ArkitekturNet - Forsiden

MILLENNIUM PROJEKTER

| "THE MILLENNIUM DOME" |  "ARKITEKTURSTAFETTEN" |


HAVNE-DEBATTEN

|  "ARV OG VISION" | "EN VISIONÆR PRAGMATISME" |

ARV OG VISION
af Jens Kvorning,
november 00

Udstillingen om Københavns Havn evnede at kommunikere ud over fagfolkenes kreds og var desuden et vidnesbyrd om et skift i Københavns Komunes planlægningspolitik.

Sydhavnen Som en del af den såkaldte havneuge, arrangeret af Københavns Havn, blev der i Arkitektskolens udstillingslokaler i september og oktober afholdt en udstilling om Københavns Havn og dens udviklingsmuligheder. Udstillingen hed Arv og Visioner. Arven blev der redegjort for gennem en serie historiske fotografier, der viste udviklingen og den skiftende brug af de forskellige dele af Københavns Havn. Visionen var repræsenteret gennem udstillingen af 3 forslag til omdannelse af henholdsvis dele af Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. De 3 forslag er resultatet af en undersøgelse iværksat af et fællesudvalg mellem Københavns Kommune, Københavns Havn og Miljøministeriet, med det formål at fremkomme med anvisninger til, hvilken rumlig struktur og hvilken anvendelse man kan forestille sig, at de tilbageværende ledige havnearealer kan få. 

Udvalget havde bedt Henning Larsens tegnestue om at undersøge Inderhavnens muligheder. Adrian Geuze fra Rotterdam - indehaver af tegnestuen West 8 - var blevet bedt om at undersøge mulighederne i det gamle Frihavns-område og havneafsnittene umiddelbart nord for - omfattende bl.a. Scanlink færgeterminalen. Sjoerd Soetters, med tegnestue i Amsterdam, var blevet bedt om at komme med forslag til de ikke allerede disponerede dele af Sydhavnsområdet, mellem Fisketorvet til Sjællandsbroen.

Forståelig kommunikation

De 3 forslag blev i sommer - på baggrund af de første skitser - præsenteret for en meget selektivt udvalgt del af pressen. På udstillingen Arv og Visioner blev forslagene præsenteret i en mere bearbejdet form gennem store modeller i forskellig skala suppleret med plancher - eller i Henning Larsens tilfælde - støttet af en videofilm, hvor Henning Larsen fortalte om intentionerne i hans tegnestues projekt. Der var denne gang tale om et materiale, som evnede at kommunikere ud over fagfolkenes kreds, og udstillingen var da også særdeles velbesøgt og dokumenterede dermed den store interesse, der er for havnen, for byens udvikling og arkitekturen i det hele taget - hvis man blot kommunikerer på en forståelig måde. (Det burde få Københavns Kommune til at tage sig sammen og producere den store bymodel, som man forlængst har lovet som et redskab til at kunne fortælle forståeligt for byens borgere om det, der er på vej og det, der er under overvejelse!). At de 3 forslag overhovedet er blevet udarbejdet er udtryk for et skift i Københavns Kommunes planlægningspolitik, der igen må ses som reaktion påden omfattende offentlige kritik, der har været af den manglende planlægningsmæssige omhu og de manglende kvaliteter i store dele af de hidtil gennemførte havneomdannelser. Især er det byggeriet langs Kalvebod Brygge og senest Fisketorvs-komplekset, der har været udgangspunkt for denne kritik.
Nordhavnen

Debatten er vigtig
At der er valgt to hollandske firmaer plus Henning Larsens Tegnestue til at producere det undersøgelsesmateriale, der skulle dokumentere dette skift i planlægningspolitik, er - ligesom den første pressebrie-fing var det - udtryk for et i den danske sammenhæng usædvanligt, men meget moderne og meget sikkert blik for, hvorledes debatten foregår, og hvorledes medierne agerer. Ved at vælge et af de mest veletablerede og anerkendte danske arkitektfirmaer og - i Adrian Geuzes tilfælde - et af de i den internationale arkitekturpresse mest omtalte landskabs- og planlægninsgfirmaer - så har man på forhånd trukket frem til skakmat i forhold til den tilbøjelighed, der i den danske arkitekturdebat er til straks at skyde et nye forslag ned med en masse detailkritik og forslag om at gøre tingene på en anden måde. Strategien og perspektivet i at debattere byens potentialer og fremtid på denne langt mere billedskabende måde, end der har været tradition for, satte sig umiddelbart markante spor. Modtagelsen af Mærsk Mc.Kinneys tilbud om at finansiere en ny operabygning var næppe blevet præget af så stor opslutning, hvis der ikke havde været et stærkt billede til rådighed, der kunne fortælle om gavens betydning. Tilsvarende var det det stærke og let opfattelige billede af mulighederne ved at placere en ny teaterbygning ved vandet, der pludseligt gjorde det muligt at skaffe flertal for denne løsning. Den har været debatteret længe, men netop fordi den ikke før har været forbundet med et forståeligt billede, har den ikke hidtil kunnet trænge igennem i den offentlige debat. Der er altså ingen tvivl om, at det er et vigtigt skridt, København har taget ved at bevæge sig fra en planlægning, der alene udtalte sig om mulighederne og betingelserne i et givet område ved at angive, hvad arealerne måtte anvendes til, og hvor tæt der måtte bygges, til en angivelse af hvilken bystruktur og hvilken form for byarkitektur, der ønskes på det pågældende sted. Det stærke billede indebærer naturligvis også risikoen for at forføre og undertrykke debatten. Det er eksempelvis meget vigtigt, at der kommer en debat om, hvor håndfast de forslag, der nu er præsenteret i form af modeller og tegninger, skal tages i den videre udvikling af de pågældende områder.

