Pardos hus fremstå som et lysende eksempel på fordelene ved at lade kunsten og arkitekturen inspirere hinanden.   


Illustrationer:
1 - planen over det gæsteatelier, som skal opføres på Krabbesholm
2 - Pardos hus i Hollywood Hills
3 - bådebro ved Münster

LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.05-02-2001



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.05-02-2001