Supplerende undersøgelser
Adrian Geuze fastslog ved den ene af de præsentationer, han medvirkede til, at det er afgørende, at danske arkitekter kommer med forslag til, hvorledes de forslag han har fremlagt - og som er baseret på hollandske erfaringer - kan tilpasses en dansk tradition og en dansk virkelighed. Sjoerd Soetters nævnte ikke i sin præsentation noget om, i hvilket omfang de meget detaillerede angivelser, han i sit materiale har om bygningsformer og arkitektonisk udtryk og anvisningen på at karréen altid danner en helt sluttet form, kan underlægges en fortolkning og tilpasning til en dansk tradition. Det er ligeledes afgørende, at Henning Larsens tegnestues forslag bliver underkastet nogle supplerende afprøvninger. Det tegnestuen var blevet bedt om at undersøge, var muligheden for at placere nogle større offentlige bygninger i det centrale havneafsnit. Den undersøgelse blev så udgangspunktet for den politiske beslutning om, at to af disse bygninger skal rumme henholdsvis en ny opera og et nyt teater. Men de specifikke realkrav og adgangsbetingelser, der er knyttet til disse typer af bygninger, var ikke en del af Henning Larsens undersøgelse. Det er derfor vigtigt, at der foretages en supplerende undersøgelse på baggrund af disse specificerede krav, inden der tages videre skridt, hvis man skal undgå at komme i en situation, der ligner begivenhederne omkring musikhuset og teaterfuglen - hvor man efter at have afholdt en arkitektkonkurrence måtte erkende, at der reelt ikke var plads til den bygning, man ønskede sig på stedet. Soeters forslag til byggeri i Sydhavnen danner en sluttet front af karréer langs havnen. Det fremstår altså som en ny fortætning af bystrukturen foran den bymæssige front, som tegnes af Vesterbro- og Kgs. Enghave-kvartererne. Ideen er at skabe en tæt by, hvor kontakten til vandet udgør den alt afgørende kvalitet. Derfor er der også foreslået et antal nye kanaler, således at så mange boliger som mulig får kontakt til vandet. Bebyggelsen er knyttet sammen af et indre strøg, der nogle få steder har udsigt til havnen. Selve havnefronten vil antagelig få en mere privat karakter fordi, der ikke er nogen gennemgående promenade fremme ved havnen.

Planerne
Inderhavnen Arkitektonisk foreslås der et ret så håndfast princip til at opnå variation; nemlig at der i princippet for hver 5,4 m skiftes facade - det samme princip som er anvendt i Soeters bebyggelsesplan i Amsterdams østlige havneafsnit. Henning Larsens såkaldte volumenstudier omfatter Dokøen - den senest tilførte ø i Holmen-komplekset - Christiansholm, hvor der i øjeblikket ligger en lagerbygning for avispapir og Kvæsthusbroen, der hvor Norges- og Bornholmerbåden i dag lægger til. Præcis i aksen fra Frederikskirken foreslås den ene kulturbygning placeret - den der nu er besluttet som opera. Resten af Dokøen opdeles af nye kanaler i smalle øer, der giver plads for boligbygninger. Ude på Kvæsthusbroen, foran Admiralhotel, placeres en anden stor bygning - den der nu er foreslået som udvidelse af Det Kongelige Teater. Og på Christiansholm forslås en tredie mere generelt anvendelig kulturbygning placeret. Placeringen på Christiansholm har der gennem mange år været enighed om som en unik placering, fordi den ligger netop der, hvor havnen knækker. Men placeringen præcis i aksen fra Amalienborg er et væsentligt skift fra Henning Larsens forrige projekt for Holmen, hvor dette sted netop blev holdt åbent med en bypark, der kunne modtage aksen og optage forskydningen mellem akserne på de to sider af havnen. Umiddelbart betragtet synes en placering i den nordlige del af Dokøen både kompositorisk og udsigtsmæssigt at have været mere interessant. Adrian Geuzes forslag omfatter en videre udbygning af det gamle Frihavns-område samt en bebyggelse omkring havnebassinet ud for Nordhavn station. I Frihavns-området arbejdes der med en form for heling af den eksisterende bystruktur ved hjælp af karréer - men i betydeligt mere varierende udformninger end i Soeters forslag. Den store krumme bygning på midtermolen får demonteret sin monumentalitet ved, at der foran den placeres en form for arsenalhavn. I bassinet ved Nordhavn Station placeres en ny langstrakt ø, og på denne og den nordlige bred foreslås en tæt struktur af boligbygninger, svarende til den, der er gennemført i Geuzes bebyggelsesplan i Amsterdam øst. Geuzes forslag lægger megen vægt på, at der fortsat er anløb af færger i området for at skabe et mere afvekslende liv, end det boligerne og erhvervene i sig selv kan danne.

Illustrationer: 
1 Nordhavnen
2 Sydhavnen
Fotos: Jens Kvorning

3 Inderhavnen
Foto: Bo Grönlund

 
LEDER
UDSTILLING
UDDANNELSE
KVALITET
MILJØ
LANDSKAB
FORSKNING
ANMELDELSER
LINKS
NYHEDSBREV
KOLOFON

OPDATERET D.03-12-2000



Kommentarer og debatindlæg kan sendes til redaktionen@ArkitekturNet.dk
Gengivelse tilladt ved kreditering.

TOP

OPDATERET D.03-12-2000